Et kristent metal-fællesskab?

Hvorfor har de kristne metal-fans lavet et særligt fællesskab? Andreas Larsen forklarer nogle af tankerne bag og udfordrer alle til at overveje, om nogle musikgenrer er bedre end andre.Hvorfor klæde sig i sort med billeder af dødningehoveder på T-shirten, indhylle sig i langt hår, piercinger og tatoveringer – og værst af alt; hvorfor vælge at lytte til larm i stedet for god musik?

– For mig kan kaotisk metalmusik udtrykke den største form for ophøjethed og almægtighed, siger Andreas Larsen.

Andreas Larsen har i mange år været involveret i kristen metalmusik i Danmark. Først med bandet ’Barricades’ og senere med ’Green Light District Festival’, som startede i 2007, hvilket lagde grunden for Sanctuary Denmark, som er en organisation for kristne med interesse i heavy metal.
Sanctuary Denmark har netop deltaget på ’Imagine Arts Festival’ på Kolding Internationale Højskole. Festivalen indeholdt mange forskellige kunstarter, og Andreas Larsen og Sanctuary Denmark fik mulighed for at vise noget af den musikkunst, som fylder dem med glæde og energi.

Men er der brug for et kristent fællesskab for folk med interesse for heavy metal? Man ser jo heller ikke en klub for kristne pop-fans?
– Jesus kaldte alle kristne til at være kirke; et opbyggende fællesskab. Se “Livet efter Guds vilje” i Romerbrevet 12,9-21. Vi ønsker at være en åben dør for folk, som ikke kan få sig selv til at træde ind i en kirkebygning, forklarer Andreas Larsen.
– Samtidig ønsker vi også at være en dør til den etablerede kirke. De fleste kristne metalhoveder i Danmark er også involverede i almindelige kirker. Det er vigtigt at være i et kristent fællesskab, hvor man kan blive forstået, støttet og udfordret, siger han.
Som man kan se på artiklen på modsatte side om ’Copenhell’-festivalen, så kan det umiddelbart se ud som om, at der er mange kontroversielle elementer i at være kristen og “metalhoved”. Andreas Larsen mener, at mange kristne metal-fans i verden føler sig udstødt af kirkerne, fordi kirken ikke vil acceptere unge, som føler sig bedst tilpas i sort tøj og nyder hård musik.
– I Danmark bliver man de fleste steder ikke udstødt på samme måde, men der er stadig en del, som ikke føler sig forstået i den almindelige kirke og derfor føler sig ensomme. Alle de danske kristne metalfolk jeg kender, er nogle af de dejligste og mest næstekærlige mennesker, der findes! siger Andreas.

Sanctuarys logo

I 2009 etablerede Sanctuary Denmark cellegrupper for metalhoveder i Århus, Kolding, Vejle og Odense for at skabe positive fællesskaber for kristne og søgende unge, hvor man kunne høre metalmusik, studere kristne metalsangtekster, læse i Bibelen, etablere venskaber, bede for hinanden og være en åben dør for folk, som følte sig tiltrukket af musikken og fællesskabet.
– Det var dog vigtigt for os, at alle disse metal-cellegrupper var tilknyttet en lokal kirke med en “ældre” som ville være der til at støtte og mentorere metal-cellegruppe-lederen, understreger Andreas.

Men hvad er det, heavy metal-genren kan, som andre musikgenrer ikke kan?
– Hvis vi snakker musikgenrer, så synes jeg ofte, at jeg personligt kan levere et mere ærligt udtryk i min musik, når jeg kan råbe og skrige mit hjerte ud, forklarer Andreas.
– Mange bruger denne genre til at komme ud med et budskab om had, hævn og utilfredshed. Når jeg som kristen musiker bruger et kaotisk udtryk, er det en kunstnerisk udfoldelsesform hvor jeg kan råbe et vigtigt budskab ud, samt sprede Jesu lys og næstekærlighed i denne kultur gennem lyrik og mødet med andre mennesker, siger han.

Andreas Larsen har i forskellig grad fået lov til at opleve Guds nærvær igennem metalmusikken. Under en af koncerterne med ’Barricades’ blev musikerne ”tvunget i knæ”, og med lukkede øjne priste de Gud, mens de fortsat spillede.
– Da sangen var færdig, og vi åbnede øjnene, stod mange og tilbad Gud med hænderne i vejret og lukkede øjne. Gud er meget større, end vi gør ham til, og det fik jeg igen lov til at opleve der, siger han.

For Andreas Larsen er der ingen tvivl om, at et ærligt growl (brutal sangform i metalmusikken) kan prise Gud lige så meget som en gospelsanger, en handicappet som skråler falsk, eller en person som hvisker, kan gøre det.
Han mener ikke, at bestemte toner, bestemt volumen eller bestemt spillemåde gør noget musik kristent eller satanisk.
– Jeg har oplevet, hvordan al musik kan bruges til at promovere et destruktivt budskab, men også hvordan al musik kan bruges til at pege hen på Jesus, siger Andreas.

Andreas er overbevist om, at Gud ikke er begrænset af bestemte kulturelle musikgenrer. 
– Salme 150 i Bibelen beskriver, hvordan vi kan tilbede Gud med forskellig musik. Der er nævnt forskellige instrumenter i versene, nogle der larmer voldsomt (pauker og rungende/klingende cymbler), og andre der er mere blide, hvor jeg kun kan forstå det som, at det overordnet handler om at prise Gud med al slags musikalsk udførelse. Gud ser på hjertet og ens hensigt med lovsangen, siger Andreas.
– For mig står det klart, at musik er kulturelt bestemt. Med hensyn til nogle kristnes fordømmelse af metalmusikken som musikgenre, så er det for mig at se egentlig bare en gentagelse af, hvad rockmusikken blev beskyldt for i 60’erne og 70’erne. Dengang mente mange konservative kristne, at djævelen var i stortrommen, men i dag er der ikke mange, som har den holdning mere.
– Nu er man blevet et par generationer ældre, musikken er helt naturligt blevet udforsket og har udviklet sig.Og nu mener mange kristne, at metalmusikken kun kan bruges til at tilbede Satan, og at rockmusik godt kan bruges som lovsang, hvilket det ikke kunne tidligere. Det er historien om igen, mener Andreas lidt provokerende.