Mellem tidsler

Ny salmesamling af Simon Grotrian.
Simon Grotrians nye salmedigtsamling er lige en tand for opfindsom til at kunne bruges som salmer, men har sin egen poesi og rytme.
Simon Grotrian er ikke en novice udi salmedigtningen. Han har tidligere udgivet Evahave og Frontalgalakser, som er blevet anmeldt her (i uge 50/2009), og Myrrapollen – 45 salmer vandrer på samme stier som de foregående. Der er også i denne samling sproglige finurligheder og naivistiske metaforer, der radbrækket tumler af sted med 100 kilometer i timen, for Grotrian har stadig styr på at håndgribeliggøre det uhåndgribelige, det himmelske og magiske, med dagligdagens billedsprog.

Vil ikke levere svarene

Fra tid til anden bliver det for indviklet til at følge med forstandsmæssigt, som når han skriver: ”Og kabler trækker i baner / mit liv med den flossede sele / når mulden slår 11 i ganer / et cirkus af øjne at mele”, og det hænder, at ordlegene bliver for komplicerede, som når jeg bruger ti minutter på at finde ud af, hvad ”englefloksketsjere” betyder. Og jeg ville nogle gange ønske at der havde været et appendiks, en facitliste eller et diagram, der illustrerer, hvad der menes, når linjerne bliver for knudrede. Men det er ikke digterens pligt at levere svarene. Grotrian har sagt i et interview i Information, at “digtet lukker sig jo kun op, hvis man giver noget selv […] Man må læse det igen og igen. Man kan ikke sætte sig ned og hente alting ud på én gang. Man bliver nødt til at give det en chance og vende tilbage til det.”

Grotrianske sprogblomster

Men der er megen skønhed og en mere umiddelbar oplevelse at finde i de mere simple digte. Salme 13 er et godt eksempel på, hvordan Grotrians stemningsfulde og følelsesmættede digterier virker, når sproget ikke lader sig overskygge af fortættede eller søgte metaforer:
Se, jeg græder gennem egene så stille / på min egen grav / for jeg har Niagara som kilde / og min førerstav. / Og jeg synes ikke, livet rækker andre / frem og hilser mig / på stien mellem tidsler må jeg vandre / ad Vorherres vej.
De grotrianske sprogblomster vokser stærkest dér, hvor meningen ikke viger for sproget.

Simon Grotrian: Myrrapollen – 45 salmer
56 sider • 199 kr. • ALFA