Julehjælp er vores fællessag
Stadig flere frikirker engagerer sig i julehjælp til betrængte familier. I Fredericia arbejder Frelsens Hær og Apostolsk kirke sammen.- Nu er jeg jo blevet leder af familieværkstedet, smiler præst i Apostolsk Kirke i Fredericia, Allan Tind, der gerne vedgår, at inspirationen er hentet fra Frelsens Hærs selvhjælpsgrupper for udsatte familier.
Selvom gennemgående temaer i familie-værkstedet er økonomi og børneopdragelse, ønsker præsten og hans kone, Birgit, der er uddannet familieterapeut, også at deltagerne skal opleve kirken fra sin bedste side.
– De mennesker bliver aldrig forkælet. Aldrig nogensinde. Så vi vil gerne gøre det lidt godt for dem, fortsætter Allan Tind, der engang fik en massør til at komme og give deltagerne massage og fodbad, mens han selv serverede smoothies.
– Målet er, at de både skal føle sig velkomne i kirken og få redskaber til at løse de udfordringer, de slås med til dagligt, siger Allan Tind, der således serverer meget andet end frugtdrik i de indbydende lokaler på Vejlevej i Fredericia. Som administrationschef på Apostolsk Kirkes servicekontor i Kolding og tidligere bankmand, er han også leveringsdygtig i gode råd.
– De har alle sammen økonomiske problemer. Og når udgifterne bliver ved at overstige indtægten, ender det for mange med, at de simpelthen holder op med at åbne rudekuverterne. Inderst inde ved de selvfølgelig godt, at det er uholdbart – og at kuverterne næppe indeholder julehilsner, forklarer han.
Julehilsner til betrængte familier er til gengæld endnu et ansvar, kirken har påtaget sig. Ikke blot med Frelsens Hær som inspiration, men i tæt parløb med Hæren. I år uddeler Apostolsk Kirke og Frelsens Hær således julehjælp sammen for andet år i træk i den sydjyske by.
– Vi havde en uddeling forrige år, som var lidt uorganiseret. Men sidste år uddelte vi julehjælp sammen med Frelsens Hær, hvor det kørte meget professionelt, siger Allan Tind, der glæder sig over samarbejdet, han kalder meget meningsfuldt.
Samtidig håber han at kunne kræse lidt mere om modtagerne i år. Med både musikalske indslag og et par julesange.
– Sidste år var vi lidt forsigtige. Vi ville jo nødigt skræmme folk væk, smiler præsten, der dog nød at kunne læse juleevangeliet for de mange familier, der gæstede hans kirke i fjor.
Selvom julehjælp er en forholdsvist ny tradition i Apostolsk Kirke i Fredericia, er det sociale engagement ikke fremmed for kirkens medlemmer.
Indtil oktober 2011 har kirken således de sidste 13 år stået bag et udadrettet ungdoms- og integrationsarbejde via caféen Hang Out i midtbyen. Her har adskillige unge fået hjælp med alt fra gode råd, lektiehjælp, sportsaktiviteter og aktiveringsmuligheder, indtil den finansielle krise satte en stopper for arbejdet.
For Allan Tind er der ingen tvivl om, at kirken skal bruge sine hænder, som han udtrykker det.
– Det er kirkens opgave at tage et socialt ansvar, og jeg har da gennem årene tænkt, at da jeg blev kristen for mange år siden, kunne jeg lige så godt være kommet med i Frelsens Hær, påpeger præsten, der for øvrigt sammen med sin kone deltog i Frelsens Hærs udflugt til Legoland for omkring 3.000 børn og voksne i sommer.
Udflugten er en af flere, der arrangeres for de familier, der modtager julehjælp hos Frelsens Hær, idet økonomisk knaphed ikke blot begrænser muligheden for fornøjelser i juletiden, men året rundt.
– Det er et kanontilbud. Det er folk, der ikke sådan kommer til Legoland, og jeg er sikker på, de fik en god dag, siger Allan Tind, der sammen med Birgit havde ansvar for en af de mange busser, der fragtede familierne til Billund fra både Fyn og store dele af Jylland. Turen blev finansieret af Arbejdsmarkedets Feriefond.
For den engagerede præst er den praktiske kristendom ikke et opgør med kirkens forpligtelse til at forkynde evangeliet. Men måske konturerne til en ny måde at være kirke på.
En opfattelse, der bekræftes af en rundspørge sidste år blandt de omkring 100 frikirker, der tilhører netværksorganisationen FrikirkeNet.
Her viste det sig, at omkring hver tredje frikirke enten selv står bag et julehjælpsprojekt eller støtter andre organisationers indsats. Rundspørgen viste desuden, at yderligere en fjerdedel af kirkerne overvejer at engagere sig.
– Jeg tror, vi skal til at se kirken på en anden måde, hvor vi møder mennesker og ikke kun fokuserer på at holde gudstjenester. Det syntes jeg også, jeg kan høre på mine kolleger rundt omkring i landet, siger Allan Tind, der har en drøm om, at kirken er et sted, hvor lyset aldrig skal slukkes.
– Vi betaler jo husleje alligevel, så vi kan lige så godt bruge stedet, bemærker præsten og uddyber:
– Det er min drøm, at vi har alle mulige sammenkomster fra stillegudstjenester og retræter til vild larm og madservering.
Samtidig er han dog meget bevist om balancen mellem det åndelige og sociale.
– Hvis vi kun var åndelige, og folk kom til os og var sultne, ville de slet ikke høre, hvad vi sagde. Modsat hjælper det ikke, at vi hver søndag serverer byens billigste morgenkaffe – nemlig ganske gratis – hvis vi ikke også havde et åndeligt formål.
– Vi skal have en større meningsfuldhed ind i kirkelivet. Tidligere var det jo typisk sådan, at det først talte, når folk kom i kirke om søndagen. Men kan de komme onsdag eftermiddag, og vi beder Fadervor, er vi jo allerede kommet et stykke af vejen, vurderer Allan Tind og konkluderer:
– Der er reelt tale om, at mennesker har meget forskellige grunde til at komme i kirke. Og her gælder Jesus ord: Det er de syge, der har brug for læge.
