Krav til EU: ”Beskyt fostre fra undfangelsen”

Når kampagnen ”One of Us” har fået 1 million underskrivere, skal EU parlamentet holde debat om forbud mod støtte til forskning,
blandt andet i stamceller, der forudsætter ødelæggelsen af menneskefostre. Retten til Liv kæmper for at få nok danske underskrifter.

Et EU-borgerinitiativ med 1.000.000 underskrifter kan sikre de ufødtes rettigheder.

Da miljøorganisationen Greenpeace i sin tid anlagde sag mod den tyske stamcelleforsker Oliver Brüstle, handlede det om retten til patent på en behandlingsmetode mod Parkinsons sygdom.
Men sagen gik videre til EU-domstolen, som i en bemærkelsesværdig redegørelse fastslog, at befrugtede ægceller fra starten skal opfattes som et ”menneskeligt embryon”. Det inspirerede abortmodstanderne til at gå ind i en fælles europæisk kampagne for de ufødtes rettigheder.

Kampen for de ufødte

Initiativet har fået næsten 900.000 europæiske underskrifter, men mangler stadig over 5.000 fra danskerne. Syv lande skal nemlig opfylde deres eget lands kvote.
Underskrifter til borgerinitiativet kan gives direkte via Retten Til Livs hjemmeside. Landsekretær Ellen Højlund Wibe siger om kampagnen:
– Vi har sendt pressemeddelelser ud til samtlige medier, vi kunne tænke på i Danmark, og også opfordret kirkelige nøglepersoner til at involvere sig i underskriftsindsamlingen.
– Jeg håber, vi får strøget støtten til destruktionen af menneskeliv fra budgettet. Heldigvis er politikere jo stadig følsomme over for befolkningens holdninger, siger hun.

Greenpeace vs. Brüstle

Den 18. oktober 2011 faldt dommen i sagen mellem Greenpeace og stamcelleforskeren Oliver Brüstle. Greenpeace kunne ikke acceptere, at forskeren havde fået et patent på at behandle Parkinson med nerveceller udviklet af stamceller fra menneskefostre.
Greenpeace anlagde sagen ved en tysk domstol, og Den tyske Forbundsstol spurgte derefter EU-domstolen til råds i sagen. Usikkerheden gik på forståelsen af begrebet ”menneskeligt embryon”.

Menneskets værdighed

Abortmodstanderne hæfter sig ved, at EU-Domstolen fastslår, at menneskelivet begynder ved undfangelsen. Det hedder nemlig i den principielle redegørelse at: ”enhver menneskelig ægcelle fra tidspunktet for befrugtning anses for et ’menneskeligt embryon’, idet denne befrugtning kan udløse en proces for udvikling af et menneske”.
Domstolen fastslår, at en opfindelse ikke kan patenteres, hvis behandlingen indebærer destruktion af menneskelige embryoner eller anvendelsen deraf som grundmateriale. Begrundelsen er, at det gælder om at «sikre menneskets værdighed, som ville kunne påvirkes heraf».
Ethvert befrugtet æg skal altså betragtes som et embryo eller fosteranlæg. Det vil i praksis dreje sig om fx befrugtede æg, der er blevet til overs i fertilitetsbehandlingen af barnløse par. Disse befrugtede æg må ikke gøres til genstand for hverken kommercielle eller industrielle formål som fx patenter.
Brüstle mistede sit patent, fordi hans metode indebar destruktion af de fostre, stamcellerne skulle høstes fra. Begrundelsen var, at tildeling af et patent principielt indebærer industriel og kommerciel udnyttelse, og det er uforeneligt med menneskelig værdighed.

Stamcelleforskningen

Europæiske forskere begræder afgørelsen som et tilbageskridt for stamcelleforskningen og frygter, at de vil blive overhalet af amerikanske og asiatiske forskere.
Men stamcelleforskningen behøver ikke at stoppe. Det er nemlig muligt at bruge såkaldt voksne stamceller, der udvindes fx. af fostervand, navlestrengsblod og knoglemarv fremfor fosterstamceller i den medicinsk set meget lovende stamcelleforskning.

Stamceller

Stamceller deles op i to kategorier, hhv. Embryonale og voksenstamceller.
Voksenstamceller kommer fra et fuldt udviklet menneske, mens embryonale stamceller er stamceller fra befrugtede æg. Ifølge nogle forskere er det de embryonale stamceller, som har størst potentiale i forhold til medicinsk behandling. Alligevel mener nogle australske forskere, at man kan finde embryonal-lignende stamceller i voksne.
I Danmark tillades forskning på befrugtede æg indtil 14 dage efter befrugtningen med den betingelse, at formålet er forbedring af behandling mod barnløshed og lignende.
De befrugtede æg, forskerne anvender, er nogle, som er blevet til overs fra kunstig befrugtning.
Kilde: etik.dk