Stendød mand vækkes til live

Er Rabbi Jesus et tegn på en ny stor profettid?

– Sådan kunne overskriften lyde på BT i Judæa efter denne hændelse.

Det var helt derude i ”Udkants-Judæa”, som var det på Lolland-Falster eller i Nordjylland i Danmark, at det skete. Jesus gjorde endnu en gang noget ”helt vildt!” Da han vakte en enkes eneste søn til liv og vendte op og ned på sorg – og glæde.

Hvor er Gud?

Det at være død indeni – i sin ånd – i sin tro – kan være værre end at være rigtig død. Vi oplever nok alle, at der er tidspunkter, hvor vi ikke føler Gud:
– Hey, Gud, hvor er du lige? ER du der? Hvorfor mærker jeg dig ikke?
Sådan har jeg det i hvert fald ind imellem. Men måske mangler vi blot øjne at se med, og ører at høre med? Måske har vi for meget andet støj i ørerne og flimmer for øjnene?
Phillip Yancey fortæller i sin bog ”Finding God in Unexpected Places”, om en række fængsler, han besøgte i Chile. Han rejste med sin ven Ron Nikkel, der prædiker i fængslerne og arbejder for, at de indsatte skal få bedre forhold.
De besøgte gode fængsler og dårlige fængsler. De fleste steder var der lydhørhed og god modtagelse i fængslerne. Der var flere troende end Yancey lige havde regnet med.
De oplevede at bringe trøst, opmuntring og mening ind i fangernes liv, som ellers ofte kunne synes udsigtsløse.

Et frygteligt fængsel

Ron Nikkel fortalte Phillip Yancey om sin mest utrolige oplevelse i sin fængselsmission. Han fik lov at besøge et specielt sikkerhedsfængsel inde i et almindeligt fængsel i Zambia.
Her sad de allerfarligste forbrydere under de værste forhold, Ron nogensinde havde set. Der var en gård på 3 x 15 meter omgivet af metalceller dækket af stålwirenet ovenover. I 23 timer i døgnet var fangerne låst inde i cellerne omkring gården.
Cellerne i sikkerhedsfængslet var så små, at fangerne ikke alle kunne ligge ned og sove samtidig. De havde ingen toiletter, men måtte bruge deres madskåle som bækkener, og solen bagte på metalfængslet, så varmen blev ulidelig i løbet af dagen. Kun én time om dagen, måtte de gå ud i gården.

De dødsdømte sang

Da Ron og hans zambianske ven, Nego, som havde fået dem indenfor, fortalte hvem de var, skete der noget utroligt. 80 ud af de 120 fanger samledes op af bagvæggen i fire rækker og gav sig til at synge. De sang de smukkeste firestemmige salmer i ren harmoni.
Nego fortalte Ron, at 30-40 af disse mænd var dømt til dødsstraf og snart ville blive henrettet.
Sangen lød himmelsk, og Ron blev slået af den kontrast, der var mellem deres rolige ansigter og stemmer og de forfærdelige omgivelser de befandt sig i. Fangerne havde øvet sig på de sange, kunne de mærke.
Den dag kunne Ron ikke få sig selv til at prædike, kun mumle nogle få hilsener fra fangerne i de andre fængsler. ”Fangerne var lærerne den dag – ikke jeg”, sagde han.

Gud kan altid nå os

Hvis Gud er at finde dér i de usleste forhold, kan vi stole på, at han også er at finde, når vi oplever dyb fortvivlelse, modgang og kamp. Selv i døden er Kristus og går med os. Hans ånd puster liv i os uanset omgivelserne.
Det nåede ud i hele Judæa: ”at en stor profet er fremstået i blandt os, og Gud har besøgt sit folk”. Guds rige brød igennem med Jesus på en helt ny måde. Det er den samme Herre vi tjener i dag.

Jesus kan forvandle os

Han, som vakte den døde til live, kan også forvandle os indeni, hvor vi lader ham komme til, så vi virkelig ser ham og jubler over ham.
I den hverdag, vi lever i, er der meget, som ser ud af liv i det ydre, der i virkeligheden er død og tomhed indeni.
Men der er også meget, som ser elendigt ud udenpå, som er fuldt af åndeligt liv fra Gud indvendig.

Luk. 7:11-17

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus opvækker enkens søn i Nain
11 Den næste dag var Jesus på vandring i retning mod en by, der hedder Nain, og som sædvanlig havde han følgeskab af sine disciple og en stor skare af nysgerrige. 12 Da de nærmede sig byporten, kom et begravelsesfølge dem i møde. Det viste sig at være en ung mand, der netop var død. Hans mor var enke og havde ikke andre sønner. Mange sørgende fra byen var med i følget. 13 Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. »Græd ikke!« sagde han. 14 Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. »Unge mand,« sagde han, »rejs dig op!« 15 Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor.
16 Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. »En stor profet er midt iblandt os,« sagde de. »Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk.« 17 Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.