Tove og kirken hjælper gadebørn i Nicaragua
I Mellemamerikas fattigste land lever 35.000 børn på gaden, selv om befolkningstallet ikke er større end Danmarks. Nu arbejder en lokal kirke blandt gadebørnene med støtte fra Danmark.- Vi var berørte, da vi på lossepladsen så de vilkår, som børnene og deres familier lever under. Vi var nærmest grædefærdige, fortæller Tove Videbæk.
Sammen med sin mand tilbragte den danske politiker juleferien blandt gadebørn i Nicaragua.
– Vi så masser af gadebørn fra 5-15 år tigge eller sidde i midterrabatten og slikke på tomme pizzabakker og andet, som bilisterne smed ud til dem i farten, fortæller hun.
Nu er Tove Videbæk netop kommet tilbage til Danmark efter endnu et besøg i Nicaragua.
– Da vi kom hjem efter jule-nytårs-turen til Nicaragua tjekkede vi nettet for at finde evt. kristne danske samarbejdspartnere. Vi fandt ingen.
Vi etablerede derfor foreningen Børnenes Liv og kontaktede derefter en lokal protestantisk kirke i Nicaragua, som vi havde besøgt i julen. Vi vidste allerede, at de havde et stort hjerte for disse børn og i flere år havde udført et meget effektivt arbejde blandt dem. Vi har korresponderet livligt med den lokale kirke hele foråret, fortæller Tove Videbæk.
– For at gøre en lang historie kort, besøgte jeg nu i sommerferien – sammen med Hugo Martinussen fra bestyrelsen samt en konsulent – den lokale Verbo-kirke, som arbejder for at hjælpe børn, der lever på gaden i Nicaragua.
Verbo deler mad ud til tusinder af børn hver dag. De driver skoler og giver lektiehjælp til flere hundrede børn. De giver også praktisk træning til teenagere, så de kan klare sig selv økonomisk, og hjælper de boglige med at komme på universitetet. Og meget mere
I løbet af ugen havde vi mange møder med de generøse, gæstfrie og engagerede kristne ledere fra Verbo. Vi var sammen med dem ude på lossepladsen, på gaderne, i skolerne, på børnehjemmene mv. for at se de mange grene af deres arbejde.
– Det er uforståeligt for os, at familier med børn kan leve under disse forhold, siger Tove Videbæk.
Mange dage efter hjemkomsten fra Nicaragua har Tove Videbæk stadig billedet på nethinden af den lille fyr på losspladsen, der bare ville have et kram. Der er også billeder af forfærdelige huse af plast, pap, strik og blik, som familierne bor i på den bare jord.
Og så er der mindet om pigerne, som var blevet misbrugt på alle mulige måder, men nu bor på et børnehjem, hvor omsorgsfulde voksne hjælper dem.
Så var der skolerne, hvor børnene lærer noget, så de senere kan blive selvforsørgende.
– Mit hoved og min computer er fyldt med billeder. Og jeg glæder mig til, at vi via Børnenes Liv og denne lokale kirke forhåbentlig kan være med til at gøre en forskel for nogle børn fra lossepladsen og fra gaderne i Nicaragua.
Ja, men der er jo nød så mange steder!
– Denne kommentar møder jeg af og til. Ja, det er korrekt. Men nu så jeg faktisk disse børn. Så deres nød. Så deres øjne og hørte deres historier. Jeg fik et stik i hjertet, og det måtte jeg bare reagere på.
Ligeledes mødte jeg disse engagerede, dygtige mennesker, som gør en kæmpe forskel for masser af gadebørn i Nicaragua. Det er rigtigt, at vi ikke kan hjælpe alle, men alle kan vi hjælpe nogle, fastslår Tove Videbæk.
