Find din egen identitet
DJ Kenny Mitchell opfordrer unge til at tænke deres tro igennem og at turde feste igennem på deres egen måde. Vi må ikke gemme os bag de kristne mure, og vi skal være os selv, mener han.DJ Kenny spillede på sidste uges BELIEVE XL i Kolding, som var en stor fest for unge arrangeret af Euroclass. Og han elsker at feste løs – på sin egen måde.
DJ Kenny Mitchell startede med at være DJ allerede i 1986, da han var 14 år gammel. Og det foregik i hans forældres lille lejlighed.
Senere begyndte han også at spille på skoler, og derefter er det vokset til, at han nu er en bredt anerkendt DJ.
Selvom han er kristen, så undrer det ham altid, når folk spørger ham, om han er en kristen DJ.
– Er folk, der arbejder som brandmænd, politimænd og racerkørere, kristne brandmænd, politibetjent og racerkørere? spørger Kenny retorisk.
– De laver de ting, fordi de sikkert kan lide at lave det. Jeg tror på Gud og prøver på bedst mulig måde at leve efter Jesu undervisning, men jeg er også DJ. Og nogle gange påvirker den ene den anden, men jeg har ikke en kristen mærkat, hvor der står: Jeg er en kristen DJ.
Han ser ikke nogen konflikt mellem at kunne lide danseklubberne og leve som kristen:
– Nej, tværtimod faktisk. Jeg ser Gud som en skaber og en designer. Han opfandt muligheden for at kunne sætte lyde sammen – vi kalder det musik. Så det at jeg kan lide musik, er som at give Gud en high-five på noget, som han har skabt. Det er både noget, jeg kan nyde personligt, men det er også noget, som jeg kan lade andre få en glæde af.
– Når man læser Bibelen, så ser man, at Jesus og disciplene hele tiden var til fester i hjemmene. Det var åbenbart ret populært dengang i Israel, griner han og fortsætter:
– Jesus stod ikke udenfor og prædikede imod festen. Han var inde til festen og snakkede med folk der. Så det opmuntrer mig til at være der, hvor folk er, og ikke gemme mig.
Han understreger dog også, at unge skal være vise. Hvis man ikke har støtte fra forældre eller venner, så kan man lettere blive fristet til at gøre noget dumt.
– Men der er fristelser alle steder, og man skal tage valg alle steder. Nogle gange synes jeg måske, at der kan være for meget fokus på stoffer og alkohol som den største synd for unge, siger han og nævner fartovertrædelser som noget andet, der også er forkert, men som vi ikke snakker så meget om.
DJ Kenny Mitchell mener, at det er vigtigt, at vi ikke bare siger: Det er forkert og det er synd, men at vi spørger os selv, hvorfor det er sådan.
– Det giver ikke mening at svare: Det gør jeg ikke, fordi jeg er kristen. Hvad har en kristen at gøre med stoffer? Unge skal tænke lidt dybere over, hvorfor de ikke vil gøre de ting, som deres venner gør.
Han mener, at på et eller andet tidspunkt vil disse grunde ikke give mening mere, hvis de unge ikke ved, hvorfor de ikke gør nogle bestemte ting.
– Nogle mennesker kan blive så skræmte, at de aldrig bliver involveret i kulturen og samfundet omkring dem. Og så vil folk se på kristne og sige: I er virkelig mærkelige. I taler om Guds kærlighed, men I er aldrig sammen med andre mennesker for at vise dem Guds kærlighed. Det giver ikke mening.
Han arbejder med unge i Portsmouth i England, og han oplever, at mange unge er bange for at indrømme, at de faktisk ikke tager stoffer, fordi det er så accepteret.
Han startede selv med at tage med på fester allerede som 14-årig, men det foregik uden at drikke alkohol og tage stoffer.
– Det kunne være fedt at se unge, som kan lide at feste og danse, men som ikke hopper med på at tage stoffer og alkohol, siger han.
Han ser BELIEVE XL, som netop blev holdt i Kolding, som en god måde at vise, at der er et godt alternativ til den måde man fester på – nemlig uden stoffer og alkohol.
Kenny er opvokset i Brooklyn, New York i USA. Selvom han hurtigt blev tiltrukket af Jesus, følte Kenny ikke, at han passede helt ind i kirken, selvom det var nogle flinke folk, han mødte. Han og hans venner havde skatertøj på, mens andre i kirken havde pænt tøj på.
– Vi følte os til sidst ikke helt accepterede og forlod kirken igen. Vi var unge, og det var ikke vores opgave at finde ud af, hvordan vi kunne passe ind, mener han.
Til gengæld begyndte han at mødes med sine skateboard-venner ude på gaden.
– Vi skatede et stykke tid, og derefter sad vi og snakkede om Gud, og nogle gange bad vi også.
Han mener, at kirken ofte har et ensformigt udtryk i den vestlige verden, som ikke nødvendigvis er hverken forkert eller rigtigt. En gudstjeneste på et par timer i vores former er ikke sådan, Jesus havde kirke:
– Engang spurgte en mig: Hvilken kirke kom Jesus i? Og det var et mærkeligt spørgsmål, for Jesus gik ikke i kirke – han var kirke.
– Nogle gange er vi nødt til at tænke kirke igennem. Alle bruger ikke en størrelse 43. Én ting passer ikke til alle. Nogle gange må vi være ydmyge og spørge unge, hvordan de oplever det. Mange voksne lytter ikke særligt godt, og mange unge er dårlige til at forklare sig, mener han.
Han ser hellere, at man spørger sig selv om, hvordan man kan påvirke samfundet i Guds retning på en effektiv måde. Formen er ikke så vigtig.
Hvis han skulle give teenagere i dag et råd, så handler det meget om image:
– Det betyder egentlig ikke noget, hvordan dit image er. Det er en illusion. Fuldstændig. Vi bruger så meget tid på noget, som bare er en illusion. Da jeg var teenager, så jeg Gud som en konge, og jeg var hans søn.
Jeg tænkte ikke så meget på, om jeg var en skater, en clubber, en sportsfyr osv. Mine venner var også fra alle racer og et mix af racer. Vi valgte selv, hvad vi var, siger han om unges kamp for at finde deres identitet.
– Især for piger kan det være et problem. De bruger en masse makeup og ser 10 år ældre ud, end de er. Mit spørgsmål eller råd er: Hvad sker der, hvis du gør det modsatte? Hvad hvis du ikke brugte to timer foran spejlet. Hvad ville der ske? Ville jorden virkelig kollapse? smiler han.
Han mener, at vi skal finde vores egen identitet udenom hvad kulturen og samfundet fortæller os. En sand rebel vil være, hvad Gud siger.
– Vi må ikke blive en slave af moden og image. Det er ubetydeligt, mener han.
