Guds provokation

For et par dage siden stod jeg på gaden for at tilbyde at bede for folk. Men denne gang stod vi ikke alene. Der stod også fem muslimer med langt skæg. De havde provokerende stillet sig op lige der, hvor vi altid står.
På et tidspunkt kom jeg til at snakke med en af dem. Vi kender dem godt lidt og ved, at de ønsker at indføre Sharia-loven i Danmark. Det minder egentlig lidt om Guds lov i Det Gamle Testamente, tænker jeg nogle gange. Det svarer – næsten – til at hoppe tilbage i Den gamle pagt.
Når man snakker med dem, finder man hurtigt ud af, at de tager Koranen meget alvorligt. Ligesom jeg tager Bibelen meget alvorligt. Jeg er glad for, at der trods alt ikke er så mange af dem i Danmark. For selvom de mener det oprigtigt og søger efter sandheden, så kan man se de konsekvenser, den slags tro har i flere muslimske lande. Det tydelige problem er selvfølgelig, at Koranen grundlæggende ikke er sand. Det er faktisk heller ikke alle muslimer, som er enige med dem. Det sker endda, at nogle andre muslimer kommer hen til dem og siger, at de tager fejl!

Nå, men jeg snakkede med denne mand. Det kom hurtigt til at handle om vores tro. Og der var især én ting, som provokerede ham, kunne jeg høre. Det var snakken om nåden. Jeg forstår det godt. Det er så provokerende uretfærdigt! Og så fantastisk befriende.
”Så hvis en mand dræber en masse mennesker, men tror på Jesus, så kommer han i Himlen?!” ”Ja”, sagde jeg og prøvede at forklare, at vi alle fortjener at dø – uanset hvor mange vi har dræbt. Det er synden som adskiller os fra Gud – for evigt, og vi er alle i samme båd. Jeg tror faktisk, at han forstod nåden, men han havde ikke forstået sin egen situation. Han troede, at han kunne arbejde sig til frelsen.
I Lukasevangeliet 7,36 fortæller Jesus en af farisærerne en historie. Den handler om to mennesker, som skylder et lille og et stort beløb. Men ingen af dem kunne betale beløbet. De blev begge eftergivet beløbet, og Jesus spørger så: Hvem er mest taknemmelig? Pointen er, at den der får tilgivet meget, også elsker meget.
Det er så let at kategorisere mennesker i forhold til, hvad de gør, og hvordan de behandler andre. Det er let at dømme andre mennesker. Men når vi gør det, så glemmer vi også hurtigt Guds nåde og det, vi er blevet sat fri fra ved troen på Jesus.
Det var dét, Jesus blev født for at ændre. Lad det være en jul, hvor vi elsker meget, fordi vi er blevet tilgivet meget.

Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk