Regnen vaskede blodet væk – og stoppede kampene

Johanna Lauritzen, som er opvokset i Jos, Nigeria, har været i erhvervspraktik på Udfordringen. Her fortæller hun om dengang voldsom regn midt i tørtiden stoppede myrderierne i landet.

– Folk sagde, at Gud nok sendte regnen for at vaske blodet væk – og for at stoppe kampene.

Johanna Lauritzen (14) er missionærbarn fra Jos i Nigeria. Hendes forældre arbejder med gadebørn, og Johanna og hendes bror Jonathan går på en international skole i byen. Lige nu er familien dog på orlov og bor i Gilleleje.
Her fortæller Johanna, hvordan hun har oplevet urolighederne i Nigeria:

Skolen blev lukket

– Uroen foregår mest i det nordlige Nigeria, så Jos er lidt i udkanten. Det startede i 2008, da jeg gik i 4. klasse. Jeg kan huske, at skolen lukkede, og vi vidste ikke, hvad der skete.
Vi måtte ikke gå udenfor, og vi skulle lade, som om vi ikke var hjemme. Mine forældre kørte bilen om bag ved huset. Min bror gik engang hen til porten, da der kom lastbiler med flygtninge forbi. De råbte op og gjorde os bange.
Men det varede kun to-tre uger. Vi tog ind på et gæstehjem uden for byen sammen med andre missionærer, som vi kendte. Der blev vi til det hele blev mere stabilt. Jeg vidste ikke så meget om, hvad der skete. Mine forældre lod os vist ikke se tv eller høre radio. Men det føltes mest som at holde ferie med vennerne.

Gud sendte regn

Urolighederne var midt i tørtiden, som varer et halvt år. Lige pludselig var der en dag, hvor det regnede meget voldsomt. Det var aldrig sket før. Folk sagde, at det nok var for at vaske blodet væk. Som om Gud ville stoppe kampene.
Der var mange, der blev dræbt i Jos dengang. Men efter regnen stoppede de værste uroligheder, og vi tog hjem igen, og skolen kom i gang igen.

Må ikke gå alene

Jeg må ikke gå alene på gaden. Mine forældre er vist bange for, at jeg kan blive kidnappet, for hvide mennesker opfattes som meget rige.
Ellers mærker vi det, at der er mange checkpoints, og folk står i kø, fordi politiet tjekker bilerne for våben.
Vi kom engang til at sparke en fodbold ud på gaden efter kl. 18.00, hvor der var udgangsforbud. Vi gik ud for at hente den, fordi den var ny. Men soldaterne udenfor råbte ad os, da vi kom ud.

Boko Harams terror

Der var en ny krise i 2009. Det er mest terrorgruppen Boko Haram, som brænder kristnes huse ned og bomber og myrder folk. Jeg mærker ikke så meget til urolighederne, men jeg blev bange, dengang jeg hørte, at Boko Haram ville bombe vores skole.
De bombede nogle kirker for nogle år siden, og vi kunne mærke, at jorden rystede, selv om det skete langt fra os.
Der var også engang, da jeg lå og sov, at nogle soldater ville ind på vores grund. Vagten ville ikke lukke dem ind, og så smed de tåregas. Vagten løb over bag ved huset. Men de kom ikke ind, og jeg sov bare fra det.
Så ville jeg vide mere om, hvad der foregik, så jeg kiggede ud fra nabohuset med en kikkert. Jeg så en mand med en skyder og en masse røg og militærfolk.
– Men dengang blev vi hjemme, slutter Johanna, som for tiden oplever en almindelig, fredelig, dansk hverdag med skolegang på Johannesskolen i Hillerød.