Relationelt samarbejde
Lars Bo Olesen, formand for FrikirkeNet, ser tegn på forandring i frikirkernes gennemslagskraft i samfundet.
– Lederkonferencen i november var skelsættende, siger Lars Bo Olesen.
– Det var en kristen lederkonference for ledere i frikirker. Samtidig opstod der en fornyet lyst til at engagere sig lokalpolitisk. Fællesskabet var utroligt berigende, siger Lars Bo Olesen.
– 2013 har været et godt år, hvor vi som netværk har oplevet en konsolidering.
– Vi har haft mange gode samtaler med andre netværk, der har været med til at give et begrundet tro på et 2014, hvor vi vil se flere kirker melde sig ind i netværket.
Stærkere røst
Frikirkenet har ca. 100 medlemmer. Det er kirker, efterskoler, højskoler og organisationer.
– Den røst, vi har at tale med, forstærkes, når et nyt medlem melder sig ind, siger Lars Bo Olesen.
– Vi vil se netværket blive større. Vi får stærkere røst og fundament for at blande os i den offentlige debat.
Troen giver mening på andre måder. Vi vil selv have en oplevelse af Gud. Det er et relationelt samarbejde.
Tegn på forandring
– Historisk set har vi som kirker i Danmark, og især som frikirker, været udfordret af marginalisering og en ignorant tilgang fra omgivelserne.
Sådan har vi jo ikke set os selv, men der har været en slags adskillelse, som har været vanskelig at overvinde.
– Jeg ser imidlertid tegn på en forandring. Flere og flere kirker kommer positivt på banen i deres byer og får flere muligheder for at gøre en forskel, siger Lars Bo Olesen.