Evigheden

Evigheden er ”the ultimate reality.” Den virkelige virkelighed. Vi havde engang en kanotur i Sverige for unge. Jeg skulle forberede nogle bibeltimer. Og, jeg fik lyst til, at vi skulle beskæftige os med den åndelige verden. Og ikke, som vi ellers altid gør i den slags bibeltimer, tale om vores dagligdag, hvordan vi skelner mellem godt og ondt, hvordan jeg realiserer min kristne tro… osv… osv…
Af Helge Pahus
Præst og forfatter

Nej, denne gang skulle vi i stedet have bibeltimer om spændende sager som Treenigheden, de himmelske hellige engle, serafer og keruber og… Og for at udtrykke det lidt sjovt og vende tingene på hovedet, præsenterede jeg emnet for deltagerne på denne måde: ”I år skal vi ikke høre om abstrakte og uvirkelige ting, sådan som mennesker og huse, arbejde og cykler; nej, denne gang vil vi høre om virkelige ting, konkrete ting, så som engle og Guds himmel…!”
Alle lo. Og selvfølgelig var det sagt med et bredt smil. Men vi havde kanotur og vi havde bibeltimer om de ting som virkelig er: Faderen, Sønnen, Helligånden, englene, det himmelske rige, evigheden, landet langt borte, magter og myndigheder, keruber og serafer!
Alt det pjat hernede, alt det jordiske, det forsvinder jo. Kære børn, kom, nu gider vi ikke snakke om abstrakte ting, nu gider vi ikke snakke u-konkret, nu vil vi snakke om ting der er helt håndværker-og-nagel-faste, nemlig sådan noget som engle … og meget andet …”.
Landet dér borte…
Det var sagt i sjov. Men det var jo totalt sandt: Det er denne verden, der er den løse, abstrakte, ufattelige, fjerne, slørede og forsvundne; det er vores verden og tid, der kommer og går, og det er evigheden, der alene er det virkelige, det konkrete. Det bestående.
Når vi snakker om engle og Gud og Jesus og Helligånd, så beskæftiger vi os med det mest virkelige.
Når præster siger, at om det evige liv véd vi ikke noget som helst, og vi har ikke lov til at sige noget som helst, så tager de helt fejl. Guds himmel er dybest set det eneste, vi kan tale om, for alt andet forsvinder jo. Alt andet er skyggernes land. Men det evige liv er meget konkret. Og det er meget konkret i Bibelen. Det er aldrig abstrakt.

Evigheden er ikke en løs sætning om, at ”efter døden vil vi være i Guds kærlighed,” og den slags fromme vendinger. Nix. Evigheden er at spise og drikke ved Abrahams bord, det er at vandre på guldbelagte gader, drikke af vintræets frugt, spise af træerne, gå ind og ud af byen, byen med de mange huse med de mange boliger. Se ham, se hinanden. Glem alle fromme vendinger. Det evige liv er ikke teologi. Det er geografi.

Fra bogen ’Evigheden’
af Helge Pahus