Hvis kirken var et bassin

Jeg har et problem med at bade i koldt vand, og det er ikke noget, jeg kan overtales til.

Min familie forsøger gerne at få mig med til et svømmebassin og til Vesterhavet. Vores lokale svømmehal Nordvest har et udendørs bassin. I Danmarks klima! Dvs. at 10 måneder om året skal man have isbryder med.
Det nytter ikke noget, at de andre står der med vand op til knæene og fortæller mig, at det er dejligt. Det tror jeg ikke på! Hvis det er så dejligt, hvorfor svømmer de så ikke?

Sådan kan det også være i vores menigheder. Vi vil så gerne have, at nye kommer med, selv om vi ikke selv føler os helt hjemme og tør få hovedet under vand.
I gamle dage kunne jeg sidde i det varme småbørnsbassin sammen med min børn. Men nu er mine børn for store. Der er faktisk efterhånden kun spa-badene i Lalandia tilbage – hvis man er mest til at bade i varmt vand. Her er der til gengæld ingen, der siger, at man bare skal komme og sætte sig. Tværtimod sidder alle og lader som om, at de ikke har set skiltet, hvor der står, at man ikke må sidde der i mere end 10 minutter.

Det kan også være det samme i kirken. Vores lille vennekreds i kirken, bibelkredsen eller lignende, er så varm og behagelig, at vi ikke synes, der er plads til andre. Men hvis vi for alvor mener det med at få andre venner og nye ind i vores menigheder, skal det være så varmt og indbydende, at vi selv synes, det er dejligt at ’svømme’ der og dykke helt ned i vandet.
Og vi skal også være parate til at giver vores plads i ”spabadet” til en anden, der trænger til den varmeste omsorg.