Hent sundhed i Gud

Udfordringens medarbejder, Jan Grundvad, deltog fornylig i en helseweekend arrangeret af Korrespondanceskolen. Det inspirerede ham til at sætte mere fokus både på sin egen og andres sundhed.
Udfordringens medarbejder, Jan Grundvad, deltog fornylig i en helseweekend arrangeret af Korrespondanceskolen. Det inspirerede ham til at sætte mere fokus både på sin egen og andres sundhed.

– og i Guds natur. Avisen vil fremover bringe et sundhedstillæg hver 4. uge med fokus på balance i krop, sind og ånd.

– Jeg er overbevist om, at min himmelske far vil mig det godt. I en alder af 60 år er det gået op for mig, at det handler om balance i krop, sind og ånd. Jeg håber, at Sundhedssiderne vil inspirere dig til at finde balancen i dit liv.

Indtil april 2005 var jeg en kendt alternativ behandler med klinik i Århus og havde indrettet hovedbygningen til skovgodset Addithus, som kur- og behandlingscenter med speciale i at slanke mennesker og sund livsstil. Addithus ligger fredfyldt dybt inde i en meget stor skov med nogle af Danmarks største rhododendron og kæmpegrantræer. Her var der virkelig fred til sjælen.

Jesus helbredte mig

Den sunde mad og Guds mangfoldighed af vitaminer og urter havde jeg nogenlunde styr på, men mit åndelige liv var noget rod. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg havde købt en bibel, og jeg havde også en forgyldt buddafigur, som bibelen ofte stod opslået op ad.
Den eneste klient, jeg nåede at have på mit smukke behandlingssted, var en som kom for at tage på. Han var personlig kristen, og han inspirerede mig til at tage Jesus med i mine behandlinger.
Vi bad sammen, og min klient fortalte, at han oplevede det smukkeste Gudsnærvær, og behandlingerne virkede på ham, viste vægten. I dag takker jeg Gud for, at han greb ind overfor mit forvirrede liv.
Da jeg skulle til at markedsføre det nye kur- og behandlingssted, mødte jeg nogle kristne mennesker, og de inviterede mig til et foredrag. Lige inden foredraget startede, bad foredragsholderen for en anden. Ved denne bøn, blev jeg mirakuløst helbredt.
Jeg var meget forundret, anede ikke, at Gud på den måde kunne helbrede, og slet ikke at jeg kunne blive udfriet. Jeg måtte køre meget forsigtigt hjem – Jeg har senere fundet ud af, at jeg var fuld i Helligånden. Jeg havde mødt frelseren Jesus, og var klar til at følge ham.
Jeg besluttede, at Jesus skulle være herre i mit liv. Fortalte mine klienter over de næste 4 dage, at jeg stoppede som behandler, og efter 1 uge sad jeg på en bibelskole.

Kursus i balance

Den første weekend i oktober havde jeg fornøjelsen af at deltage på Korrespondanceskolens helseweekend ”Det sunde liv”. Undervisningen gjorde klart, at det drejer sig om balance, både til krop, sjæl og ånd.
Inden jeg mødte Jesus havde jeg meget fokus på krop, lidt sjæl og næsten ingen ånd. Efter min mirakuløse helbredelse var det næsten kun min ånd, som blev fodret. Kurset inspirerede mig til at finde den rette balance i alle livets forhold. Bibelen er en håndbog til det gode liv.
På de nye helse-sider vil vi prøve at fortælle, hvad der kan være sundt for din krop og om de mange ting, Gud har skabt i sin store have til helse for dig og mig.
Det sunde liv

Efter en lang stressende køretur i fredagsmylderet på motorvejen, ankom vi til Himmerlandsgården, som ligger lige ned til Kattegat i gåafstand ned til Mariager Fjord.
Maden var på bordet – vegetarisk og meget velsmagende. Ånden var med i velsignelsen af maden, og efter lidt tid indhentede min sjæl mig også, og aftenens program tog sin begyndelse.
Weekendens spændende program blev gennemgået. Robert Svendsen fortalte om ”Naturlige lægemidler”.
Min konklusion var, at det vigtigste naturlige lægemiddel, er en god relation med Gud. Han er bygmesteren, men han skal have nogle gode, naturlige byggesten for at kunne bygge noget godt.
Vi er, hvad vi spiser – eller rettere: hvad kroppen kan optage, og her kommer motionen og sjælen også ind i billedet. Altså et liv i balance både hvad krop, sjæl og ånd angår.
Vi fik at vide, hvad HelseExpo var, og at når vi havde været hele Helseexpo-programmet igennem, så ville vi få vores helsealder udregnet.
Min usunde livsstil i de sidste 9 år ville blive udstillet, men heldigvis kun for mig selv. Vi sluttede aftenen med god lungetræning og samtidig fyldte vi på vor ånd, ved at synge nogle skønne sange med dejlige budskaber.
Kroppen fik en dejlig hvile, og sjælen fik en vandring tilbage til den tid, da jeg aftjente min værnepligt i 70’erne og sov i en tilsvarende køjesenge. Himmellandsgården er nemlig overtaget fra hjemmeværnet.
Morgnerne startede med både åndelig og fysisk føde inden en lang gåtur, hvor Guds skaberværk blev betragtet.

Min helsealder

Nu var tiden kommet til en disciplin, hvor jeg klarede mig over gennemsnittet. Jeg kom på vægten – den kunne jeg trykke godt ned, og min fedtprocent var høj… Scorede nogle høje tal, hvilket jeg ikke fik ros for, ved den afsluttende snak om min helsealder. Det gav heller ikke ros, at jeg havde sat kryds ud for motion mindre end 3 gange pr. uge.
Så var der undervisning igen, og emnerne var mental helse og hvile til krop og sind. Efter en lækker vegetarisk middag, var vi ude og nyde naturen igen. Vel tilbage målte Dr. Øster mit hidtil højeste blodtryk, lige inden for grænsen af det tilladelige, så her var der heller ikke ros, men noget jeg godt kunne gøre bedre.
Så var der pause. Kaffe? Nej, jeg havde valgt ikke at drikke kaffe, det er jo ikke det sundeste, så hele dagen drak jeg masser af vand og urtethe. Med det resultat at om aftenen begyndte jeg at få hovedpine.
Vi fik en masse gode kostråd hertil en herlig kogebog med skønne vegetariske retter. Nu har jeg lyst til at lave sund og spændende mad.
Om aftenen blev vor danske sundhed sat i perspektiv, idet læge Morten Øster fortalte om et landsbyhospital i Tanzania, hvor han arbejder 3 måneder om året.
Dette opmuntrede mig til at leve sundere, for lige meget hvilket hospital, det drejer sig om, så vil jeg helst ikke indlægges, men være sund og rask.
Det var blevet søndag formiddag. En dejlig tur i naturen var gennemført. Masser af skridt blev det til henover weekenden. Det sidste foredrag omhandlede alternative behandlingsformer, og de sidste tests skulle gennemføres. Blodsukker og kolesterol blev målt. Igen lå jeg i førergruppen og igen skulle jeg have ligget i den lave ende. Så spændingen var stor.
Min faktiske alder er 60,9 år. Ud af 7 helseråd fulgte jeg kun 2, så jeg kiggede spændt på printeren, som skrev:
”Din helsealder er iflg. din nuværende livsstil 57,2 år. Din potentielle helsealder, hvis du efterlever alle 7 kostråd er 54,2 år”.

Jeg vil være ”6 år yngre”

Jeg synes, at livet er skønt, så jeg lægger gerne 6 år oven i. Jeg har købt nogle gode tilskud/byggesten, som kan tages i pilleform.
Da min far døde af kræft, har jeg købt nogle rosmarin kapsler, om ikke andet, så håber jeg på en virkning overfor min allergi og mit høje blodtryk. Og nu skal jeg igen have min daglige vitaminpille, den ved jeg giver mig mere energi.

Jan Grundvad tilbyder gratis foredrag for at dele sit vidnesbyrd med andre. Se side 20 under rubrik ”Møder og arrangementer”. red.