En bil har mange liv i Afrika

Som læserne har kunnet følge, driver Udfordringen et missionsarbejde i Afrika.
Det kører for små midler (indtil læserne giver noget mere…) og derfor har vores faste mand i Cameroun også måttet nøjes med en aflagt bil, som Udfordringens redaktør efterlod i 2006.
På det tidspunkt havde denne Toyota Tercel 4×4 allerede kørt livet af sig i Europa, men blev så eksporteret til Afrika, som så mange andre skrotbiler. Og her fik den sig et nyt liv i solen i mange år. Dog med utallige besøg på tvivlsomme bilværksteder.
For nylig var gik det igen galt på de hullede veje, som det fremgår af det øverste billede. Men Gud ske lov omkom ingen passagerer.
Og selv om man nu skulle tro, at livet var forbi for den grågrumsede lille bil, så genopstod den efter en måneds tid på det sandblæste udendørs værksted – til et nyt liv i missionens tjeneste.