Kærlighed og kildevæld

Vi er kommet til sidste afsnit af Kresten Sangill Holmsgaards undervisning om Guds kærlighed. Hvordan kan vi blive ved med at elske? De sidste seks uger har vi nærstuderet kærligheden. Vi har set, hvordan Jesus viste den ultimative kærlighed på korset, hvordan kærligheden har kraft til at helbrede, sætte fri og gøre stærk, hvordan kærligheden kræver, at vi giver den videre, og lidt om hvordan det ser ud i praksis.
Det helt store spørgsmål er så: Hvordan kan jeg blive ved at elske?
Måske har du oplevet at komme til kort, at stå i en situation, hvor du ikke følte, du havde kærlighed at give af. I dag skal vi se på, hvordan kærligheden kan være som en flod, der strømmer i dit liv, så du bliver ved at kunne give den videre til andre.

I Johannesevangeliet kapitlerne 13-17 holder Jesus det sidste måltid med disciplene og går sammen med dem ud til det sted, hvor han bliver anholdt forud for sin korsfæstelse. Alt hvad han her deler med dem, handler om det, der betyder allermest – relationer. Han taler om, hvordan relationerne skal være mellem disciplene (og viser det ved at vaske deres fødder), om relationen mellem ham og disciplene og om relationen mellem ham selv og Faderen og Helligånden. Det er tydeligt at læse, at alle de relationer hænger sammen og påvirker hinanden.

Her skal vi se på den første del af kapitel 15. Den foregår efter måltidet, hvor de er på vej ud til haven, hvor Jesus beder sin ”sidste bøn”. På vejen kommer de måske forbi en vingård. I hvert fald begynder Jesus at lave en sammenligning mellem vintræet og grenene og vores relation til Jesus og Faderen:
Jeg er det sande vintræ, og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.
Johannesevangeliet 15:1-4
Frugten kan her forstås som flere ting: Det kan være det, at vi får lov at føre mennesker til ham og se dem blive født på ny, det kan være mere generelt, at vi er med til at udbrede Guds rige, eller det kan være helt specifikt, at vi udviser samme karakter som Jesus – at vi bærer ”Åndens frugt”, som Paulus taler om i Galaterbrevet kapitel 5: Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Jeg tror ikke, den ene tolkning udelukker den anden, men her skal vi fokusere på Åndens frugt, særligt den første, der hedder kærlighed (og egentlig opsummerer de andre). Hvordan kan jeg se den ”frugt” vokse i mit liv?

Jesus siger her i det første afsnit, at det altafgørende er, at vi ”bliver i ham”. Vi må bevare fællesskabet med ham. En gren kan være nok så grøn og frisk at se på, når den lige er knækket af, men der går ikke lang tid, før det bliver tydeligt, at den er død og til at smide væk. På samme måde er vi dybt afhængige af fællesskabet med Jesus, hvis vi skal se nogen frugt i vores liv. Derudover taler han om, at det ord, han har talt, har en vigtig rolle at spille. Det renser os og er en hjælp til at leve i tæt fællesskab med Gud. Jesus fortæller videre:
Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min Fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.
Johannesevangeliet 15:5-8

I jødisk fortælling og undervisning er det almindeligt at ”tale i cirkler”. Dvs. at i stedet for at fortælle sin historie eller sit budskab i kronologisk rækkefølge, så fortæller man det først én gang, så en gang til, og så en gang til. Hver gang føjes noget nyt til, en ny dybde, understregning eller forklaring. Det er det samme, Jesus gør her i anden ”cirkel” – fortæller det samme en gang til, denne gang med en større understregning af nødvendigheden af at blive i ham. Igen nævnes hans ord som en hjælp til det, og så giver han to løfter, der er betingede af, at vi bliver i ham:
1. Vi vil ikke kun bære lidt, men megen frugt – I vores tolkning: Vi vil kunne elske meget!
2. Vi vil opleve mange bønnesvar – et så tæt fællesskab med Jesus, at vi beder efter hans hjerte, og han vil svare os.
Endelig står der noget meget vigtigt: At vi får lov at bringe ære til Faderen. Det handler altså ikke bare om, at vi lykkes med vores liv, men om, at vi kan få lov til at bringe ære til Gud. En kristen, der bærer frugt i form af et liv levet i kærlighed, bringer ære til Gud. Det er egentlig det, der er det højeste mål, med alt hvad Jesus siger her.

Det er som en kædereaktion:
Vi bliver i Jesus –> Vi bærer frugt –> Vi bliver renset i mødet med Guds ord –> Vi bærer mere frugt –> Vi oplever bønnesvar –> Vi bringer ære til Gud.
Det er da værd at gå efter. Men hvad er det så lige, det vil sige at blive i Jesus? Det er jo det, det hele er bygget op på. Hvad kræver det af os? Ja, det er Guds nåde, at han har frelst os og renset os ved sit ord og bor i os ved sin Helligånd, men der må være noget her, vi skal gøre, når Jesus siger så mange gange, at vi skal blive i ham. Noget aktivt, noget, der er krævet af os.
Indtil videre har der været henvist til ordet som en del af det at blive i Jesus, og det er helt sikkert, at en daglig fordybelse i Guds ord, bibelstudier og meditation på Guds ord er vigtige elementer i det at holde sig tæt på Jesus, men der er mere, vi kan gøre. Næste afsnit giver flere nøgler.

Her kommer vi til tredje ”cirkel”, hvor Jesus forklarer de første to:
Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner.
Johannesevangeliet 15:9-13

Vi ser her, at det at blive i Jesus er det samme som at blive i hans kærlighed. Det er ikke muligt at få Jesus til at holde op med at elske os, men vi kan leve sådan, at hans kærlighed ikke har nogen indflydelse i vores liv. Måden at blive i Jesu kærlighed på er ganske enkel: Hold hans bud, ligesom han har holdt sin Fars bud og bliver i hans kærlighed. Der er altså tale om en flod af kærlighed, der strømmer fra Faderen til Jesus og videre til os. Og måden at blive i den flod er ved lydighed mod hans befaling.

Inden han forklarer, hvad hans befaling er, indskyder Jesus lige endnu en fordel ved at blive i ham og hans kærlighed: Hans glæde vil være i os, og vores glæde vil blive fuldkommen. Det er da en god ekstra bonus – fuldkommen glæde fra Gud, hvis vi bare bliver i ham. Det betyder ikke, at der aldrig mere kommer noget, der er svært. Det ville være imod, hvad Jesus ellers lærer, og det ville være imod selve kærlighedens natur. Tværtimod betyder det, at vi vil have hans glæde i os på trods af det, som er svært – en glæde, der er større end alle lidelser. Igen en ting, der er værd at tage med.

Men hvad er så hans bud, som vi skal holde for at blive i Guds kærlighedsflod? Meget enkelt: ”Elsk hinanden, ligesom jeg har elsket jer.” Det er simpelthen nøglen til det hele. Alt, hvad Jesus ellers har sagt i dette kapitel, bliver opsummeret i den ene befaling. Det vil altså sige, at hvis vi bare elsker hinanden, vil vi blive i Jesu kærlighed. Eller sagt på en anden måde: Vi bygger dæmninger i floden, når vi ikke giver Guds kærlighed videre. Så stopper vandet ved os og bliver til brakvand. Det eneste vi skal gøre for at flyde med strømmen i Guds kærlighedsflod, er at modtage kærligheden fra Jesus og så give den videre. Guds kærlighed skal ikke holdes på, den skal gives videre. Det er egentlig meget enkelt:
Far elsker Jesus –> Jesus elsker os –> Vi elsker hinanden.
Og hans kærlighed flyder frit gennem os.
Her har vi altså nøglen til at holde gang i den kædereaktion, vi så på før, og som nu er blevet til en flod af kærlighed:
Vi elsker hinanden –> Vi bliver i Guds kærlighedsflod = Vi bliver i Jesus –> Vi bærer frugt (elsker) –> Vi bliver renset i mødet med Guds ord –> Vi bærer mere frugt (elsker meget) –> Vi oplever bønnesvar –> Vi bringer ære til Gud + Vi oplever fuldkommen glæde.
Når vi så holder det sammen med tolkningen, der siger, at det at bære frugt er det samme som at elske, så betyder det faktisk, at nøglen til at blive ved med at elske er… at blive ved med at elske! Fordi kærligheden ikke kommer fra os selv, men fra Gud. Jeg har altid valget: Vil jeg elske eller ikke elske? Vil jeg blokere for Guds flod af kærlighed eller lade den flyde frit igennem mig? Fra ham kommer kraften til at leve det liv i kærlighed, som vi umuligt selv kan leve.

Jesus er selv modellen for, hvad vi skal gøre. Give livet for hinanden. Være villige til at sætte os selv til side og lade andre komme først. At vi er tålmodige med hinanden, milde, ikke misunder, praler eller bilder os noget ind; at vi ikke gør noget usømmeligt, søger vores eget, hidser os op eller bærer nag; at vi ikke finder vores glæde i uretten, men glæder os ved sandheden; at vi tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt. Kort sagt, Guds befaling til os er, at vi skal vise hinanden den samme kærlighed, som han har til os. Så lover han til gengæld, at han vil fylde os op, så vi kan blive ved at give den kærlighed videre.
Så udfordringen til dig er enkel: Vælg i dag at elske, og lad hans kærlighed strømme gennem dig.
Af Kresten Sangill Holmsgaard

Hermed slutter artikelserien ”Guds kærlighed”. Har du kommentarer eller spørgsmål til Kresten Sangill Holmsgaard, er du velkommen til at kontakte ham på:
kresten.holmsgaard@gmail.com