BOG-TEMA
Bonhoeffer: tro og kamp

Ny stor biografi om den tyske teolog Dietrich Bonhoeffer, som nazisterne henrettede, er medrivende læsning.Eric Metaxas har skrevet en bog, der er så gedigen og så voluminøs som en gammel murermestervilla – og nu kan også danske læsere få adgang til denne monumentale biografi om den tyske præst Dietrich Bonhoeffer, der blev hængt i udryddelseslejren Flossenburg efter en summarisk rettergang.

– Vi har stadig en masse legalisme og moralisme i vores kirker. Som en reaktion mod dette ønsker mange kristne kun at tale om Guds kærlighed og accept. De bryder sig ikke om at tale om Jesu død på korset for at tilfredsstille guddommelig vrede og retfærdighed … Men hvis de ikke passer på, risikerer de at falde for troen på ”billig nåde” – en omkostningsfri kærlighed fra en ikke-hellig Gud, som bare elsker og accepterer os, som vi er. Det vil aldrig forandre nogens liv, skriver Keller udfordrende i forordet.

Datoen var den 9. april 1945 – en historisk dag herhjemme. For Bonhoeffer befrielse af en særlig art. Mange vil kende hans to hovedværker Efterfølgelse og Fællesskab.

Oplagt til kristne

Det er første gang på dansk, at der foreligger en så omfattende biografi om ham.
Som kristen biografi er den anbefalelsesværdig langt ud over normalen. Den er medrivende og engagerende – men det må indrømmes, at detalje-rigdommen sine steder kan være lige lovlig tyngende; når lille 4-årige Dietrich refereres for at have spurgt sin mor, om Gud også elsker skorstensfejeren, og om Gud også sidder ned til frokost, er det spørgsmålet, om vi ikke hermed er nede under den tilladte bagatelgrænse?
Man mindes barndommens dansktimer: ”Forfatterens far var dyrlæge”, men det må der bæres over med. Det kan ikke være andet.
Allerede som 13-årig besluttede unge Dietrich, at han ville slå ind på en teologisk løbebane. Hans bror Klaus var skeptisk og kaldte kirken ”en småborgerlig, kedelig og svagelig instition”; lidet anende, hvordan fremtiden skulle forme sig, replicerede Dietrich: ”I så tilfælde bliver jeg nødt til at reformere den!”

Under en rejse til Rom fik han i en alder af 18 år under en messe i Peterskirken en vision af kirken som andet og mere end den protestantiske kirke i hjemlandet, derimod som et universelt kristent samfund.
Der er her tale om et tidligt frø, senere udfoldet som et opgør med den nazistiske definition af kirken som noget racemæssigt, ligesom det også fører ham ind i den pacifistisk inspirerede, økumeniske bevægelse i Europa.
Bonhoeffer var en globaliseret teolog, længe inden man ville have brugt udtrykket. Ud over Rom møder vi ham også i New York, på Cuba, i Barcelona, i London og på Fanø. Det er i det hele taget Bonhoeffers liv, der er forfatterens fokus, snarere end hans teologi – men det ene naturligvis ikke uden det andet.

Nye indsigter

Under 2. Verdenskrig valgte Churchill i den grad at dæmonisere den tyske befolkning, at man helt lod hånt om den kendsgerning, at der inden for Tysklands egne grænser var en opposition mod Hitler. I krigens første år skelnede man stadig mellem tyskere og nazister; senere udviskede den engelske propagandamaskine forskellen, og da oppositionen – med Bonhoeffer som et fremtrædende medlem – senere kontaktede England og bad om hjælp, blev den afvist.
Som bekendt kostede Bonhoeffers engagement i Den bekendende Kirke og den anti-nazistiske opposition ham livet. Af og til når man læser en bog, kan man pludselig få helt nye indsigter, der nærmest eksploderer op i hovedet på én. Det er lykkelige øjeblikke.
Et sådant oplevede jeg, da jeg læste Metaxas gennemgang af nazificeringen af den tyske kirke. Han skriver om Institut for Undersøgelse og Elimination af jødisk Indflydelse i den tyske Kirkes Liv, at det ”indtog en ”klip-og-sæt-ind” holdning til Bibelen” og fjernede ethvert jødisk eller ikke-tysk spor fra Bogen. Man må spørge sig selv, om ikke dén historie gentager sig – måske dog i mindre målestok – med den stadig stigende liberalisering af Folkekirkens grundsætninger in mente?

Forord af Keller – med pointe

Bonhoeffer-biografien er i enhver henseende et forfriskende bekendtskab. Og så er det noget så relativt sjældent som biografi med en pointe! Den bliver der peget på i Timothy J. Kellers forord:
”Vi har stadig en masse legalisme og moralisme i vores kirker. Som en reaktion mod dette ønsker mange kristne kun at tale om Guds kærlighed og accept. De bryder sig ikke om at tale om Jesu død på korset for at tilfredsstille guddommelig vrede og retfærdighed … Men hvis de ikke passer på, risikerer de at falde for troen på ”billig nåde” – en omkostningsfri kærlighed fra en ikke-hellig Gud, som bare elsker og accepterer os, som vi er. Det vil aldrig forandre nogens liv” (s. xviii).
Læs denne bog om manden, der vidste, at nåden ikke var billig – men dyr, og at den måtte komme til udtryk i levet liv.
Desværre skæmmes bogen lidt af lemfældig og mangelfuld korrekturlæsning – samt udtryk som ”inkriminerende”, direkte overtaget fra amerikansk. Læseren havde været bedre tjent med det gode, danske ord ”belastende”.
Og efter at have læst o. 600 sider om Bonhoeffer, mangler man så bare at gå til manden selv.

Eric Metaxas:
Bonhoeffer
– præst, martyr, profet, spion
611 sider • 349 kr.
Scandinavia