Mobning på nettet

Sådan beskytter og styrker du dit barn mod ”ugribelige” gerningsmænd.
– De spreder rygter om mig og overfuser mig… syvende klasse er et helvede! skriver en dreng.- Især online-mobning er forfærdelig… jeg orker ikke mere.
Ord har magt. De kan såre mere end bank. Det gælder især børn og unge, for de er først lige nået dertil, hvor de er ved at opdage, hvem de er, og skal i gang med at udvikle deres selvbevidsthed.
Hvordan de opfatter sig selv er stærkt præget af, hvad deres jævnaldrende siger om dem. Og hvad sker der, når ondskabsfulde ord ikke bare kan ”viskes væk”, og enhver kan læse dem?
Det er netop det, der gør online-mobning – den forsætlige fornærmelse eller trussel på nettet eller på andre moderne medier – så nederdrægtig.
Ifølge en tysk undersøgelse var der allerede i 2009 1,9 millioner piger og drenge alene i Tyskland, som var ramt af online-mobning. Det kan derfor ikke undre, at stadig flere forældre spørger:
– Hvordan kan jeg beskytte mit barn? Og hvis mit barn allerede er offer for det, hvad gør jeg så?
Tidligere skrev en elev måske ”Sabine er dum!” på tavlen og fik vrøvl med læreren. I dag skriver de det på Twitter og Facebook, chatter og sender sms’er. Det er heller ikke kun ord, der lynhurtigt lander på nettet. Også fotos og videoer – taget i et snuptag med mobilen på toilettet – er straks at finde på nettet, hvor enhver kan se og kommentere det.
Det kan ramme alle fra første klasse og op, men værst går det nok ud over de unge. Problemets omfang og grovhed tager ofte til med alderen.
– Vi må ikke undervurdere online-mobning, siger professor Jäger, leder ved Center for Empirisk Pædagogisk Forskning.
– Her er mange af de berørte ganske hjælpeløse. De hører ofte kun om rygterne ad omveje eller finder ved en tilfældighed afslørende fotos af sig selv på nettet.

De følelsesmæssige påvirkninger kan være katastrofale: De, som bliver ramt, føler sig ikke mere sikre nogen steder. Tidligere var mobning begrænset til skolen. Men internettet er ”allestedsnærværende”, og kampen fortsætter også, når man er kommet hjem.
– Jeg ved slet ikke mere, hvor jeg kan føle mig sikker, skriver den 18-årige Rebekka. Når det drejer sig om online-mobning, er selv det sted, som burde byde på tryghed, ikke længere sikkert.
Frygten vokser, og mange ofre begynder at pjække fra skolen. De får angstanfald, hovedpine eller andre fysiske skavanker. Konstant kredser tankerne om mobning, og de har svært ved at koncentrere sig, hvorfor humøret tit ryger ned i kulkælderen. Nogle børn er så fortvivlede, at de overvejer selvmord. Andre – om end kun få – bliver så rasende, at de selv bliver gerningsmænd.

Mobningsmetoderne har måske ikke ændret sig, men mulighederne for at mobbe er nu enorme! Gerningsmændene kan optræde anonymt og derfor med stor brutalitet. Og mobningen kan foregå hurtigt og bekvemt fra computeren derhjemme eller mobiltelefonen. Der er internetsider, hvor rygter og chikanerier samles. Videoer og billeder kan manipuleres. Endnu værre er ”happy slapping”, som der slet ikke er noget ”happy” ved. Unge slår løs på et offer og lægger efterfølgende videoen ud på nettet.
– Jeg blev mobbet af nogen, jeg ikke kendte, skriver en dreng.
– De trak mig af sted ved hovedet og slog løs på mig, samtidig med at de lo. Men efter to år tog jeg mod til mig og sagde det til min mor. Kort efter hørte det op. Derfor er mit råd til alle: Bryd tavsheden. Lad være med at passivt at finde dig i det!
Men det drejer sig ikke altid om nogen, man ikke kender. Ofte kan den engang så gode veninde åbenbare sig som gerningsmand og afsløre hemmeligheder. Professor Jägers undersøgelse viser faktisk, at de fleste gerningsmænd stammer fra nærmiljøet: 84 procent af gerningsmændene kender offeret personligt.
– Jeg havde en bedste veninde, fortæller en pige,
– men efter et skænderi ville hun hævne sig og sendte beskeder som ’Du skal dø!’… Jeg turde ikke gå i skole og lukkede mig inde på mit værelse en hel uge…

Faren ved internettet er reel. Men bør man så af den grund undlade at gå på nettet? Det er helt klart ikke løsningen.
Ikke blot, fordi den virtuelle verden for længst er blevet en del af de unges liv. Mobning på nettet undgås heller ikke ved, at man ikke selv er på nettet. Andre kan altid offentliggøre kompromitterende ord, billeder eller videoer, uden at vedkommende selv ved det.
Men det tilrådes at være forsigtig. Unge eller børn må under ingen omstændigheder indlade sig med fremmede og give dem deres chat-adresser eller sågar passwords.
– Jeg var 11 og syntes, det var cool at chatte med fremmede, fortæller Andy.
– En af dem, jeg chattede med, begyndte en dag at sige ting til mig, som jeg ikke vil gentage, og jeg kom til at græde. Han optog videoen og lagde den ud på YouTube! Jeg var så bange for, at hele verden skulle se den, men efter to dage blev den slettet, efter at en ven havde anmeldt det til YouTube… Det lærte mig: Hold dig til dine rigtige venner og gå langt uden om fremmede!
Hvis man endelig vil mødes med en fremmed i ”det virkelige liv”, så gør det kun på et offentligt sted og sammen med andre. Desuden er det godt kun at være på få sociale netværk og være opmærksom på, hvem der kan se hvad, og hvem der må skrive.

Desværre er der ikke noget, der fuldstændig kan beskytte mod mobning, det gælder også online-mobning. Du kan dog hjælpe dit barn ved at snakke åbent om det og straks gribe ind, hvis der opstår problemer.
Desuden lyder rådet fra eksperterne, at man under ingen omstændigheder må reagere på gerningsmandens indlæg! Det er det, de fleste venter på, og det opildner dem bare endnu mere. Indlæggene skal heller ikke straks slettes, men gemmes for at blive brugt som bevismateriale, som screen-shot.
– Min søn havde problemer med nogle fra sin klasse, fortalte en mor.
– Efter at de havde sendt ham trusler på MySpace om, at de ville tæve ham næste dag…, handlede vi prompte: Vi printede beskederne ud og ringede til politiet.
Moderen gav også skoleinspektøren kopi af beskederne. Hvis mobningen alligevel ikke hører op eller kan være svær at forhindre, kan man overveje at lade sit barn skifte skole. Ingen børn bør udsættes for mobning over længere tid.
Det gælder for enhver, som mobbes, at det er vigtigt at finde tryghed og venner et andet sted. Sørg for, at dit barn tit løsriver sig fra computeren og har lejlighed til at mødes med venner.
Mange børn og unge udvikler så meget mod, at de tør stille gerningsmanden til regnskab – det gælder for eksempel Nana:
– Der var nogle piger, som sendte mig beskeder på Facebook: ’Du er grim…, dum…, du fortjener ikke at leve!’ Men en dag gik jeg hen til dem og sagde: ’Jeg er ikke grim, jeg er køn, og jeg er heller ikke dum, og jeg fortjener at leve. Hvorfor skal I bestemme, om jeg skal leve eller dø? I er ikke Gud… Derpå gik jeg min vej. Det er mit liv. Jeg skal ikke bevise noget over for nogen.

Selvfølgelig skal der en stor portion mod til sådan en konfrontation. Men mange finder simpelthen på forskellig vis en måde at tackle mobningen på og ender med igen at føle sig frie og glade. Et barn, som mobbes, skal frem for alt vide: ”Du er ikke den eneste! Og det er ikke din skyld. Det kan ramme enhver.”
Det kan også være en hjælp at mødes med andre i samme situation for at udveksle erfaringer og opmuntre hinanden – på nettet eller i selvhjælpsgrupper.
– Jeg var offer for online-mobning, skriver en pige.
– Men tro mig, vi kan klare det, hvis vi står sammen og fortæller vores historier.
Hjælp dit barn med at finde hjælp og udveksle erfaringer med andre. Og bed for dit barn – eller bedre endnu: sammen med ham eller hende.
Bed Gud om:
Klarhed: ”Jeg er ikke mærkelig, men værdifuld og elsket! Mobning kan ramme enhver”.
Visdom: ”Hvordan skal jeg reagere? Skal jeg skifte skole? Hvem kan hjælpe?”
Beskyttelse: af krop, forstand og hjerte.
Andet at tænke på: gode venner og glade øjeblikke.
Styrke til at komme videre: ”Selvom det er vanskeligt nu, skal jeg nok klare det. Sammen med dig, Gud, kan jeg springe over mure!”
Hvis dit barn bliver mobbet, så fortvivl ikke! Dit barn kan blive fri og glad igen og endda komme styrket ud af det. Det er den 16-årige Lisa et eksempel på:
– Det var en meget, meget svær tid, siger hun, efter at hun var blevet mobbet siden femte klasse.
– Men det lærte mig meget om mig selv. Jeg er Gud så taknemmelig for, at han altid var mig nær og hjalp mig til at stå det hele igennem og endda vokse i det. I dag ser jeg igen optimistisk på fremtiden.
Ord kan såre dybt. Men også hele. Og Gud har lovet os, at vi med hans kærlighed kan mere end blot overvinde det onde.
Af Ines Weber