Men det skete virkelig i de dage…
Cand. teol. Jan Bjerregaard udgiver hæfte, der underbygger den historiske troværdighed i juleevangeliet gennem arkæologiske fund og sammenligning af historiske kendsgerninger.Jævnligt angriber ateister juleevangeliet for ikke at være andet end myter og et fromt historisk bedrag uden historiske holdepunkter, som om det skulle være et rent fantasiprodukt.
Men der findes masser af dokumentation, som understøtter, at Lukas beretning er pålidelig.
Derfor har cand. teol. Jan Bjerregaard gennem årene samlet oplysninger. Han har nu udgivet dem i et hæfte, som han håber både kan være til oplysning om en del af de historiske kendsgerninger, der knytter sig til julens evangelium, og til opbyggelse af troen, forklarer han i indledningen.
Han fortæller fx om, hvem kejser Augustus var, og hvorfor det netop var ham, der var blevet kejser – lidt ufrivilligt. Han påviser, hvem den omtalte Quirinius var, og de fakts, som understøtter, at han rent faktisk var landshøvding eller guvernør i Syrien. Og hvilken folketælling, der var tale om. Og hvorfor skulle den højgravide Maria og hendes mand Josef tage helt til Betlehem fra Nazaret? Alt det er der en god forklaring på. Også at fødslen foregik i en stald eller grotte.
Som bekendt er der gået uorden i kalendersystemet, så Jesus formentlig ikke blev født år 0, men nogle år før.
Jan Bjerregaard lægger puslespillet af historiske oplysninger sammen og når frem til, at fødslen skete netop den 25. december år 4 før Kristus.
Man har tidligere troet, at fødslen lå helt tilbage i år 7 f. Kr., men nyere forskning viser, at kong Herodes ikke døde år 4 f.Kr., men år 1. f. Kr.
(Beregningen af Betlehemsstjernens tilsynekomst (se side 9) tyder dog på, at fødslen skete år 3 eller 2 f. Kr., hvor konjunktionen viste sig flere gange.)
For mig var det nyt at læse om, at hyrderne var bandlyst i Israel af jødernes skriftlærde. Det samme var tilfældet i Egypten. Men der fandtes hyrder, som leverede rene får til templets ofringer. Disse hyrder havde et udsigtstårn i Migdal Eder udenfor Betlehem. Tårnet er blevet ødelagt under Gazakrigen, men der er billeder i bogen af det.
Det spændende er, at Migdal Eder er også nævnt i 1. Mosebog 35, 21 i den aramæiske udgave af Gamle Testamente (som brugtes under jødernes landflygtighed i Babylon). Det fremgår heraf, at Migdal Eder er stedet, hvorfra Messias skal åbenbares. Det er skrevet århundreder før. Og tænk, så er det netop hyrderne herfra, der finder Jesus-barnet. Og der er meget mere at fortælle.
Sådan er Bibel-forskningen fuld af nye aha-oplevelser. Jo mere, man graver, jo mere bekræftet bliver man. Og jo mere imponeret af detaljernes rigdom og symbolske skønhed.
For mig var hæftet også en bekræftelse på, at den tyske seer Anne Cathrine Emmerich fra 1800-tallet talte sandt, da hun beskrev sine syner. Hun fortæller nemlig bl.a. om, at hyrderne havde et udsigtstårn!
Det kunne hun ikke naturligt vide i sin lille landsby i Sydtyskland. Jeg vidste det heller ikke, før jeg læste Bjerregaards interessante hæfte, som jeg gerne anbefaler – både til troende og tvivlere.
