Hamdallah statsminister i palæstinensisk enhedsregering
Præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, har anmodet den nuværende paløstinensiske regerngschef, Rami Hamdallah, om til at blive statsminister i en palæstinensisk enhedsregering af Fatah og Hamas.
En sådan regering, hvis sammensætning ventes meddelt den 6. juni, vil omfatte teknokrater fra Abbas’ Fatah-bevægelse og den islamistiske militante Hamas-organisation. De to rivaliserende grupper har i de sidste fem uger forhandlet om den nye regering.
Navnene på den nye regerings medlemmer ventes forelagt for Det palæstinensiske rådgivende Råd for godkendelse. Rådet har stort set ikke fungeret siden splittelsen i 2007 mellem Fatah og Hamas.
Israel har imens advaret, at det vil holde Abbas ansvarlig for Hamas-terrorisme mod Israel.
Israel suspenderede fredsdrøftelserne med palæstinenserne, da enhedsaftalen blev indgået og afviser at forhandle med Hamas, som det betegner som “en terroristorganisation, der ønsker Israels ødelæggelse”.
Fra israelsk side siges det, at ethvert spinkelt håb om en genoptagelse af de israelsk-palæstinensiske drøftelser vil slukkes, fordi Netanyahu-regeringen afviser at forhandle med Hamas.
Imens oplyses det fra Vatikanet, at Abbas og præsident Shimon Peres vil mødes med pave Frans i dennes residens til et freds-bønnemøde den 8. juni for at “skabe en atmosfære, der vil kunne bidrage til en genoptagelse af fredsprocessen”.