Israel: ‘Egypten er påny en diktaturstat’

Var hele revolutionen i Egypten forgæves, spørger mange idag. Er Egypten påny blevet en diktaturstat, efter at egypterne i et årstid har oplevet et halv-anarki, men fornemmet, at et demokrati måske er på vej?
Et israelsk svar på dette er blevet fremsat af en sagkyndig i Mellemøst-anliggender, dr. Guy Bechor, som i bladet “Yediot Aharonot” skriver:
– Efter den egyptiske præsident Mohammed Morsis dramatiske afskedigelse af ledende militærfolk, har han nu taget kontrol over magtens “korridorer”. Han drog fordel af episoden i Sinai (terroristers drab af 16 egyptiske grænsesoldater. red.) til at berettige afsættelsen af højtstående officerer og har hermed udvidet sin præsident-myndighed til det absolutte.

Bechor fortsætter:
– Morsi er nu leder af den udøvende magt. Han udnævner og opløser regeringer i Egypten, og han er også den lovgivende magt i fraværet af et parlament og hans evne til at forordne enhver lov, han måtte ønske sig. Han leder indenrigs- og udenrigs-politikken, sikkerhed, økonomi m.m. Han afslutter internationale aftaler, fortolker forfatningen og har magt til at udnævne en ekspertgruppe, som skal udarbejde en ny forfatning. Efter halvandet års halv-anarki er Egypten påny blevet et land, der regeres af en eneste person – et diktatur.
Bechor skriver, at den nuværende diktaturstat er endnu barskere end Hosni Mubaraks, hvis beslutninger blev taget sammen med parlamentet, politiske partier og domstolene. Her taler vi om een mand, som kontrollerer alt.

De unge revolutionære
– Selv for de unge revolutionere, som talte om demokrati og udtryksfrihed – skriver Bechor – har det slået fejl at blive klar over Morsis magtovertagelse som følge af deres entusiasme over fyringen af ledende militærpersoner. Der er ingen sammenhæng mellem det nuværende enevælde og det Egypten ønskede at præsentere for verden.
Videre skriver Bechor
– Det er forbløffende, at alt dette er sket i løbet af halvanden måned, efter at Morsi kom til magten. I løbet af den tid har han tæmmet militæret, de politiske partier, domstolene og hovedsageligt pressen. Den nye præsident og bevægelsen Det muslimske Broderskab, der støtter ham, er nu ved at udskifte chefredaktører og seniorjournalister med regerings-talerør. Mange journalister afløses af islamiske repræsentanter, og ifølge nye instrukser er det forbudt at kritisere Broderskabet eller præsidenten. Det er forbudt at offentliggøre karikaturer af præsidenten. Og journalister må ikke henvise direkte til ham og hans medarbejdere.

Mundkurv
Ifølge Bechor har den private presse, som var begyndt at finde frem i Egypten, fået mundkurv på. Den private avis “Dustour” (“Forfatningen” – hvor ironisk) vover at kritisere præsidenten? Bladet fjernes fra de steder, hvor det sælges. Sådanne metoder blev ikke engang taget i brug under Mubaraks styre. En privat TV-kanal blev lukket, efter at dens ejer, Tawfiq Okaha, vovede at fresmætte pro-israelske synspukter. Enhver der viser “overdreven” uafhængighed bliver stillet for retten – alt i navn af en “fuldendelse af revolutionen”.
Bechor slutter:
– Israel har en lang historie af skuffelser med Egypten. I de sidste årtier er alle bestræbelser på at fremme øonomiske forbindelser blevet afvist af Egypten, fordi en “normalisering af relationerne” med Israel er forbudt – som om de to lande aldrig havde underskrevet en fredsaftale. Resultatet af denne afvisning er, at Egyptens GDP pr. person er 3000 dollars sammenlignet med Israels 30.000 dollars. Nu går Egypten ind i en ny fase af dets historie, med et enevældigt styre. Israel har ingen forventninger, bortset fra en minimal stabilitet ved grænsen. Sådan er det. Ingen i Israel har illusioner om et økonomisk samarbejde, som kunne være til gavn for begge parter. Israel kan blot ønske Egypten succes på den vej, det har valgt og dets vedvarende leden efter identitet.

Stabschef Sobhi
Egyptens nye generalstabschef, Sidki Sobhi, 56, har studeret for en master-grad ved USA’s “War College”. Han har givet et sjældent indblik i tankerne hos en højtstående officer i den egyptiske hær.
Han har for nogen tid siden skrevet, at amerikanske tropper skal trækkes tilbage fra Mellemøsten, mens “enhver demokratisering i området bør komme indefra og have religiøs legitimitet, at Washington har et ensidigt forhold til Israel, og at USA bør fremme dets strategiske mål i regionen ved socio-økonomiske midler og upartisk anvendelse af international lov”.
– Tilstedeværelsen af amerikanske tropper i området, er – ifølge Sobhi – blevet brugt som retfærdiggørelse for radikale islamisters væbnede kamp.
Egypten har et betydningsfuldt forhold til USA, som yder Cairo 1.3 milliarder dollars årligt i militærhjælp og uddanner et stort antal egyptiske officerer.