Skal vi stryge blasfemiparagraffen?
I denne uge ser radioprogrammet Religionsrapport på blasfemiparagraffen.
Er det tid til at stryge blasfemiparagraffen og dermed styrke ytringsfriheden?
Mens Straffelovrådet i øjeblikket er i gang med en længere overvejelse af de juridiske konsekvenser, har Institut for Menneskerettigheder besluttet sig, og herfra er svaret klart ja. Tidligere har instituttet ment, at det ville være for tæt på Muhammed-krisen at stryge paragraffen – men nu har det skiftet mening: Hensynet til ytringsfriheden vejer tungere end hensynet til ikke at krænke menneskers religiøse følelser, mener instituttet. Dermed følger man anbefalinger fra FN og internationale definitioner af, hvad menneskerettighederne består af – men herhjemme har Islamisk Trossamfund et problem med forslaget: Det vil blive opfattet som et skridt rettet ensidigt imod et religiøst mindretal, hvis Danmark tager det skridt, lyder kritikken.
Sendes tirsdag kl. 11.30 på P1. Tilrettelæggelse: Simon Ankjær Andersen.