Venstre sidebanner eksempel

Tro og bøn holdt de bortførte oppe

Den frigivne franske familie er troende kristne. Det var troen, der holdt modet oppe hos den franske familie, som blev kidnappet i Cameroun i februar og tilbragte to måneder i fangenskab hos fanatiske islamister.

Ægteparret Tanguy og Albane Moulin-Fournier, samt hans bror Cyril, fortalte i de franske nyheder på France 2, at de hver dag havde bedt med børnene.

Det fremgik af et interview i den franske tv-kanal France2, med ægteparret Albane og Tanguy Moulin-Fournier samt mandens bror, Cyril, der også var kidnappet sammen med parrets fire små børn.
Interviewet fandt sted kort efter at de frigivne vendte hjem til Paris og blev modtaget af bl.a. præsident Hollande.
– Vi har været alene i to måneder, og nu er vi omgivet stor opmærksomhed, solidartitet og gavmildhed. Det er meget mærkeligt, fortalte moderen Albane.
Faderen Tanguy forklarede, at familien overhovedet ingen information havde fået om, hvad der skete i verden. Derfor var det overvældende og rørende at opleve den store interesse, efter frigivelsen.
Intervieweren spurgte, om de havde haft på fornemmelsen den sidste dag, at de ville blive frigivet.
– Ja, der faldt nogle ord, og der ankom nogle andre personer, og vi fik noget frugt, for at få lidt styrke. Det gav os håb, sagde Tanguy. Han forklarede, at familien havde opholdt sig to forskellige steder. Efter de første tre uger blev familien flyttet til et firkantet telt, som lå i skygge, så de kunne udholde den ekstreme varme syd for Sahara.

Morgenbøn med børn

Brødrene Cyril forklarede, at familien hver dag havde haft nogle rutiner for at holde ud. Hver morgen bad de med børnene og der var nogle aktiviteter, som fx at lægge tæpperne sammen og forberede morgenmaden. På den måde oprethold de en dagsrytme i ventetiden.
Albane fortalte, at de havde haft nogle få bøger med sig, som de nu kunne udenad.
– Hvordan har børnene det?
– De har det rigtig godt. De udholdt det fint, de græd ikke, de havde ingen mareridt, og de var som børn – der finder noget at lege med, fx en sardindåse, smilede hun, tydeligt lettet over at være fri. Men tilføjede dog:
– Det var meget hårdt. Men det gjaldt om at holde ud. Vi havde ikke noget valg.
Faderen forklarede, at han måtte forhandle med gidseltagerne om at få vand nok.

Tak i kirken

I et indslag fra Albanes by så man folk give udtryk for deres glæde. En dame sagde: Vi må takke den, der skal takkes. Derefter så man kirken og hørte kirkeklokkerne. En mand sagde: Vi har fejret det med champagne og været i kirke for at takke Gud.
– I har aldrig skjult jeres tro. I er troende, sagde intervieweren og spurgte til, hvordan det havde været muligt at praktisere den kristne tro i det muslimske fangenskab.
– Vi skjulte ikke, at vi bad med børnene. Og vi mødte heller ingen fjendtlighed fra bortførerne, sagde faderen Tanguy.
– Talte I om det?
– Ja, vi havde samtaler, men der var ingen fjendtlighed. Vi respekterede hinanden.
Intervieweren tilføjede, at folk fra alle trosretninger havde bedt for dem og de otte andre franske gidsler, som stadig sidder fanget.
– Vi tænker frygteligt meget på dem og deres situation og familier. Vi beder for dem. Vi ved, det er hårdt. Men man må holde fast i håbet, sagde Tanguy.

Ingen løsesum?

Ifølge bl.a. Reuters og den franske Kanal I-Tele, skal der være betalt løsesum til de muslimske gidseltagere på 7 mio. dollars. Desuden skal 16 islamiske terrorister fra Boko Haram (14 fra Kousseri og 2 fra Yaounde) være løsladt og bragt til Nigeria.
Frankrigs udenrigsminister benægter, at der er betalt løsesum. ”Der vil altid være nogen, der påstår den slags bagefter”, siger han.
Men ifølge journalisten Olivier Ravanello, I-Tele, skal løsesummen være betalt af Camerouns præsident Biya. Også det franske olieselskab, GDF-Suez, hvor Tanguy var ansat som direktør i Cameroun, skal have bidraget med 30 pct. af løsesummen sammen med forsikringsselskabet.
En anden teori er, at Frankrig under hånden har betalt løsesum, selv om man officielt benægter at forhandle med terrorister.
Ifølge I-Tele kom befrielsen i stand ved hjælp af bl.a. en tidligere israelsk general, Erez, som bistod med ekspertise og dirigerede præsidentens personlige brigade, BIR. Frankrigs udenrigsminister kom et par dage før frigivelsen til Cameroun og Nigeria, og bad om ikke at gribe militært ind for ikke at skade gidslerne. Efter at aftalen kom i stand, blev gidselfamilien transporteret i en minibus med to ledsagende biler og krydsede grænsen kl. 2 om natten. Herfra blev gidslerne hentet af BIR, som bragte dem til lufthavnen i Maroua, hvorfra de fløj kl. 6 om morgenen. Efter en halv dags ophold på ambassaden og et kort møde med præsidentfamilien, blev de fløjet hjem til Paris natten til lørdag i sidste uge.
De kristne og missionærerne i det nordligste, muslimske Cameroun, afventer spændt, om aftalen betyder, at landet nu holdes fri for terrorisme – i modsætning til Nigeria. Spørgsmålet er også, om afrikanske muslimer kan vide sig sikre, hvis de forlader islam for at blive kristne. Som omtalt i Udfordringen er flere allerede blevet dræbt af Boko Haram.