Smukt og helstøbt
Audrey Assads Heart, er det lettere hypede – og af mange imødesete – andet album fra den 27-årige sangerinde/ sangskriver.
Heart er, som Assads succesrige debut fra 2010, atter fremkommet i samarbejde med producer Marshall Altman (Brooke Fraser, Natasha Bedingfield, Marc Broussard). Det er tydeligt, at Assad hører hjemme i sangskrivningens hovedstad, Nashville, ud fra devisen at Less is more i positiv forstand.
De enkle arrangementer klæder Assads oprigtige sange, samtidig med at de giver plads til hendes største styrke – stemmen, der måske ikke er stor og prangende, men ukrukket, emmende af ømhed og troværdighed. Assad lykkes allerbedst, når hendes vokal får plads i de i forvejen luftige arrangementer, som i Slow og O My Soul, med sidstnævnte som albummets højdepunkt. Det er en udkrængende og håbefuld ballade.
Oftest er musikken et organisk og dynamisk akkompagnement til Assad, sangene fremstår stærke og lysende, og Assads musikalske identitet mest tydelig – i linie fra Joni Mitchell, Paul Simon og James Taylor. Heart opleves som et vinteralbum, ikke mørkt og dystert, men sange undfanget i metamorfosen; introspekte og eftertænksomme, med dybde uden at miste lethed. Assads tekstunivers er efterfølgelse, menneskelige – hun er forholdsvist nygift – og åndelige relationer, søgen og længsel – i håb og fast tillid, hymner med referencer til gamle salmer og klassisk litteratur. Eller bekendende, som i sangen Lament: Im Mary & Martha all at the same time, Im sitting at His feet and yet Im dying to be recognized.
Heart er et helstøbt og vellykket album, hvis eneste minus er, at få steder overgøres produktionen, og bliver tidstung – især trommerne får maskinkarakter, og bliver næsten aggressive. Fx. i Won Me Over og Wherever You Go – hvilket ikke klæder stemningen eller stemmen.
Claus Rydskov
