Åndelig kamp – og sejr
Unge kristne tog til Copenhell festivalen på Refshaleøen i København for at se et gennembrud i den åndelige verden. Det var ikke en kamp mod mennesker, men mod det åndelige.- Nogle siger, festivalen er uskadelig, men ved at snakke med mange mennesker ved festivalen blev det helt tydeligt for os, hvor åndeligt det er, siger Sebastian Olesen.
På metal-festivalen Copenhell var der mange musikgrupper, som sang om og til Satan, djævle, død, hævn og lignende. Derfor var gruppens mål først og fremmest at ophøje Jesus og se gennembruddet i den åndelige verden igennem bøn.
– Guds ledelse var fantastisk. Gud havde ledt os sammen, ca. 10 kristne var vi lige pludselig, fra vidt forskellige steder i landet og vidt forskelige kirker. Men vi oplevede Åndens enhed. Èn tog imod Jesus og mange er blevet bedt for, fortæller Sebastian Olesen.
Gruppen fokuserede på den åndelige kamp. Og det var også her, den største sejr kom.
– En af forbederne så Guds mægtige engle stå på festivalen, og det gav ham frimodighed til – i midten af menneskemylderet med dæmoniske tegn over det hele – at løfte hænderne i bøn og højt proklamere Guds sejr over festivalen.
– Èn havde inden fået vished om, at han skulle stå på en bakke og bede for festivalen. Men der var tilsyneladende ingen bakker. Pludselig fandt de en lille høj og vidste, at de skulle stå der. De fik en dyb vished om at de skulle bede om regn, og mens de bad, begyndte det at dryppe.
Snart styrtede det ned, så de var helt gennemblødte, og mennesker nærmest løb væk fra festivalpladsen.
– Vi oplevede her en bekræftelse i, at det var sejrssignalet om kampen i himmelrummet. Det var så fantastisk at se Gud komme nær og vise sig på den måde. Han ønsker ikke mennesker i Helvede, men i Himlen. Dagens budskab var klart: Jesus elsker dig! fortæller en glad Sebastian Olesen.
Mange kristne har svært ved at forholde sig til, at der skulle være dæmoner og den slags til koncerter.
– Hvis en kunstner er fyldt med dæmoner, og man så tager til en koncert med vedkommende, kommer man naturligvis ind i en musikalsk stemning og påvirkes af den. Lige så naturligt træder man også ind i en dæmonisk stemning og påvirkes af den, mener Sebastian og forklarer Satans planer:
– Satan kommer for at ødelægge alle Guds gode gaver og hans elskede børn. Når Satan inviteres ind, forvirrer han mennesker og forblinder dem (2. Kor. 4,4).
Han vil bringe splid i kernefamilierne, depression og selvmordstanker i teenagerne, forstyrrelser i hvad god sex er, vende rundt på sandt og falskt og meget mere. Tro ikke, at han vil komme med noget godt!
Sebastian mener, at festivalen er tydelig dæmonisk. Hovednavnet King Diamond definerer da også sig selv som satanister.
– Hos nogle kunstnere er det lidt mere skjult, hvad de egentlig står for, men allerede ved titlen på festivalen er det tydeligt: Copenhells logo er et dyrekranie med ild i, skelethoveder og slanger. Designeren er Joe Petagno, og på hjemmesiden for festivalen står der: Joe was the perfect man for the job. He created Hell Demon which embodies everything that COPENHELL is all about.
– Hvad er fokus altså? Musikken? Sjov? Hygge? Nej, Helvedsdæmon, siger Sebastian og fortsætter:
– På festivalen er der forskellige scener. En af disse hedder Pandæmonium. Det betyder: Indbegrebet af alt ondt og alle onde ånder; helvede.
– Det første band der skulle på om torsdagen hed Fall of pantheon. Pantheon betyder gudekreds eller guder og peger, for mig at se, tilbage på Satans fald. Før var han i gudekredsen, en af de flotteste og største engle, men han gjorde oprør mod Gud og blev styrtet, og nu lever han for at ødelægge og fælde andre! Jeg har svært ved at tro andet, end at nogen med det navn ikke også skulle have gjort oprør mod Gud og med deres musik ødelægge og fælde andre, advarer han.
Henrik
