Ny lyd fra surfer-drengene
En ny og mere poppet lyd fra rockbandet lykkedes ikke helt. Men man ved stadig, hvad man får fra Switchfoot: Kvalitetsmusik.
Switchfoot har solgt over 5,5 million plader og har for længe siden slået sit navn fast blandt både kristne og ikke-kristne som et band, der laver kvalitetsmusik.
På dette album går drengene nye veje, først og fremmest kendetegnet ved den manglende guitar på mange af numrene. Forsanger Jon Foreman har udtalt, at guitaren kun måtte tages med, når alle andre instrumenter var blevet overvejet.
Det skaber selvfølgelig en noget anden lyd end den rockede lyd, man kender fra mange af bandets tidligere hits. Lyden på dette album er mere poppet end den plejer at være, men den grundlæggende energiske, glade og eftertænksomme lyrik er ikke forsvundet – heldigvis!
Jeg synes ikke, Switchfott er sluppet så godt fra dette mindre stilskifte. Albummet er sådan set udmærket, men jeg synes, man mangler nogle af de lidt mere stille numre, som Switchfoot også har brillieret med tidligere. Jon Foremans fantastiske og særegne stemme forsvinder lidt i de hastige lydeffekter i flere af numrene, og det som ellers er en af Switchfoots store styrker, forsvinder hermed. Lidt ærgerligt.
Men når det er Switchfoot, så er det også altid kvalitet, og det skal understreges, at det også gælder her. Personligt håber jeg dog, at de i næste album vil hælde lidt mere over til den rockede stil og guitaren. Det er der, jeg ser deres største styrke.
