Lad din hjerne snakke med dit hjerte

Hvordan kan jeg blive bedre til at tænke med hjernen (fornuften), så jeg ikke drukner i følelser og selvfokus? (Modelfoto)
Hvordan kan jeg blive bedre til at tænke med hjernen (fornuften), så jeg ikke drukner i følelser og selvfokus?
(Modelfoto)

Hej Suh
Jeg har tænkt over det at have ambivalente følelser. Der kan være mange situationer, hvor hjernen siger et til én, mens hjertet siger noget andet.
Når jeg tænker med hjernen, tænker jeg med fornuften, ydre forhold og logik. Så forholder jeg mig til facts (uden at fortolke).
Når jeg derimod tænker med hjertet, er det følelserne og lysten, som styrer.
Jeg synes, det kan være vældig vanskeligt at rumme følelser, som modsiger hinanden. Det kan føles som en ”kamp” mellem hjertet og hjernen, og det kan være meget forvirrende.
Jeg er nok et menneske, som tænker rigtig meget med hjertet. Hvordan kan jeg blive bedre til at tænke med hjernen (fornuften), så jeg ikke drukner i følelser og selvfokus?
Med venlig hilsen
H.

Kære H.
Der findes mange gode billeder og eksempler på det, du beskriver, og på hvordan vi kan arbejde med det. Bl.a. den gamle indianske fortælling omkring den evindelige kamp i mennesket mellem de to hunde – den sorte hund og den hvide hund. Den hund, der vinder, er den hund, vi fodrer mest.
Eller Rom. 10,17a: ”Troen kommer altså af det, der høres”. Det vi lytter mest til, vil være det, der påvirker os mest.
Når du skal træffe en beslutning, vælge en handling, så vil du foretage dig nogle overvejelser baseret på, som du beskriver det, hvad din hjerne/fornuft informerer dig om samt ud fra, hvad dit hjerte/dine følelser informerer dig om.
Dit problem er egentlig ikke, at du skal blive bedre til at tænke med hjernen – for det lyder som om, at den fungerer udmærket, og at den forsyner dig fint med input og argumenter. Dit problem er snarere, at du ikke lytter nok til din fornuft, men i stedet giver dit hjerte og dine følelser det meste af din tid og din opmærksomhed. Sagt på en anden måde: du skal simpelthen blive bedre til at lytte til din hjerne. Som til et bestyrelsesmøde, hvor der kun er et enkelt bestyrelsesmedlem, der tager hele taletiden, og som uhøfligt afbryder, når andre forsøger at tage ordet for at komme med indsigelser. Ved afstemningen er det derfor primært dette ene bestyrelsesmedlems argumenter, der står tilbage og fylder.
Hvis vi bliver i dette billede, bliver det ret enkelt at forstå, at hvis du vil blive bedre til at tage beslutninger baseret mere på din fornuft, så er du nødt til at tysse på dine følelser/dit hjerte i flere situationer og bevidst give din hjerne og din fornuft mere opmærksomhed. Det handler altså ikke om at underkende eller fuldstændig overhøre hjertet og følelserne, for her findes der så absolut også vigtige og gode argumenter – men det er nødt til at proportioneres, så det samlede materiale – ud fra hvilket du skal træffe dine beslutninger – samlet set er rimeligt.
I praksis kan det gøres på flere forskellige måder, fx ved at nedskrive både hjernens og hjertets argumenter på papir og sørge for at dvæle tilpas meget ved hjernens side. Eller ved bevidst at distrahere sig selv, hvis hjerte-argumenterne primært er dem, der kører rundt i hovedet, så de oftere bliver afbrudt, bremset for en stund.
Eller man kan lave en stole-øvelse, hvor man udvælger en stol til at være ”hjerne-stolen” og en anden til at være ”hjerte-stolen”, og derefter først sætte sig 5 minutter på den ene og udelukkende gennemgå og føle hjernens argumenter. Dernæst 5 min. på den anden. På den måde kan man arbejde helt konkret med at skabe mere ligevægt mellem hjerne og hjerte.
Det er et både vigtigt og forbilledligt arbejde, du har kastet dig ud i her, jeg er nemlig overbevist om, at der er en god grund til, at Gud har skabt os med både hjerne og hjerte.
Hilsen Suh