Debat

Synspunkt:

Erik Langkjer er sognepræst i Tange Kirke ved Kolding.

Paulus skriver i Romerbrevet 12, vers 2: ”Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: Det gode, det som behager ham, det fuldkomne.”
Kirken vil altid være under et vist pres for at tilpasse sig det omgivende samfund og tidens modemeninger. På Romerrigets tid byggede økonomien på slaver og slavehold. Der var tit på de store godser ansat en slave, hvis eneste funktion var at prygle de andre slaver. Der var også gladiatorslaver, hvis funktion var at slå andre slaver ihjel til almindelig underholdning for den store morskabshungrende hob. Prostitution, både mandlig og kvindelig, havde et stort omfang. Homoseksualitet ligeså. De unge mænd af overklassen ville hellere have en slavinde end det ansvarskrævende ægteskab og familie. Kejser Augustus forsøgte med nogle love at rette op på forholdene og pege på familien som det samfundsbærende element. Men forholdene i hans egen familie var ren degeneration (jfr. Nero). Ud af Romerrigets fald og forfald skabtes en ny kultur: den kristne – med helt andre idealer hentet i Det Nye Testamente, først og fremmest idealet om kærlighed, næstekærlighed. Homoseksualitet forsvandt, kærlighedsromanerne og kærlighedsdigtene, som i det gamle Grækenland ofte var om kærlighed mellem mænd og unge drenge (kvinder blev ikke regnet for noget, især filosofferne var misogyne og næsten altid ugifte), handlede nu om kærligheden mellem mand og kvinde. På Luthers tid var homoseksualitet kun noget, der gik fjerne rygter om.
Kirken skal ikke tilpasse sig verden, men være et lys og et forbillede for verden, ”for at Guds visdom i al sin mangfoldighed gennem kirken kan blive gjort kendt for myndigheder og magter”, Efeserbrevet 3,vers 10.
De forkerte takter begyndte allerede i kølvandet på ungdomsoprøret, hvor en teolog som Johannes Møllehave agiterede for og praktiserede ”det åbne ægteskab”. Problemet ved Møllehave var ikke, at han gjorde fejl – det gør vi vel alle sammen – men at han gjorde sig til af det og agiterede for det. Hans ærlighed bør måske beundres – problemet er, at han ikke fortryder, snarere gerne vil være et forbillede.
Kristendom er ikke identisk med moral, men kristendom vil gøre moralsk ansvarlig. Hvis det virkelig er, fordi biskopperne gerne vil have omsorg for de tilfælde, hvor to skikkelige fyre beslutter at slå kludene sammen til et livslangt trofast sammenhold, hvorfor angriber de så ikke samtidig den promiskuøse homoseksualitet, som jo har et stort omfang i nogle bestemte krat og mødesteder i de større byer?
Den nye lov har ikke den store praktiske betydning. Jeg har kun en enkelt gang været ude for en anmodning om samkønnet vielse, og det var fra en mor, som havde ringet rundt til en masse præster i omegnen. Den er ren propaganda og signalværdi. Ligestillingsfanatisme fra nogle grupper, som vil gøre politisk korrekthed til den nye religion. Nogle moderne mennesker, som har droppet kristendommen, finder en ny slags moral i at kræve ligestilling for alle mulige minoriteter og alle religioner og sekter. I Sverige har ”De Grønne” det som et krav, at der i hver kommune skal være et kontor, som nidkært vogter over ligestillingen. Et sådant kontor vil naturligvis også forsøge at køre ”en prøvesag” på de præster, som nægter at vie homoseksuelle.
Grunden til, at jeg selv vil nægte det, er, at jeg slet ikke sympatiserer med den seksuelle revolution, som efter min mening er gået alt for vidt og på nogle områder er blevet en trussel for familien og familiemønsteret. Her ligger måske kimen til vor kulturs undergang eller måske rettere hendøen, jfr. det hastigt faldende børnetal i hele Vesteuropa.
Af Erik Langkjer

Til forfatterne af ’21 teser om åndsfrihed’:
I kendte sandheden, at Herren er Ånden, og hvor Herrens ånd er, der er der frihed. Men I fortav sandheden og talte i stedet store og tomme menneskeord om åndsfrihed. I undsagde den Herre, I var sat til at tjene, da I undlod at forkynde, at sand åndsfrihed kun findes der, hvor Herrens ånd er, og at al åndsfrihed uden Herrens ånd kun er en skygge af eller en længsel efter den sande frihed.
Paulus siger, at hvis han vil være mennesker til behag, så tjener han ikke længere Gud. Og i brevet til romerne skriver han, at de, der kendte Gud men ikke takkede og ærede ham som Gud, blev formørkede i deres uforstandige hjerte. I samme brev forkynder Guds ord, at de, der ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud hen til et uværdigt sind. Og Gud har ikke forandret sig. Han er den samme. I sin kærlighed kommer han fortsat til den enkelte med sin nåde i Kristus for ved Ånden at sætte virkelig fri.
Fri i Ånden til at takke og tilbede Gud.
Fri til at følge Jesus og forkynde sandheden.
Fri til at blive modsagt og forhånet for navnets skyld.
Fri til at vandre i lyset sammen med alle de hellige.
Fri til at forkynde det evige livs håb om den fuldkomne frihed, der skal åbenbares sammen med vor Herre og Frelser.
Leif Sig Jensen
Bredgade 119
6900 Skjern

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.