Venstre sidebanner eksempel

Retfærdighed eller nåde?

Jeg læste for nylig om en far fra Nordjylland, som havde voldtaget sine egne døtre mange gange. Han havde også tvunget sine sønner til at gøre det samme.
Når man læser sådan noget, så er det ikke svært at tro på ondskaben i verden. Det er tydeligt, at der er noget ondt – ja, faktisk noget djævelsk her i verden. Det virker nærmest helt uvirkeligt, at en far kan gøre sådan noget imod sine egne børn. Forfærdeligt.
Den første følelse jeg får, er følelsen af straf og retfærdighed. Han skal dømmes og betale for de forfærdelige ting, han har gjort. Hellere i dag end i morgen.
I sådan en situation ønsker man ikke en vattet og eftergivende dommer. Man ønsker en hård og retfærdig dommer.

Men hvad nu hvis du sætter dig i farens position? Så ønsker du selvfølgelig det modsatte. Så håber du på nåde fra dommeren og forståelse for, at du havde lukket ondskaben ind i dit liv, selvom du ikke ønskede det i begyndelsen. ”Jo”, tænker du måske, ”men vi skal stå til ansvar for det, vi har gjort. Det er retfærdigt”. Og det er der selvfølgelig meget rigtigt i – på den ene side.
Da jeg læste om faren, kom jeg til at tænke på det, som Jesus meget provokerende sagde:
”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.” (Matt. 7,1)

Én ting er retsystemet i et land, og noget andet er den dom, vi fælder over for hinanden – vil mange nok sige. Jeg er enig. Dette eksempel er en ekstrem situation. Det er en alvorlig forbrydelse, og han kunne vel sagtens få fængsel på livstid.
Men din og min situation er faktisk også ekstrem. Vi fortjener nemlig dødsstraf – og en evig en af slagsen. Det skyldes vores synd, siger Gud. Den eneste retfærdige dom, er evig fortabelse og adskillelse fra Gud. Ønsker du retfærdighed eller nåde?

Jeg må indrømme, at jeg ofte ønsker retfærdighed i min hverdag. Men når jeg forstår min egen åndelige situation, og hvad jeg fortjener, så klamrer jeg mig til nåden! Nåden er det eneste håb, der er for mig og dig.
Og når mennesker sårer mig, skader mig, udnytter mig, mobber mig osv., så vil jeg ikke råbe på retfærdighed. Jeg vil vise nåde. For jeg er også blevet vist nåde – med evige konsekvenser. (se Matt. 18, 21-35)