Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Hej
Jeg skriver, fordi jeg har problemer i forhold til min mand. Jeg kan have haft en rigtig god dag, men når han træder ind ad døren, så ændres hele stemningen. Han kan fare op over småting, som hvordan jeg laver mad, køber ind, vasker tøj m.m.
Når vi skændes, er alt efter hans mening min skyld, aldrig hans, og hvis jeg begynder at græde, synes han bare, at det er et bevis på, at jeg er for sensitiv eller psykisk ustabil at jeg har arvet det, da der er flere i min familie, der har psykiske problemer. Min selvtillid kan ryge helt i bund – for det er jo min egen skyld, jeg kan bare lade være med at være så sensitiv.
Det skal siges, at han kommer fra en baggrund, hvor han er blevet båret på hænder og fødder og med en mor, der hopper og springer på hans mindste vink, kan det have noget med det at gøre? Eller er det bare mig, der er skør/for sensitiv? Eller er min mand lidt af en tyran/psykopat?
Det er nået så vidt, at jeg kun bliver i ægteskabet, fordi vi har børn sammen.
Anonym
Kære Anonym
På din beskrivelse (meget forkortet, red.) af jeres ægteskab, lyder det som om, din mand er usædvanlig kritisk over for dig, og at han ikke er indstillet på at kigge på sin egen andel i jeres konflikter. Kombinationen af disse ting gør det meget udfordrende at leve sammen med et sådant menneske.
Et ægteskab forbliver kun godt, hvis begge parter er indstillede på kompromiser, i respektfuldhed og kærlighed til hinanden nogle gange den ene vej, andre gange den anden. Naturligvis duer det kun, hvis man i frivillighed gør dette fra begge sider, det falder selvsagt helt til jorden, hvis det pludselig er noget, den ene kræver af den anden. Så er det magiske og smukke i kompromiset kærlighedsgaven: jeg sætter mit eget til side af hengivenhed til dig – helt forsvundet og i stedet afløst af frygten for straf eller afvisning.
Hvis din mand har fået en opdragelse, hvor det kun har været hans ønsker og behov, der har været i centrum, så er det selvsagt svært for ham at forstå verden anderledes som voksen.
Når der er problemer, er hans udgangspunkt derfor, at det må være dig, der er forkert, og han prøver at skabe orden ved at korrigere dig. At du bliver ked af det, bliver i hans verdensbillede forklaret med, at du må være for sensitiv eller psykisk ustabil for muligheden, at det er ham, der er for hård eller tager fejl eksisterer simpelthen ikke.
Prognoserne for, at dette mønster ændrer sig, er ikke særlig store, da grundlaget for ændring netop handler om at indse, at alt ikke er andres ansvar/skyld.
Og hvad kan du så gøre?
Det kan være svært at holde fast i sig selv og sine meninger, når et andet menneske konstant fortæller dig, at du tager fejl (og din mand virker givetvis overbevisende, fordi han selv tror på det). Prøv alligevel, og frigør dig først og fremmest for den skygge, som din baggrund med psykisk sygdom kaster ind over dig! Når din mand bruger det så meget imod dig, handler det formentligt om, at han rammer dig på et ømt punkt at du inderst inde er bange for, at han har ret, jf. dit brev: for det er jo min egen skyld, jeg kan bare lade være med at være så sensitiv.
Men uanset, hvor sensitiv du end måtte være, så er det IKKE i orden, at alt er din skyld, og at det altid er dig, der skal rette ind! STOP med at tro på det – det er nok, at din mand gør det! Begynd at sætte grænser for ham – sig fra, når du oplever dine grænser overskredet!
Når han korrigerer dig i urimelige småting, så vend det døve øre til, eller bed ham direkte om at blande sig udenom. Eller overlad madlavningen/vasketøjet til ham den aften – det plejer også at have en effekt. Vil han skændes så forlad rummet. Det er svært at skændes med en, der ikke vil deltage. Kalder han dig konfliktsky eller for følsom, så lad det prelle af som vand på en gås. Hold fast i, at du er OK! Gå ikke ind i den diskussion og gå evt. din vej.
Bed Gud om tålmodighed og kærlighed til din mand, så du kan stå distancen. Måske ændrer det ikke din mands adfærd, men holder du fast i dig selv, kan det hjælpe dig med at holde dig selv ud, og dermed til at holde til at være i dit ægteskab.
Hilsen Suh
Kære Suh
Tak for en god brevkasse.
Tak for en god avis.
Jeg er vokset op i et kirkemiljø hvor man vælges ud til lederskab, fordi Gud har lagt et kald ind over dit liv. Lederskab ses som en guddommelig orden, og du er beskyttet, hvis du underordner dig dine ledere.
Du er udvalgt til lederskab, fordi du har fået særlige åndelige gaver. I alt fald er det ikke som i folkekirken, hvor alle kan stille op og tage en tørn i fire år. Ledere i mit kirkemiljø sidder ofte hele deres liv i lederskabet. Jeg har oplevet, at menigheden har manglet ledere, og de, der var villige og trofaste og arbejdsomme, kom i lederskab. Der blev ikke set til åndelige og intellektuelle realkompetencer, men om du var villig og trofast.
Konkret: Hvad er vigtigst: villighed/trofasthed, eller at de folk der vælges til et lederskab har realkompetence og uddannelse til det kirkejob, de skal bestride, hvor de får indflydelse og magt i menneskers liv?
Anonym
Kære Anonym
Villighed og trofasthed er efter min mening bestemt vigtige kvaliteter for et menneske, der skal indgå i et lederskab et udgangspunkt for engagement og stabilitet.
Men større relevans må og bør specifikke kvalifikationer i forhold til lederrollen dog have. Titus kap.1 v.6 og fremefter i Bibelen opremser da også en lang række egenskaber, som der her menes, at en leder/ældste (og sågar hans børn) skal kunne honorere for at vedkommende kan bestride en sådan post, bl.a. står der: en, der ikke er noget at udsætte på, ikke egenrådig, opfarende, drikfældig, voldsom eller ude efter skændig fortjeneste. Han skal være gæstfri, have kærlighed til det gode, være besindig, retfærdig, from, herre over sig selv. Skulle disse kvaliteter der her påkræves oversættes til moderne sprog ville det svare til noget i retning af: selverkendelse, gode sociale kompetencer, samarbejdsvillig, ansvarlig for egne følelser, hvile i sig selv, tålmodig, ikke magtsyg.
Videre står der i v. 9: han skal holde fast ved lærens troværdige ord, så han er i stand til både at formane med den sunde lære og at gendrive dem, der siger imod. Oversætter vi dette, kunne det betyde noget i retning af, at der kræves både åndelig indsigt samt begavelse af en art, som gør vedkommende i stand til at formane og at gendrive. Et eller andet minimum af verbal formåen kunne man ud fra dette forestille sig ville være påkrævet.
Så når der vælges ledere i det kirkelige landskab, vil jeg mene, at man bør, med Bibelen i ryggen, stille ret høje krav til kandidaternes kompetencer på både åndelig modenhed og indsigt samt på sociale, psykologiske og intellektuelle evner. Ikke så lidt at skulle leve op til men som Guds husholder (Tit. 1, 7) er det måske ikke for meget at forlange.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk
