Mystik om iranerne taget som gidsler af oprørere i Syrien
Samtidig med at det oplyses, at Syriens statsminister Riyad Hijab er flygtet til Jordan og har sluttet sig til opstanden mod præsident Bashar Assad, er et mysterium under udvikling i Damascus, hvor 48 iranere er taget som gidsler af oprørerne, der siger at iranerne bag deres forklædning som pilgrimme faktisk er soldater.
Det officielle iranske nyhedsbureau udtaler, at gruppen er religiøse pilgrimme på vej til et helligt shia-sted, Sayeda Zainab, i en bydel i Damascus.
– Det er iranske voldsmænd, som er kommet hertil på en recognoscering-mission, udtaler en oprørsleder på en video, som – siger oprørerne – viser de tilfangetagne mænd siddende bag bevæbnede syrere.
På videoen ses oprørere i færd med at gennemgå mændenes identitetspapirer og våbentilladelse, hvilket – ifølge oprørerne- viser, at gidslerne ikke er religiøse pilgrimme.
Oberst Malik al-Kurdi, næstkommanderende over Den frie syriske Arme, siger, at den militærenhed som har taget ansvaret for kidnapningen synes at have handlet på egen hånd og ikke har informeret Den frie syriske Arme om operationen.
Iran benægter, at mændene er medlemmer af den iranske elite-enhed Den revolutionære Garde, hvilket de syriske oprørere har udtalt.
Irans udenrigsminister, Ali Akhbar Salehi, har kontaktet Tyrkiet og Qatar med anmodning om støtte til at få gruppen på fri fod.
Oprørerne har advaret iranere, som har hjulpet Assad-styret, om at de vil få samme skæbne som de kidnappede mænd – “døde eller som gidsler”. Videre siger oprørerne, at der kan ventes yderligere kidnapninger til gengæld for Irans støtte til Assad.
En talsmand for oprørerene siger:- Vi advarer Iran. Vi vil ramme alle dets installlationer i Syrien og de iranere, der arbejder i Syrien, vil dele skæbne med gidslerne.
Teheran har gentagne gange benægtet, at det har sendt militærenheder til Syrien.
En libanesisk TV-station har haft et telefoninterview med en af de kidnappede mænd. Han siger:
– Vi pilgrimme er ved godt helbred og er “gæster” – ikke “gidsler”.
En israelsk sagkyndig i iranske anliggender, Meir Javedanfar, siger, at det der særligt skulle bekymre den iranske regeringer, er, at denne kidnapning kan forårsage panik blandt de tusinder af iranere, der lever i Syrien.