Teltmøder i Skjern var en succes
Flere blev helbredt og oplevede Gud til stort teltarrangement i Skjern. Alligevel er det ikke sikkert, at møderne bliver gentaget næste år.Vi har tidligere skrevet om arrangementet Reach the City i Skjern. En gruppe unge mennesker arrangerede store teltmøder med fokus på, at mennesker skulle opleve Gud. Nu er arrangementet færdigt, og i Skjern er de rigtig glade for ugen.
Alle kirker og foreninger i byen var inviteret til at medvirke ved møderne. Teltmøderne fandt sted på en stor lokal græsplæne et centralt sted i byen. Møderne varede fra kl.19.00 til ca. 20.45 med eftermøde bagefter.
Hvert møde bestod af en prædiken, sang, et musikalsk indslag, bøn og vidnesbyrd fra forskellige kristne. Det hele havde til formål at pege på Jesus og ophøje ham. Ugen havde et motto, der lød: Gud længes efter at møde dig.
– Det var også bare helt fantastisk at se sammenholdet i både bøn og med praktiske opgaver på tværs af aldersgrupper, nationaliteter og kirker, siger Sebastian Olesen, som var en af arrangørerne.
Og Gud mødte mennesker. I Skjern. Der var en kvinde, som tog imod tilbuddet om gratis hjælp i hus og have. Hun havde rygerlunger og kunne derfor ikke trække vejret normalt. Efter hun blev bedt for, kunne hun nu trække vejret normalt. Da de fortsatte med at bede, kunne hun også rette ryggen op! Det kunne hun ikke før. En anden kvinde blev helbredt for diskusprolaps til et af aftenmøderne.
Efter møderne kunne man skrive sig op på en seddel, hvis man gerne ville følges op på omkring troen. Det var der fem, der gjorde, men teamet tror, at mange flere oplevede Gud til møderne. Og der bliver sørget for opfølgning:
– Vi følger dem op individuelt, så de hver især kan få evangeliet på den måde, de har brug for. Èn er vi sammen med og bruger tid med mindst en gang om ugen. Desuden læser vi i Bibelen sammen med ham og beder for ham. Han starter snart på Alpha-kursus og i kirke. To andre vil blot starte i henholdsvis LM-Kirken og Pinsekirken. Pålidelige kontaktpersoner fra begge kirker, som også i ugen har mødt dem, har fået ansvaret på at få dem med i kirke, forklarer Sebastian.
Til et af aftenmøderne kom der en mand, som forklarede, at han aldrig havde oplevet, at nogen elskede ham. Måske på grund af dette havde han de sidste 2-3 år drukket 3-4 flasker vodka hver dag! Han var utryg ved at være sammen med mennesker og havde det dårligt, når nogen var bag ved ham.
Han blev hurtigt fanget af budskabet om Jesu kærlighed og kom til alle de følgende møder. Han fortalte, at da han cyklede hjem samme aften, havde han løftet hænderne mod himlen og sagt: Kom og tag mig! og at han siden den bøn havde oplevet en ubeskrivelig glæde og befrielse. Da han kom næste dag var han ikke længere bange for at have mennesker bag ved sig, og fra den dag af tog han nogle meget store skridt i alkoholnedtrapningen, selvom det ikke var noget, de havde bedt ham om.
– Vi mødes stadig med ham en eller to gange ugentligt. Hver gang, vi læser op fra Bibelen for ham, rører det stærkt ved ham, og han må bare sige forbløffet: Der er altså noget ved ordene i den bog dér
De beder desuden for ham.
– Dette oplever han også stærkt, og han har indimellem beskrevet det som at flyve et par meter op i luften, eller som en tørretumbler indeni, der bare kører rundt. Han har været til sin første gudstjeneste, og han vil gerne med til Alpha, når det starter op, fortæller Sebastian.
Fra begyndelsen har det været vigtigt, at det ikke var menneskers ideer, der stod bag arrangementet. Derfor er der blevet brugt meget tid på bøn.
Der var 12 forskellige teams, som hver især havde en rolle i forhold til bøn. Og arrangørerne er ikke i tvivl om, at det var noget, som både bandt de forskellige kristne sammen og gjorde plads til Guds Ånd.
Selvom arrangementet var en succes, så er det ikke sikkert, at det bliver gentaget næste år.
– Vi oplevede projektet ledt af Guds Ånd på rigtig mange måder! Derfor gjorde vi det. Et så stort projekt kræver nemlig utrolig meget overblik, energi og store ressourcer. Hvis ikke Gud leder mig direkte til så omfattende et projekt igen, vil jeg hellere bruge mine ressourcer på hverdagsmission, gademission og mindre projekter, siger han.
Han vil ikke umiddelbart lave samme slags arrangement i andre byer:
– Hvis Gud kalder os til det, har jeg jo ikke rigtig noget valg. Så må jeg adlyde. Men oplever jeg ikke noget specifikt kald, er det nok tvivlsomt, at jeg vil være den ledende for et lignende projekt i andre byer.
– Men jeg tror, det er vigtigt, at vi som kristne uanset evner og nådegaver altid bakker op om mission i alle slags udformninger. Så arrangeres noget lignende i andre byer, kunne jeg sagtens finde på at hjælpe og være med! Evangeliet skal ud på bedste måde til så mange mennesker som muligt, og vi må som sagt kæmpe med hver især, hvor vi kan, slutter Sebastian.