Til vækkelsesmøder på Papua Ny Guinea
Hugo Martinussen er tidl. direktør i Midtbank og Jyske Finans, men her fortæller han om en rejse til Papua New Guinea, hvor danske Per Hyldgaard prædikede til store folkemængder. Ca. 3.000 blev kristne, og mange blev overnaturligt helbredt ved en kollektiv bøn. Den 13.18. september deltog jeg med Gospel Outreach i en kampagne på Papua Ny Guinea, under benævnelsen Healing and Restoration Crusade i Oro provinsen.
Ud over lederen af GO, Per Hyldgaard, var vi et team på 6, som bistod under forløbet.
Lokal kontaktperson var Winterford Barua, som er gift med Lone for Nordjylland. De har begge i mange år virket gennem Ungdom Med Opgave, og er nu missionærer i Winterfords hjemegn.
Adskillige lokale kirker var gået sammen om at gennemføre denne kampagne.
Fra den anglikanske kirkes biskop havde der været en vis reservation mod at deltage i arrangementet, men allerede denne aften skete der en forsoning mellem to kirkeledere, der var vokset op sammen i den anglikanske kirke. Da den ene af dem mødte den karismatiske fornyelse og blev knyttet til pinsevækkelsen skiltes deres veje. Pinsepræsten havde gennem 15 år opfordret til forsoning for folkets skyld, og denne aften mødtes de i en omfavnelse.
De efterfølgende dage var der om formiddagen seminarer rettet mod lokale pastorer og evangelister, men der deltog også mange andre, ikke mindst fra den anglikanske kirke.
Undervisningen skulle opmuntre og udruste. De gennemgående emner var nødvendigheden af tilgivelse og enhed, hvis man skulle kunne nå ud med evangeliet, ligesom undervisning i Guds planer for den enkelte var i fokus.
Det viste sig, at budskabet om tilgivelse var meget vigtigt, fordi der på grund af stammestridigheder skete mange uretfærdigheder. Samarbejde mellem kirkerne havde været nærmest ikke eksisterende, men der var klangbund for behovet for enhed. Der var derfor meget stor respons på tilbuddet om forbøn for disse emner.
I løbet af de fem aftener, hvor der blev holdt offentlige møder på en stor sportsplads, var der mange mennesker, som tilkendegav at ville lade Jesus blive Herre i deres liv og derfor i kor bad med på en bøn herom. I muligt omfang blev alle ledt hen til en af de lokale kirker for registrering af navn, så der efterfølgende kunne tilbydes fællesskab og oplæring i den kristne tro. Der blev udleveret et særtryk af Lukas evangeliet til alle, der ikke havde en bibel. Der blev ikke foretaget en præcis optælling af nye kristne, men der er enighed om, at det var op mod 3.000.
Der findes ikke et tilstrækkeligt vejnet på Papua Ny Guinea, og mange mennesker fra fjerntliggende landsbyer var kommet gående til fods til Popondetta, hvor kampagnen blev afholdt. Nogle af dem havde været flere dage undervejs.
Hver aften blev afsluttet med tilbud om forbøn for sygdom eller andre personlige behov, hvor de pågældende bad med på en kort bøn om Guds indgriben.
Det var således en kollektiv forbøn, men der skete nogle helt fantastiske helbredelser, helt i tråd med det, der oplevedes på Jesu tid.
Da vidnesbyrd om helbredelse er stærkt trosstyrkende, kaldtes frem til, at de helbredte kunne fortælle fra platformen, hvad der var sket for dem.
En mor kom frem med sin næsten nyfødte datter, der var født med manglende ribben i højre side. Under forbønnen kunne moderen mærke, at der pludselig blev dannet ribben.
En tidligere anglikansk præst havde været totalt blind i 16 år, men denne aften fik han under forbønnen sit syn og kunne gribe efter Pers næse og lommetørklæde. Flere lokale pastorer, som kendte manden, kunne bekræfte, at han havde været totalt blind i alle disse år, og denne helbredelse vakte naturligt stor begejstring og jubel blandt alle.
En far fortalte, at han aftenen før var gået frem til forbøn for sin lille datter, som havde en knude i brystet. Hun var ikke med til mødet, men var hjemme sammen med moderen. Efter forbønnen gik faderen hjem og undersøgte datteren. Han kunne da konstatere, at knuden var forsvundet. Han kom denne aften for at fortælle om helbredelsen og give Gud ære.
En anden mand kom frem og havde to vidnesbyrd. Han havde en bror, som i en måned havde ligget syg hjemme uden at kunne rejse sig fra sengen, 78 km væk. Han havde ringet til broderen under forbønnen og holdt mobilen op, så han kunne være med i bønnen. Bagefter berettede broderen, at han nu kunne rejse sig helbredt fra sengen.
Manden havde selv to aftener før været til forbøn for at blive fri for trangen til at ryge. Han havde i 15 år røget 30-40 cigaretter om dagen, men de to dage siden denne forbøn, havde han ikke røget eller haft lyst til at ryge. Han var helt helbredt og uden abstinenser.
En ældre kvinde havde været totalt døv siden 1987, hvilket blev bevidnet af flere, som kendte hende. Under forbønnen havde hun fået sin hørelse igen, og viste det ved at kunne gengive, hvad Per sagde til hende, endog når han talte meget stille.
En ung mand berettede, at han havde været bundet af heksekraft gennem ni år. Heksekraften havde dræbt hans far, og nu var man ude efter at slå ham ihjel. Han havde derfor levet i stor frygt, men havde nu givet sit liv til Jesus. Frygten var forsvundet, og han havde tro for, at han nu var beskyttet mod flere angreb.
Der var mange flere spændende vidnesbyrd om Jesu indgreb, men disse giver et godt billede af, hvor mægtigt Jesus virkede blandt folk.
Jeg deltog også i efteråret 2010 i en GO kampagne i Bangladesh, som er stærkt præget af islam og hinduisme. Også her var der stor søgning til at blive frelst, ligesom der skete mange mirakuløse helbredelser. Denne kampagne har foreløbigt medført, at der er oprettet en ny menighed.
Med Per Hyldgaard som grundlægger holder Gospel Outreach kampagner, som typisk kaldes Healing and Restoration Festivals over store dele af verden, oftest i lande, hvor den kristne kirke står svagt.
Kampagnerne gennemføres altid i samarbejde med lokale kirker, og helst hvor flere kristne kirkeretninger går sammen.
Det sikres på forhånd, at der er lokale kræfter, som dels kan organisere kampagnen og dels gennemføre en efterfølgende opfølgning, så de, der tager imod frelse, kan få tilbud om fællesskab i en lokal menighed og oplæring i den kristne tro.
Hvis der er mange nyomvendte i et område uden kirker, er der basis for at etablere nye menigheder under en eksisterende kirkes vejledning.
Kampagnerne har mange steder været indledningen til, at kirker, som ellers ikke kunne samarbejde, finder sammen om at bringe frelse og fornyelse til deres område.
Kampagnerne bygger på en enkel model, hvor der om formiddagen er undervisning for lokale pastorer og evangelister og om aftenen offentlige vækkelsesmøder. For at få bedst mulig lokal opbakning, forsøges også at involvere myndighedspersoner.
Under denne kampagne deltog således guvernøren for Oro (betyder velkommen) provinsen i flere aktiviteter, ligesom guvernøren for hovedstadsprovinsen foretog afslutning på kampagnen.
Noget tilsvarende havde aldrig tidligere været muligt, hvorfor det var til stor opmuntring for de lokale kirkeledere.
Disse mødeaktiviteter har vist fantastiske resultater, hvor der over de syv år, der har været afholdt møder, har været mindst 150.000 mennesker, som er kommet til tro på Jesus, ligesom der er plantet 60 nye menigheder.
Hele dette koncept er udsprunget af en vision, som Per Hyldgaard fik under et bibelstudieophold i USA i 1989-90.
En nat, hvor han ikke kunne sove, fik han en åben vision, næsten som en film, hvor han så sig selv stå på en klippe. Så langt han kunne se, var der mennesker af alle nationaliteter. De stod i kviksand og var ved at synke ned i sandet. Han kunne se desperationen i deres øjne, og alle rakte de hænderne op mod ham. Han kunne ikke se Jesus, men han fornemmede, at Han stod lige bag ved ham, så han sagde: Herre, du må gøre noget!, hvortil Jesus svarede: Det er dig, de kalder på! Jesus havde gjort sin del, da han døde på Golgata.
Denne vision var i 2004 baggrunden for, at Per forlod en stilling som pastor i Missionsforbundet og etablerede Gospel Outreach. Han holder sig tæt til denne vision, så han ikke bliver ledt på afveje fra det kald, han føler over sit liv.
Af Hugo Martinussen
