Rebecca bekræfter troen – og vil give den til andre

– Undervisningen betyder lige så meget som konfirmationen gør. Hvis du ikke lærer de grundlæggende ting, så ved du jo ikke rigtig, hvad det er, du siger ja til, mener Rebekka.

Rebecca Eckhardt skal snart konfirmeres. Og selvom hun går på en kristen efterskole, så har hun mødt mange forskellige holdninger til troen.

Rebecca er 14 år gammel og står nu foran et af livets første store valg, når hun skal konfirmeres i Kolding Valgmenighed.
Det er nu ikke, fordi hun er i tvivl om, hvad hun skal vælge. Ligesom resten af hendes klasse skal de alle konfirmeres – dog i tre forskellige kirker.
– Det har været rigtig spændende, med masser af god undervisning. Vi har lært rigtig meget og fået noget godt med hver gang, siger hun begejstret og fortsætter:
– Vi har haft to forskellige præster. Vi har bl.a. haft om kirkeåret og religioner i verden, og noget om “Lectio Divina”, som betyder den Guddommelige læsning. Vi har også haft noget om “hvordan formes vores tjeneste” og en masse andre emner.

Der er jo mange holdninger til konfirmation. Nogle gør det af tradition, nogle tror på Gud, nogle gør det gavernes skyld. Hvilke holdninger har der været i din klasse?
– Altså, det har været meget forskelligt. Jeg går på en kristen friskole – der er selvfølgelig mange, der gør det for gaverne og andre, det betyder noget mere for. Andre gør det, fordi det er en tradition. Der har overraskende nok ikke været så meget snak om det. Folk har mere snakket om tøjet og tingene, deres konfirmation skal indeholde, siger hun.

Undervisning er vigtig

Men for Rebecca handler det ikke så meget om tøjet og de ydre ting, en konfirmation også indeholder:
– Jeg vil gerne konfirmeres, bl.a. for at bekræfte min dåb, men også fordi jeg gerne selv vil sige ja til Gud og vise, at det betyder noget for mig, siger hun og understreger vigtigheden af at blive oplært og undervist, før man siger sit ja – eller nej.
– Undervisningen betyder lige så meget som konfirmationen gør. Hvis du ikke lærer mange af alle de grundlæggende ting igennem undervisningen, så ved du jo ikke rigtig, hvad det er, du siger ja til, siger Rebecca, som er opvokset med troen på Gud i sin familie.
– Vi har altid været kristne i min familie.

Kristendommen deler vandene

Det er som bekendt langt fra alle dem, som hvert år bliver konfirmeret i Danmark, som lægger det store i deres ”ja”.
De fleste danskere ønsker dog ofte at holde fast i den kristne tro, selvom det kun bliver til nogle få kirkebesøg i løbet af året.
Rebecca mener også, at mange danskere er åbne for at høre om de gode nyheder, Jesus kom med:
– Ja, nogle gange er de, andre gange er det lidt svært. Det kommer meget an på, hvor man er, og hvilket miljø man er omgivet af. Nogle synes, at kristendommen er meget spændende og vil gerne høre om det. Andre synes, det er noget vrøvl. Det er selvfølgelig nemmest at snakke med dem, som gerne vil lytte og synes, at det er spændende, siger hun og tilføjer:
– Det gør det selvfølgelig også lidt nemmere, at jeg går på en kristen friskole.
Og netop den evangeliserende vinkel har fyldt en del i konfirmationsundervisningen, der, som tidligere nævnt, også har budt på en introduktion til nye emner, som blandt andet Lectio Divina:
– Ja, jeg har bl.a. lagt mærke til det med “Lectio Divina”, og noget med “fredens person”, som er noget om, hvordan man når ud til andre. Også det med religioner i verden. Jeg syntes jeg har lært rigtig meget om ens livsstil og om, hvordan man når ud til andre, siger hun.

Vi kan altid komme tilbage til Gud

Når Rebecca skal pege på en af de ting fra Bibelen, som har gjort størst indtryk, så peger hun på en af de lignelser, som mange ofte fremhæver som særlig betydningsfuld for dem:
– Jeg kan rigtig godt lide historien om den fortabte søn. Jeg syntes, den indeholder mange gode pointer, fx. at vi altid kan komme tilbage til Gud, og han vil altid stå med åbne arme. Også det med at man skal glæde sig på andres vegne, som storebroderen i fortællingen ikke kunne. Jeg kan godt lide fortællinger, som man kan bruge i sit eget liv og få inspiration af, siger hun og peger ellers på 1. Petersbrev 3:21, som særlig betydningsfuldt for hende. Der står:
”Det, der skete dengang (at nogle blev frelst i Noas ark red.) er et billede på dåben, som I også skal igennem for at blive frelst. Dåben drejer sig ikke om at få fjernet snavs fra kroppen, men er et spørgsmål om en god samvittighed over for Gud, og den får man ved troen på, at Jesus Kristus opstod fra de døde…”
– Og ellers kan jeg rigtig godt lide Salmernes Bog, som er en meget opmuntrende bog. Desuden er Lukas-evangeliet også rigtig spændende, siger Rebecca og lyder som en, der hurtigt kan finde mange inspirerende steder i Bibelen.