FOR KVINDER
Tro for tre-årige

Som kristen mor er én af mine overvejelser, hvordan jeg skal give troen videre til mine børn.
Jeg ønsker jo ikke, at min søns tro bare bliver regler eller teori – men jeg vil gerne videregive en levende relation til Jesus.Samtidig er min søn altså kun tre år. Det betyder, at abstrakte ting har svært ved at give mening for ham. Det har givet os en del smil på det sidste.
Omkring påsketid tænkte jeg meget over, hvordan jeg skulle formidle påskens begivenheder for ham. Jeg synes, det er vanskeligt, for de er barske – og han er jo min lille dreng, som jeg gerne vil beskytte mod alt det svære her i verden. Det betød, at vi nærmede os påsken meget kraftigt, uden jeg havde fortalt ham noget.
Men så skete følgende samtale, mens vi stod og lavede dej til boller.
Joshua: Mennesker kan ikke dø!
Mor: Jo, (lidt tøvende), når de bliver gamle, kan de godt dø. (Okay, det er vist ikke hele sandheden, men han fangede mig lidt på det ene ben lige der.)
Joshua: Jesus døde og kom op på et kryds. Og så rullede de ham ned i en bjørns hule.
Mor: (Pludselig meget opmærksom, men prøver at virke afslappet) Okay, hvor har du hørt det henne?
Joshua: Det siger de nede i børnehaven.
Mor: Okay. (Tænker: Dejligt at pædagogerne har fortalt vores børn om påsken) Hvad skete der efter Jesus kom ned i bjørnens hule?
Joshua: Så kunne han ikke komme ud. Men så kravlede han op af en trappe og hoppede ned og han slog sig ikke, og så var han ikke død mere. (I den forkortede version).
Jeg synes, det var sjovt, men også tankevækkende, at han alligevel havde fået de centrale ting med, selvom detaljerne var blevet tilpasset hans hjerne. Det kommer næppe bag på nogen, at ”Bjørnen sover” er hans yndlingssangleg.
En anden dag, da jeg skulle putte ham, havde jeg læst historien om Jesus, der helbreder en blind, efter at have spurgt ham – hvad vil du jeg skal gøre for dig.
Så da vi skulle bede aftenbøn, spurgte jeg Joshua, hvad han gerne ville, at Jesus skulle gøre for ham. (Normalt siger han, at vi skal takke for hans playmobil og ”alt det hele”)
Efter laaang tids tænkepause sagde han.
– Jeg vil gerne, hvis Jesus kommer fri af bogen og besøger mig.
– Hvorfor vil du gerne det?
– Fordi så kan jeg lege med ham, og så kan han bliver min bedste ven!
– Hvor skal Jesus så bo?
– Han har ikke noget sted og bo, men så kan han bare bo hos os.
Sådan en samtale fjerner lidt af bekymringerne for at give troen videre.
Jeg havde vidst lige glemt at tage højde for, at Helligånden også er interesseret i at give troen videre – og at en treårigs hjerne ingen begrænsning er for ham. Så skal jeg nok med Guds hjælp guide Joshua hen ad den vej.

Af Eva M. Jørgensen
Journalist