Arabisk teenager får dødstrussel for at støtte de kidnappede
Blandt israelsk-arabisk unge fornemmes en stigende støtte for de kidnappede tre unge israelere, men en af disse arabere siger nu, at han har fået dødstrusler og er bange for at gå i skole.
Den pågældedene er en 17-årig fra Umm al-Fahm i det nordlige Israel. Han har har vakt en formelig storm ved at kræve løsladelse af de tre bortførte.
Denne unge unavngivne mand siger, at han er uberørt af dødstrusslerne mod ham.
Efter at have klaget til politiet sagde han:
– Jeg er imod kidnapning, og mange andre unge arabere mener som jeg og støtter fredsprocessen. Jeg anmoder om de kidnappedes løsladelse. Dette er ikke vejen til at opnå fred.
Politiet har indledt en undersøgelse i sagen. Truslerne omfatter: “Vi vil dræbe dig”, “Du er en forrædder” og “Du må flygte”..
Hans mor støtter ham og siger:
– Han har ikke gjort nogen fejl. Folk på gaden ser på os, som om vi er forbrydere.
Den dødstruede dreng er gået stærkt imod den kontroversielle arabiske kvindelige politiker, Hanin Zoabi, medlem af knesset, der forleden udtalte, at mændene bag kidnapningen “ikke er terorister”. Han siger, at sådanne udtalelser ødelægger forholdet mellem jøder og arabere, og han henstiler til hende at sige, at hun blot repræsenterer sig selv.
Mofaz
Den tidligere generalstabschef, knessetmedlem Shaul Mofaz, siger, at tiden er inde til at knuse Hamas.
– Vi må nu indkalde reservestyrkerne, vende hver sten i Judæa og Samaria og ødelægge Hamas, siger han. Det er på tide med en omfattende, beslutsom og kompromisløs operation. Offentligheden forventer, at Israel skal levere et fatalt stød mod terrorisme.
Klummeskriveren Israel Ziv skriver, at Israel må tage i betragtning, at hvis det ødelægger Hamas, vil dette kunne bringe al-Qaida i dets sted.