Vær den barmhjertige dansker
Jesus var fyldt af barmhjertighed, i en sådan grad, at forfatterne af Det Nye Testamente sandsynligvis opfandt et nyt ord for at beskrive den: splagchnizomai!
Det er let at få øje på behovet for barmhjertighed. Hvilken del af vores verden er ikke præget af mangel på mellemmenneskelig medfølelse? Hvem længes ikke efter ægte næstekærlighed? Er vi ikke alle på udkig efter et nådigt blik, som kan overbevise os om, at vi er elskede, som vi nu er?
Sådan har det altid været – undtagen lige, når mennesker mødte Jesus, for: ”Når Jesus så på skarerne, blev han fyldt af medlidenhed, for de var mishandlede og nedbrudte, og de vidste ikke, hvor de skulle gå hen for at få hjælp. De var som får uden hyrde”. Matthæus 9, 36.
Det originale græske ord for barmhjertighed og medlidenhed er ganske bemærkelsesværdigt. Det findes hverken på klassisk græsk eller i Septuaginta, den græske oversættelse af Det Gamle Testamente. Tilsyneladende måtte forfatterne af Det Nye Testamente selv opfinde et helt nyt ord for at beskrive det, de så, der skete med Jesus, når han mødte mennesker!
Ordet, de opfandt, er splagchnizomai. Direkte oversat betyder det, at ens indvolde eller organer vrider sig. Det, disciplene åbenbart så, var, at Jesu indre var grebet af så dyb medfølelse og sympati for de mennesker, han mødte, at det var smertefuldt.
Sådan havde Jesus det med mennesker dengang, og sådan har Jesus det med os i dag. Barmhjertighed karakteriserer simpelthen udgangspunktet for Jesu relation til dig og mig. Hans blik på os er fyldt med barmhjertighed! Som den kendte engelske præst Spurgeon sagde: “Hvis man vil opsummere hele Kristi karakter i forhold til os selv, kan det samles i denne ene sætning: ’Han var fyldt med barmhjertighed.’”
Fordi hun er min ven
En nat, hvor jeg sammen med en fra kirkens besøgstjeneste besøgte kvinder i prostitution på Vesterbro, rullede en bil med fire mænd op på siden af os. ”Hvorfor stod I og snakkede med hende dér?” spurgte de og pegede over på den østeuropæisk pige, som vi lige havde bedt for. Deres foragt for kvinden var tydelig, og de undrede sig virkelig. Vi kiggede over på kvinden, som stadig stod og rettede på sin makeup efter de tårer, hun havde fældet, og svarede prompte og højere end nødvendigt: «Fordi hun er vores ven!». Dét svar havde mændene ingen forståelse for, og de kørte hovedrystende videre.
Jesus, som er fyldt med barmhjertighed, har samme svar, når nogen vil pege fingre ad dig eller se ned på dig! Han siger om dig: «Fordi hun er min ven!». Fordi du er hans ven, kom han til jorden. Fordi du er hans ven, led og døde han. Fordi du er hans ven, opstod han igen. Fordi du er hans ven, vil han aldrig svigte eller forlade dig. Fordi du er hans ven, har han gjort en plads klar til dig hos ham.
Lad dig smitte af Jesu barmhjertighed
Sådan er Jesus! Fyldt med barmhjertighed. Hvis vi vil følge efter ham, gøre ham til vores forbillede, den der sætter kursen i vores liv og er vores Gud, så må vi også lade hans barmhjertighed strømme igennem os, så den afspejler sig i vores livsholdning og prioriteringer.
Barmhjertighed, sympati, næstekærlighed, medfølelse var ikke bare politisk korrekthed for Jesus. Hans liv bestod af det! Derfor må barmhjertighed også være mere end et tilvalg i vores liv. For selvom vores tro lever af Guds kærlighed, må den leve i næstekærlighed til de mennesker, som Jesus er fyldt med barmhjertighed overfor. Barmhjertighed må også være bundklangen i vores liv, for kun den udtrykker Guds kærlighed.
Det er så snublende let for os at se forbi den, vi er næste for, og med vores ”store” intellekt hæve den desperate mangel på barmhjertighed i denne verden op på et mere filosofisk eller politisk plan. Men vi kan ikke have barmhjertighed for en sag. Vi kan kun have barmhjertighed for et andet menneske. Og Jesus er faktisk ikke optaget af heltebedrifter. Mens vi ser på tal, er Jesus interesseret i, om vi har et barmhjertigt sindelag, som på en umiddelbar måde giver sig udslag i handling.
Der er mennesker, som længes efter, at du bliver deres næste. Der er nogen, for hvem du er deres håb! Måske ikke nogen, du har håndplukket. Måske nogen, der selv er ude om, at de nu er forslåede. Men hvis du spørger Jesus, hvem han beder for, hvem han bliver fyldt af barmhjertighed for, så ved jeg, han vil lade dig mærke bare en lille flig af sin smerte – og det vil bevæge dig til at blive en barmhjertig dansker i din kontekst!
Den barmhjertige danske kirke
Kirken i Danmark må vise Jesu barmhjertighed videre til dem, der er ”mishandlede og nedbrudte, og ikke ved, hvor de skal gå hen for at få hjælp”. Det er den eneste måde, vi relevant kan illustrere den barmhjertighed fra Gud, som hele verden hungrer efter.
Hvis vi bilder os ind, at det at være troende vil sige at sætte sig i en rundkreds og pille sig selv i navlen, mister evangeliet sin kraft. Kirken bliver irrelevant. Varm luft. At prædike uden at handle i medfølelse er at miste vores legitimitet og autenticitet.
Der er i dag en kamp om, hvorvidt kirken skal vise Guds overvældende barmhjertighed videre til andre mennesker. Der er stemmer, som vil lokke os til at isolere os fra omverdenen og i stedet gå op i pæn opførsel. Men sandheden er, at vi er sendt ud i verden for at vise, at Gud er nær. Ligesom Jesus.
Vi er kaldet til at være anderledes, fordi Guds splagchnizomai er helt anderledes, end vores verden kender til. Det vores medmennesker virkelig har brug for, er nogen, der har indset Guds splagchnizomai for denne verden, og som er villig til, på hans vegne, at være en barmhjertig dansker og sige: Der er håb! Dette er ikke enden! Ligegyldigt hvad alle andre siger: Du er elsket, du har en fremtid, du er dyrebar. Guds barmhjertige blik lyser over dig.
”Vær barmhjertige, som jeres far er barmhjertig.” Lukas 6, 36
Af Helle Rønne Samuelsen
