Så meget kærlighed på familielejren

– ”Der har bare været så meget kærlighed her” og ”Gud har givet mig et billede, som bare giver nyt håb for hverdagen”, lød to af de begejstrede kommentarer ved afslutningen af familielejren i Bredsten.

Taknemligheden og glæden var til at føle på under afslutningssamværet på Familier På Vejs lejr på Balle Efterskole i Bredsten.

Gav nyt mod og håb

For nogle var det undervisningen, der fyldte meget: ægteparret Clarkes ærlige beretning om, at Gud lod deres eget svære parforhold lykkes.
De talte også om nødvendigheden af mønsterbrydning i familien – den ene af sønnerne er nemlig ligesom Brian lidt for strudse-agtig.Det betyder, at han tit prøver at gøre andre tilpas ved at love for meget. Så kommer man til at skuffe både andre og sig selv.
– Men vi har talt med ham om det, og vi beder for ham, fortæller Chris og Brian Clarke.
Norske Helge Börven underviste for andet år i træk en mindre gruppe om rådgivning, og det klædte dem på til at hjælpe andre.
For nogle var det fællesskabet i mindre grupper, der fyldte mest. Her kunne man lære hinanden rigtig godt at kende – og bede for hinanden.
Der var noget at hente både for singler, ægtepar og forældre.
– Der var en, som så et billede af os som forældre, og vi nåede bare helt til loftet. Det gjorde mig bare så glad. Nu tør jeg tro på, at vi gør det godt nok, fortalte en glædesstrålende mor til et barn med ADHD.

80 glade børn og unge

Over halvdelen af lejrdeltagerne var børn og unge under 20 år, og der var mange programmer for alle.
– Der var også udfordringer til vores tro, og det var rigtig godt. Det har jeg ikke oplevet på sådan en lejr før, fortæller Mathias på 15:
– Fredag aften var det os teenagere, som stod for forbønnen til det sidste møde!

Praktisk hjælp og forbøn

– Der var nogle, som ligefrem gik ind og hjalp andre på lejren. De havde økonomiske problemer – men manden fortalte, at nu troede han, at det ville blive bedre. Der var nemlig nogle andre på lejren, som ville betale for, at de fik hjælp af en advokat i deres situation, fortæller Gunnar Nørby.
Hanne, som er sanger, kunne allerede mandag aften fortælle, at hun havde fået hjælp af forbøn på lejren. Hun havde i lang tid lidt af spændinger, bl.a. i bagtungen:
– Og det er ikke godt, når man er sanger, forklarede hun. Men nu demonstrerede hun på smukkeste vis både helbredelsen og evnen som sanger ved at synge Navnet Jesus blegner aldrig.