Lige det vi ønsker
Ligesom et barn kan juble over en pakke, skal
vi glæde os over netop det, Gud giver os.
For Gud vil os det godt.- Det er lige sådan en, jeg har ønsket mig!
Af Birgitte Gråkjær-Hjort
Sognepræst ved Christianskirken, Aarhus
Da jeg var barn, var jeg engang til en fødselsdag hos en dreng, der var nogle år yngre, end jeg var. Han har måske været 3-4 år gammel. I hvert fald havde han den alder, hvor selve det at få en gave var noget helt særligt.
Alene det at få lov at pakke en gave ud ved at løsne båndet, fjerne tapen og tage papiret af, det fik hans øjne til at lyse af glæde. Og smilehullerne kom frem i kinderne på ham.
Der kom onkler og tanter til hans fødselsdag. Foruden nogle jævnaldrende legekammerater. Og hver gang, der kom en gæst hen og rakte ham en pakke, så han op på giveren og erklærede frejdigt, FØR han havde nået at pakke gaven ud: Det er lige sådan en, jeg har ønsket mig!
Jeg var lige akkurat så tilpas meget ældre, at jeg studsede over, hvordan han ku vide, at der hver gang gemte sig noget inde i pakken, som han ville blive glad for.
Men sidenhen er det blevet lidt af en prædiken for mig. For mon ikke det er noget af det tætteste, vi kommer på det, Jesus vil lære os med at bede i hans navn?
Den lille gut stod der den ene gang efter den anden med en gave, som han ikke kendte indholdet af endnu. Han vidste ikke, om det var noget af det, han havde ønsket sig.
Og alligevel var han sikker på, at der ventede ham noget godt. Han ku slet ikke forestille sig, at det ikke var noget, han ville blive glad for. Han tvivlede ikke et øjeblik på, at den, der gav ham pakken, ville give ham noget godt.
Tænk om vi ku lære at modtage hver ny dag fra Guds hånd på den måde. Tænk om vi turde leve i tillid til, at det, Gud gir os, det er det, han har set, at vi vil få glæde af. Det er lige sådan en, jeg har ønsket mig.
Tænk at møde hver ny dag på den måde – i forventning om, at det, Gud vil række os i dag, og det, der vil møde os, er noget godt.
At bede i Jesu navn er at lade Gud få lov at bestemme, hvad vi skal have. Det er at leve sit liv i tillid til, at han har forstand på, hvad der er bedst for os. Men det er jo lettere sagt end gjort. Det ligger nemlig snublende nært at komme til at bede i vores eget navn i stedet for i Jesu navn.
Når vi beder i vores eget navn, så svarer det til at sende en lang ønskeseddel af sted til Gud. Det ligger lige for, at vi går i gang med at remse op, hvad han på det bestemteste anmodes om at give os. Og så kan han krydse af, efterhånden som han opfylder ønskerne.
I så fald har vi reduceret bøn til at blive et sted, hvor vi oplyser Gud om navn og adresse på, hvor han kan aflevere de ting, vi beder ham om.
Det er helt i orden at bede om hjælp til de konkrete vanskeligheder, vi kan stå i. Bøn er OGSÅ det at bede om hjælp til det, vi står midt i og er helt fyldt af.
Men det, Jesus vil lære os UD OVER at lade vores ønsker komme frem, det er at slutte vores bøn af med at sige: Ske din vilje! Fordi det er Gud, der ved bedst. Det er ham, der kan se ind i fremtiden. Det er ham, der kender vores styrker og svagheder. Derfor er det godt at sige: Ske din vilje.
Lad os tage ved lære af gutten, der sagde: Det er lige, hvad jeg har ønsket mig, FØR han vidste, hvad der gemte sig i pakken. Lad os øve os i at sige: Din vilje ske og tage imod hver ny dag fra Guds hånd i forventning om, at der er noget godt, som Gud vil give os.
Også selvom det var noget, der slet ikke stod på vores ønskeseddel.
