Hvem er Gud?
Gode muligheder til unge for at komme tættere på Gud i påsken.Der forventes mange unge på KFSs store påskelejr – omkring 700 unge.
KFS største lejr, Påskelejr, kommer i år til at have temaet Gud hvilken Gud. Temaet indeholder en dobbelthed, hvor det både kan udtrykke et spørgsmål om, hvilken Gud vi tror på (hvilken Gud?), og en beundring af den Gud, vi tror på (hvilken Gud!). Den foregår fra d. 23.-27. marts, og der forventes omkring 700 deltagere fra hele landet.
I år har der været særlig fokus på, at undervisningen er god. Derfor kommer et af de helt store britiske navne i studenterarbejdet, nemlig Becky Pippert. Pippert har udviklet et værktøj til at læse i Bibelen, som der vil blive talt om i løbet af et to-dages seminar. KFS har desuden oversat materialet til dansk, så det er mere tilgængeligt for unge.
Der vil som altid både være program for studerende på de gymnasiale uddannelser og på de videregående. I år vil ungdomskonsulent Sprint stå for undervisningen til de gymnasiale uddannelser, mens Michael Ramsden, der er lektor i apologetik, hentet ind fra Oxford, vil undervise de studerende fra videregående uddannelser. Ramsden holder også et enkelt aftenmøde.
Hvis man ikke har fået nok lejr efter denne uge, så kan man passende fortsætte den gode undervisning og fokus på Gud på Oases Påskeoase, som foregår fra d. 27.-30. marts. Det er for de 14-22 årige, og programmet er indrettet til at ramme den brede målgruppe, og derfor vil undervisningen være spor-opdelt. Udover sporene er der fælles aktiviteter, koncerter, aftenevents, tema, lovsang, forbøn, café og meget mere.