Et juleevangelie – anno 2011

Læs andet afsnit, hvor Maria får bekræftet de overvældende nyheder – og drager til Nordjylland for at indvi Josef i dem.Den højgravide Maria er sammen med Josef på vej til folketællingen i Tyskland, da Maria i en toiletkø begynder at tænke tilbage på de oplevelser, som førte til, at hun idag er gravid. Hun blev midt om natten vækket af en engel, men havde svært ved at tro på englens budskab til hende. Derfor skal hun liige tjekke historien med tante Elisabeth.

Maria gøs ved tanken, så måtte hun jo også være gravid. Det var jo det englen havde sagt. Suk, hvad ville hendes kæreste Josef ikke sige til det? Eller hendes familie?

Så snart hun kunne tillade sig at gå fra morgenbordet, gik hun ind på værelser og åbnede sin Macbook. Hun skulle på Facebook og skrive en besked til Elisabeth.
”Kære tante Elisabeth. Det lyder måske mærkeligt, men jeg har haft en meget besynderlig drøm i nat, og nu er jeg kommet i tvivl om, om det virkelig var en drøm. Jeg skriver til dig for at høre, om du kan hjælpe mig. Du var nemlig med i den. Jeg ved, at du altid har troet på Gud, så måske du kan give mig en forklaring. Jeg drømte, at der kom en engel ind på mit værelse og vækkede mig. Han sagde til mig, at jeg skulle føde en kongesøn og kalde ham Jesus. Men hvordan kan det så gå til, når jeg ikke er gift endnu? Han sagde, at Gud er far til barnet. Lyder det ikke meget mærkeligt? Grunden til, at jeg opsøger dig er, at han fortalte mig, at du er blevet gravid og er i sjette måned! Er det sandt? I så fald tillykke! Du må meget gerne svare hurtigt tilbage på denne besked, for hvis englen havde ret, er jeg sikker på, at det ikke var en drøm. De kærligste og mest forvirrede tanker, din niece. Maria.”

Hun klappede computeren i og smuttede ned til bussen for at tage på arbejde. Lige da hun steg ud af bussen igen, fik hun en sms fra Facebook om, at hun havde en ny besked i indbakken. Det måtte være fra tante Elisabeth, og hvad mon hun havde at sige til det hele?
Ganske rigtigt, beskeden var fra Elisabeth. På vej hjem i bussen tog Maria mobilen frem og gik ind for at læse beskeden. Den var meget lang, og hun læste den mange gange for at være sikker på, at hun havde forstået det hele helt rigtigt. Desværre var der ingen undskyldning for at det kunne være usandt. Den kunne kun tolkes på en måde. Elisabeth var gravid. Hun skulle have en søn, som hun ville kalde Johannes.
Maria gøs ved tanken, så måtte hun jo også være gravid. Det var jo det englen havde sagt. Suk, hvad ville hendes kæreste, Josef, ikke sige til det? Eller hendes familie? Det var alt for forfærdeligt. Nåh, det var der jo ikke noget at gøre ved. Hun burde egentlig være glad, fordi hun var blevet udvalgt af Gud, til at være mor til hans søn. Hun skulle også nok være glad, når hun først fik sig vænnet til tanken. Nu skulle hun bare lige finde ud af, hvad hun skulle gøre for at skåne hendes familie og Josef.

Hjemme var hendes mor og far endnu ikke gået i seng. Så de satte sig ind i stuen for at snakke om det. De blev meget meget overrasket over hvad Maria fortalte dem. Først troede de ikke på det. Så viste Maria dem beskeden fra hendes tante Elisabeth. Det hjalp på det. Men de var nu alligevel ikke sikre på, at hun havde ret. De snakkede i mange timer om, hvad de skulle gøre, hvis Maria virkelig havde ret, selvom de nu ikke helt troede på, at det var Gud, der var far til hendes barn. Det blev langt ud på natten, før de til sidst gik i seng. De havde stadig ikke fundet en løsning, og Maria var rigtig trist, fordi hun ikke vidste, hvad hun nu skulle gøre.
Næste morgen stod Maria tidligt op. Hun havde en lang dag foran sig. Først skulle hun på arbejde, og derefter blev hun nødt til at snakke med Josef. Han skulle nemlig vide det før alle de andre. Men hun ville helst ikke ringe og fortælle det til ham. Det var der, problemet kom ind. Josef boede nemlig helt oppe i Nordjylland, og der var langt, når man selv kommer fra Sønderborg, som er nede i Sønderjylland. Først klokken 15.00 havde hun fri, og hun var så træt som aldrig før! Nu skulle hun bare lige hjem og skifte tøj, pakke en taske og videre til Nordjylland. Hendes chef havde givet hende fri i morgen, så hun ville tage til Nordjylland og snakke med Josef. Hun havde allerede aftalt med Josef’s forældre, at hun kunne bo der, for hun havde ikke lyst til at bo sammen med ham inden de blev gift.

Maria vågnede med et sæt da hun hørte togføreren sige ”Næste stop, Randers!” Hun smilte ved tanken om at, nu var der ikke så langt igen. Hendes mave rumlede og hun var træt af at sidde ned, men om en lille times tid ville de nok være fremme i Aalborg, med mindre noget uventet skete. Inde i hovedet forberedte hun den tale hun ville holde for Josef. Hun nåede kun at lave fem og en halv tale, inden hun faldt i søvn igen. Hun vågnede ved, at hendes sidemand skulle af Lige pludselig var der et frygteligt røre omkring hende. ”Undskyld Hr., men hvor er vi henne?”, spurgte hun den gamle mand, der sad overfor hende. Han kløede sig lidt på sit skaldede hoved, hvorefter han med store armbevægelser sagde: ”Wi a’ da i Nór’jylland bette ven! Næste stop a’ Aalborg!” Ude på perronen var der et mylder af mennesker, sikke en stor station!
Da hun langt om længe kom ud på den anden side, stod hun lidt og kiggede foran stationen. Hun kunne ikke se sin kommende svigermor nogen steder. Bare de nu ikke havde glemt, at hun kom! Men i samme nu kunne hun høre nogen bag hende, der råbte hendes navn. Hun snurrede rundt på hælen, og lige der stod Josef og hans to forældre. Hun blev modtaget i et virvar af knus, kys og hilsner, hvorefter de tog hendes ting og førte hende hen til bilen. De kørte Maria og Josef hjem til ham, hvorefter de lovede at hente Maria, når hun ringede og gerne ville hjem.

Inde i lejligheden tog de sig hver en sodavand og gav sig til at snakke. De snakkede om alt muligt, for det var jo længe siden at de havde set hinanden sidst. Da de havde snakket om alt hvad der var at snakke om, kom Josef med spørgsmålet som Maria havde frygtet. Bare denne hyggelige aften ikke ville blive totalt ødelagt af det. ”Hvorfor er du egentlig kommet Maria? Du er aldrig før kommet med så kort varsel, og så midt i en uge i stedet for en weekend.” Han kiggede spørgende på hende. Hun kunne ikke helt få sig selv til at sige det. Så hun svarede bare: ”Jeg savnede dig Josef. Er du ikke glad for, at jeg er kommet?” Hun sendte ham sit sødeste smil, som hun vidste, at han ikke kunne stå for. ”Selvfølgelig er jeg glad for, at du er her! Jeg var bare urolig for, at der skulle være sket et eller andet, siden du så pludselig kommer!” Han rømmede sig, kiggede ned i gulvet et stykke tid, før han kiggede op igen og fortsatte: ”Er du sikker på, der ikke er noget, du vil fortælle mig? Du har virket så hemmelighedsfuld i dag.” Han lagde hovedet på skrå og ventede på hendes svar. Hun kunne ikke trække det ud længere. Det var jo grunden til, at hun var kommet. Så hun kunne lige så godt få det sagt først som sidst. ”Joh, Josef. Den helt rigtige grund til, at jeg er kommet er, fordi jeg har noget, jeg skal fortælle dig.” Hun trak vejret dybt. ”Jeg er gravid.”

Fortsættes i næste uge…