Får du vand nok?

Det vigtigste næringsstof er vand, skriver den kristne læge Dr. Don Colbert i bogen ’Det du ikke vet, kan ta livet av deg.’ Han beskriver en række sygdomme, som kan forebygges eller lindres bare ved, at man drikker nok vand.

Noget af det mest fantastiske ved at rejse til Alaska er at opleve den uberørte natur. Luften er vidunderlig frisk ligesom vandet. Vandet smager ikke som noget vand i USA. Det får en til at undre sig over, hvordan Edens have var. Vandet der må have været skønt, krystalklart og vidunderlig rent.

Med det vand, vi har i hanen i USA, er det ikke mærkeligt at så mange synes, det er vanskeligt at få nok vand. Men dersom du ikke er bevidst om at drikke nok vand, kan det tage livet af dig.

Vigtigste næringsstof

På et helseseminar jeg arrangerede for nogen tid siden, var der en, som spurgte mig: ”Hvad er det vigtigste næringsstof i kroppen, dr. Colbert?”
Uden tøven svarede jeg: ”Vand!”
Vand er det vigtigste transportmiddel for næringsstoffer til alle celler. Vand har også afgørende betydning for fordøjelsen – det hjælper os til at absorbere, assimilere og eliminere. Kroppen kan klare sig i ca. fem uger uden mad, men et gennemsnitsmenneske kan kun leve i ca. fem dage uden vand.

Tre liter om dagen

Mange er ikke klar over, at et middelhøjt menneske behøver ca. tre liter vand per dag.
Du finder ud af dit vandbehov, ved at dele din kropsvægt med 3,2. Så får du det antal deciliter vand, du må drikke hver dag (omregnet fra amerikanske mål og afrundet o.a.)
Eksempel: Hvis du vejer 75 kg, deler du 75 med 3,2. Resultatet er 23,4, som betyder at du trænger til ca. 24 deciliter, eller 2,4 liter vand per dag).
Næste gang du ser en mælkekarton, så se for dig tre af slagsen næsten fulde af vand. Det er så meget vand, som din krop behøver dagligt! Det er bekymrende, at de fleste mennesker ikke engang drikker et glas vand om dagen, for ikke at snakke om de to til tre liter, de rent faktisk har behov for.
Du siger måske: ”Det er vældig meget vand. Jeg kan ikke drikke så meget!”
Heldigvis dækker du en tredjedel af det daglige vandbehov gennem den mad, du spiser. Du får i underkanten af en liter vand gennem maden.
For eksempel består bananer af 70 procent vand. Æbler består af 80 procent vand, tomater af ca. 95 procent.
Næste gang du er i en dyrehave og ser en enorm gorilla, lægger du måske mærke til, at den ikke har nogen drikkefontæne.
Den dækker det daglige væskebehov gennem den store mængde frugt, som den spiser.
”Hvad med en toast, en hamburgermenu, en bagt kartoffel eller et stykke æblekage?” spørger du måske. Tæller de ikke?”
Desværre er der vældig lidt vand i bearbejdet mad med højt stivelsesindhold, stegt og kogt mad og de fleste fedtstoffer.
Hvis din diæt hovedsagelig består af den slags mad, får du for lidt vand, men hvis du spiser rigeligt med frugt og grøntsager, får du antageligvis dækket minimumsbehovet på ca. en liter.
Husk imidlertid, at du behøver mindst to liter vand oveni den væske, du får gennem maden – og lidt ekstra, hvis du bor i et varmt klima.
En kvinde sagde for nylig til mig: ”Jeg bekymrer mig ikke så meget over det. Jeg drikker mindst to eller tre liter iste hver dag – det dækker nok mit vandbehov.”
Kaffe, te og en del andre drikkevarer indeholder koffein. De bidrager ikke til at dække dit vandbehov, for koffein er vanddrivende og forårsager faktisk, at kroppen mister vand.

Vandets livsvigtige funktioner

Lad os tag et kig på seks typiske plager for bedre at forstå vandets afgørende betydning for en god helse:

1. Artritis/ledbetændelse
På et eller andet tidspunkt i livet bliver næsten alle ramt af artritis (ledbetændelse) eller nakke- og rygsmerter. Nakke- og rygsmerter kan forårsages af skiver som slides op på grund af forkert væskeniveau. Vore rygge har skiver mellem ryghvirvlerne, som består af et fiberagtig materiale, som kaldes anulus fibrosus. Det er fyldt med et gelélignende stof, som kaldes nucleus pulposus.
Så meget som 75 procent af vægten af overkroppen bæres af nucleus pulposus, som er væsken i skiverne.
Kun 25 procent bæres af anulus fibrosus. Derfor er skiverne mere udsatte for skader og slitage, for eksempel artritis, når de bliver udtørret. Det kan sammenlignes med at køre i en bil med næsten flade dæk. Dækkene udsættes for ekstra slitage og vil til sidst punktere.
Det er på samme måde med dine rygskiver. Hvis du forbliver udtørret i lang tid, er der stor sandsynlighed for, at du får alvorlige problemer.
Brusk udgør den glatte overflade, som gør, at leddene kan bevæge sig let. Brusk er omtrent fem gange så glat som is og udgøres af omtrent 80 procent vand.
Så længe brusken indeholder nok vand, er friktionskræfterne minimale, og leddene holder sig friske. Hvis brusken tørrer ud, vil friktionskræfterne derimod øges og forårsage skade på brusken, som igen fører til artritis. Det, at undgå plager med artritis, er bare én af grundene til at man bør drikke mindst to liter vand hver dag. Det er forebyggende medicin.

2. Højt blodtryk
Jeg har tidligere nævnt, at kroppen kan rationere vand for at sørge for, at de vitale organer (hjernen, hjertet, nyrerne, leveren og lungerne) får vand først.
Når dette bliver nødvendigt, vil andre dele af kroppen få mindre vandleverancher, fordi kroppen koncentrerer sig om at pumpe blod til de vitale områder. Hvad bliver resultatet?
Dine årer kan efter en stund snævres ind, hvilket fører til, at blodtrykket øges.
Jeg er sikker på, at du har lagt mærke til, at når du strammer åbningen på en vandslange, bliver trykket større. Dine årer opfører sig på en lignende måde. Vi bidrager til at udvide årerne og dermed forhindre øgning af blodtrykket ganske enkelt ved at drikke vand.
En person med for højt blodtryk får medicin, som åbner eller udvider disse livsvigtige transportårene. Jeg er sikker på, at vand er den bedste behandling som findes. Hvis højt blodtryk opdages tidligt, kan man få blodtrykket ned på normalt niveau ved at drikke to eller tre liter vand per dag.
Hvorfor siger jeg ”opdages tidligt”? Hvis sygdommen udvikler sig så langt, at nyrerne bliver skadet, vil de ikke filtrere korrekt. I sådanne tilfælde kan daglig indtag af to eller tre liter vand faktisk forårsage ødem, som er hævelse. Det er vigtigt at starte processen så tidligt, at man ikke bliver afhængig af medicin.

3. Spiserørsbrok
Under specialistuddannelsen tidligt i lægekarrieren, forløste jeg ca. 200 babyer. Jeg lagde mærke til, at gravide kvinder næsten altid udviklede spiserørsbrok mellem den syvende og niende måned af svangerskabet.
Spiserørsbrok indebærer, at den øverste del af mavesækken sammen med spiserøret glider op gennem mellemgulvet og op i brysthulen. Hos gravide skete det, fordi det voksende foster fik livmoderen til at presse mod maven.
Når kvinder med denne tilstand lå ned, fik de sure opstød, halsbrand, fordøjelsesproblemer og symptomer på spiserørsbrok. Men når de havde født, forsvandt alle symptomerne som regel.
I dag ser jeg midaldrende mænd og kvinder, der ser ud, som om de er måneder inde i et svangerskab på grund af den ekstra vægt, de bærer på. Deres maver presses op gennem mellemgulvet, og de kan udvikle spiserørsbrok på grund af vægten og det øgede tryk.
De to bedste måder at behandle denne tilstand på, er at drikke nok vand og påbegynde en slankekur. Man bør imidlertid undgå at drikke vand de sidste tre eller fire timer, før man lægger sig, for refluxsygdom følger ofte med spiserørsbrok. Derfor kan indtag af vand for kort tid før sengetid føre til sure opstød/halsbrand.

4. Mavesår/ulcus/åbne sår
De fleste er ikke klar over, at indtag af nok vand kan føre til drastisk forbedring af ulcussygdomme.
Hvis du ikke drikker de nødvendige to liter vand dagligt, lider din krop af vandmangel. Tænk igen på kroppens rationeringsprogram, som reserverer den dyrebare væske for de vitale organer.
Hvis du lider af vandmangel, vil kroppen først sørge for at levere vand til de vitale organer. Det kan give underskud på vand i slimhinden i mavesækken, som består af 98 procent vand.
Slimhinden beskytter os mod mavesyre. Den indeholder også bikarbonat, som neutraliserer mavesyren. Når vi drikker vand, bliver slimhinden meget tykkere, hvilket beskytter mavesækken.
Husk, at det er vand, ikke dyr medicin, som giver varig lindring af ulcus.
Nu er det også bevist, at de fleste mavesår forårsages af bakterien helicobacter pylori.
Lav produktion af mavesyre giver bedre vækstvilkår for denne bakterie. Det meste mavesårsmedicin reducerer mængden af saltsyre eller neutraliserer saltsyren og bidrager dermed til vækst af denne bakterie og skaber en ond cirkel.

5. Astma
Kan vand reducere astmaplager? Absolut. Dine luftrør behøver vand for at hindre indsnævring.
Astmatikere har sædvanligvis forhøjede histaminniveauer. Histamin er en neurotransmitter, som forårsager sammentrækning af musklerne i luftvejene og giver astmasymptomer.
Dyreforsøg har vist, at histaminproduktionen reduceres ved øget indtagelse af vand.
Vand er også et ypperligt middel mod allergier, siden allergier også vanligvis hænger sammen med høje histaminniveauer. Høje histaminniveauer fører til kløende øjne, løbende næse og andre allergisymptomer.

6. Alzheimers sygdom
Kan vand reducere risikoen for demens og Alzheimers sygdom?
Tænk et øjeblik på din hjerne. Tænk derefter på en blomme. Uden vand skrumper den ind og bliver til en sveske.
Hjerneceller kan blive udtørrede som følge af for lavt vandindtag. Uden tilstrækkelig vand kan hjernen få for lidt næring og få nedsat evne til at komme af med affaldsstoffer.
Jeg tror derfor, at langvarig udtørring kan bidrage til Alzheimers sygdom. Husk, at 75 procent af din hjerne er vand. Forstår du, hvorfor du aldrig må udsætte den for vandmangel?
For mere information om vand til forebyggelse og behandling af sygdomme anbefaler jeg varmt bogen ”Your Body’s Many Cries for Water”, af dr. F. Batmanghelidj.

Vandkvaliteten

Jeg fik for nylig et brev fra en ganske bekymret mand i Californien. ”Dr. Colbert,”skrev han, ”du anbefaler folk at drikke vand, men vandet er jo forurenet af kemikalier. Gør det ikke mere skade en gavn?”
Manden har absolut en pointe. Meget af vores postevand indeholder for mange giftige kemikalier. Det er vigtigt at være klar over de potentielle farer. Vandværkerne tilsætter to vigtige kemikalier i vores drikkevand: klor og fluor.
Men kast dig nu ikke over telefonen til vandværket og spørg: ”Hvorfor putter I disse kemikalier i mit vand?” Hvis der ikke blev tilsat klor, ville drikkevandet have indeholdt bakterier, som havde ført til diaré hos de fleste brugere af vandet.
Klor dræber de fleste bakterier i vandet, bortset fra nogle resistente parasitter, som kryptosporidium. Disse resistente parasitter har ført til sygdomsudbrud i flere store byer.
Der findes også ulemper ved brug af klor. Brusebad i klortilsat vand kan føre til, at hårstråene bliver sprøde og knækker. Klorvand bidrager også til at udtørre huden.
Hvordan kan du undgå problemet? Ved at købe et brusefilter, som fjerner 95 procent af kloret fra vandet. Du tænker måske: Hvad med kloret i vandet, jeg drikker? Er det også farligt?
Klor kan ødelægge visse vitaminer, blandt andre A, B, C og E, dvs. nogen af de vigtigste antioxidanter, som beskytter os mod kræft og hjertesygdomme.
Klor kan også reagere med organisk affald og danne trihalometan, et kemisk stof, som kan forårsage tyktarmskræft og urinblærekræft.
Det er også sådan, at når klor reagerer med organiske forbindelser i vand, kan det øge risikoen for allergier, astma, nyresten og arteriosklerose. For et stykke tid siden snakkede jeg med en ernæringsfysiolog, som driver tre internationale kræftklinikker. Mange af hans patienter er mennesker, som er opgivet af det almindelige sygehusvæsen.
”Dr. Colbert,” sagde han til mig, ”jeg tror at to af de vigtigste årsager til kræft er indtag af klor tilsat vand og badning eller brusebad i klortilsat vand.”
Alle hans patienter drikker filtreret vand og bruger brusefiltre. Han mener tydeligvis, at brug af klor i vandet gør mere skade end gavn. Måske vi alle burde tænke dette igennem?

Forholdsregler

Jeg mener, at det er vigtig at have et korrekt vandfiltreringssystem hjemme.
Hvis du stadig ikke er overbevist og fortsætter med at drikke vand direkte fra hanen, anbefaler jeg, at du i hvert fald lader vandet løbe nogle minutter hver morgen, for at blive fri for afsætningerne fra vandrørene. Lad vandet løbe til det er koldt.
Drik aldrig varmt vand fra hanen, og brug aldrig varmt vand fra hanen i maden, for det indeholder metaller fra rørene. Du tror måske, at du bliver kemikalierne kvit ved at koge vandet, men det gør du ikke. Du kan blive fri for skadelige bakterier, men ikke kemikalierne. Derfor behøver du filtreret vand til både madlavning og drikke.

Så går vi i gang

Er du klar til at begynde at drikke to liter vand hver dag?
Hvis du begynder at drikke vand dagligt, vil det efterhånden blive en vane. Du vil komme til et punkt, hvor du siger nej tak, når du bliver tilbudt en sodavand, en kop kaffe eller en kop te. Du kommer til at bede om vand i stedet.
En gang jeg havde min tre år gamle niece, Kennedy, på besøg, lagde jeg mærke til, hvor glad hun var for sodavand. Så jeg kørte ned til butikken og købte nogle små flasker med rent kildevand.
Jeg gav hende lidt, og til min overraskelse drak hun det alt sammen. Kort tid efter sagde hun: ”Mamma, mamma. Mere vand”. Min søster blev meget overrasket. ”Hvordan i al verden fik du hende til at drikke vand? Hun har aldrig bedt om det før”.
Svaret er, at kroppen længes efter vand, rent vand – ikke et glas vand fra hanen, som måske indeholder giftige kemikalier. Prøv ikke på at påtvinge det, du netop har lært, alle i din familie.
Begynd i det stille med at drikke to liter vand hver dag. Lad folk omkring dig se, hvor energisk du bliver, gløden i dit ansigt, den friske hud og det sunde hår. Efter noget tid vil de sandsynligvis sige: ”Uanset hvad det er, du gør, vil jeg også prøve det.

Fakta om vand:
• Ca. 60 procent af din krop består af vand.
• Ca. 75 procent af dine muskler består af vand.
• Ca. 75 procent af din hjerne består af vand.
• Ca. 82 procent af dit blod består av vand.
• Ca. 25 procent af din benmasse består af vand.

—————-

Der er naturligvis forskellige holdninger til spørgsmålet om filtrering af vand. Situationen i Danmark kan ikke sammenlignes med USA på alle punkter. I Danmark er det kendt, at vi har forholdsvis sundt og rent drikkevand.
I følge DR Nyheder stoppede Københavns Energi i 2009 med at tilsætte klor i drikkevandet, og dermed kunne hele landet tappe vand fra hanen uden klor. Begrundelsen er, at man i Danmark pumper vand op direkte fra grundvandet, og ikke fra fx søer. Derfor skulle det ikke være nødvendigt med tilsætning af klor.
Ønsker du at tjekke kvaliteten på drikkevandet fra dit lokale vandværk, kan du gøre det via dette link:
www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm

/red.