Min verden væltede da jeg blev fyret

Kære Suh
Jeg er 52 år, gift og har to voksne børn. Har haft en svær opvækst, min mor var alkoholiker, mine forældre blev skilt, da jeg var 12, har altid været den stærke.
Har sidenhen fået skabt mig et godt liv for mig selv, med fast arbejde, mand og børn. For 1 ½ md. siden bliver jeg så fyret pga. nedskæringer, og så knækker filmen fuldstændig for mig. Jeg græder hele tiden, kan ikke overskue de mindste ting og kan slet ikke finde min kamp-gejst igen.
Jeg er opgivende og modløs og finder ikke glæde ved noget længere. Min mand bliver ved med at sige, at jeg skal gå til lægen, men det er jeg ikke meget for, han vil sikkert bare foreslå, at jeg skal have lykkepiller, hvilket jeg IKKE er interesseret i. Hvad sker der, og hvad skal jeg gøre?
L.

Kære L.
Jeg synes, du skal gøre som din mand foreslår: gå til din læge, giv ham en chance for at hjælpe dig, fortæl ham om din situation, og hvis han foreslår dig at tage anti-depressiv medicin, så snak med ham om din skepsis overfor psykofarmaka og hør ham ad, om I kan finde ud af noget andet. Måske kan han i stedet give dig en henvisning til psykologsamtaler?
Mange som har haft en krævende opvækst, hvor de som børn/unge har været vant til at være den stærke, den der fik tingene til at fungere, fortsætter dette mønster også som voksne. Det er blevet en vane for dem altid at have styr på alting, være i kontrol og sørge for at forebygge og afværge ting/hændelser, der kan skade dem selv eller familien. Det er et ret krævende stykke arbejde, og man knækker halsen på det før eller siden – for livet kan jo ikke sådan kontrolleres eller styres, hvor meget vi end prøver.
Når der derfor opstår en uønsket situation, som ikke sådan lige kan fixes – som din fyring – så kan det udløse en større krise. For det første bringer det dig i en position, hvor du er sårbar og magtesløs, lige netop det, du hele livet har prøvet at undgå! Derfor har du heller ingen erfaring med, hvordan man agerer i det, og hvordan man kommer videre derfra.
For det andet er en fyring angstprovokerende for de fleste, fordi den i værste fald kan have store konsekvenser for vores nuværende levemåde/boligsituation osv.
Således kan gamle følelser af angst for at miste eksistensgrundlaget (for dit vedkommende dengang opvækstfamilien, omsorgspersonerne) blive genaktiveret. Gamle følelser, der er ”ophobet i kroppen” har sidenhen samlet renter, og når de genaktiveres, kan det føles overvældende.
Tilsammen kan disse ting tvinge selv den stærkeste i knæ – og det lyder som om, at det er det, der er sket for dig.
Set i det lys synes jeg, det giver endnu mere mening, at du opsøger professionel hjælp til at forstå dine reaktionsmønstre og får hjælp til at lære, hvordan man håndterer det at være sårbar og skrøbelig.
Så sørg først og fremmest for ikke at kæmpe denne kamp alene!
Hilsen Suh