Kan lsrael frelses?

Johs. Nielsen, Howejen 3, Hedegård, 8585 Glesborg

Ja, siger Bibelen mange steder. Og Gud vil selv gøre det, når de selv vil – og det gælder i øvrigt også alle os andre.
Det er et helt rørende råd, dr. teolog Per Bilde giver i Kr. Dgb. d.9.4.14 til EU om at tvinge lsrael ud af sin egen religiøse dødskurs, for at frelse dem. Det bedste vi kan ønske for vore fjender, er tilgivelse og frelse.
Det bliver dog ikke, som verdenslederne og mange andre vil have det, men hvordan Gud vil have det. Jeg vil ikke betvivle, at de ’skriftkloge’ kender til lsraels landløfter i Bibelen og advarsler til dem, der deler hans land. Men de tror dem ikke.
Guds Ord er sandt, kærligt og advarende. De, der trænger til frelse fra deres egen religiøse dødskurs, er dem, der står hans vilje imod, som der sikkert også er mange blandt jøderne, der gør.
Ligesom venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt, der lige har overskuet situationen i Mellemøsten på 5 dage, er min kone og jeg også lige vendt hjem efter 3 uger, dog uden at kunne give en enkel politisk diagnose på problemerne. Vi har dog ikke denne gang eller tidligere set. at palæstinenserne holdt i lange køer frem for andre ved kontrolposterne, som Jakob Engel-Schmidt har gjort. Det giver mig mistanke om, at også dette kunne være en iscenesættelse. Palæstinenserne er dygtige til at arrangere, når der er udenlandsk besøg. Mon Jakob Engel-Schmidt spurgte sine israelske venner, om det var et dagligt fænomen? Han undlod det måske, fordi han mente, at de blot ville svare nej – begge parter lyver jo, siger man. Der er dog den forskel, at jøderne står til vidneansvar over for den levende Gud. Palæstinenserne må gerne lyve over for ikke-muslimer, når det tjener deres mål, iflg. lslam, – spørg blot de tidligere muslimer.
Vi var bl.a. i Hebron, hvor Patriarkerne ligger begravet. Her er jøderne tildelt 3%, og kun adgang til lsak og Rebekkas grave 10 dage om året. I alle jødiske områder har palæstinenserne fri og tryg adgang, dog ikke uden sporadisk kontrol, dyrt belært af terroristerne. Men i ingen af de palæstinensisk kontrollerede områder har jøderne adgang. Ved indkørselsvejene til Betlehem fx er der endog store røde advarselstavler, der forbyder jøderne at komme.
I Gamlebyen blev vi spontant guide for en ung europæisk ortodoks kristen, hun ville gerne til Via Dolorosa. Vi glædede os sammen over, at vi troede på Jesus Kristus. Da vi kom til at drøfte den politiske situation i lsrael, viste der sig to forskellige opfattelser. Jeg spurgte: ”Kender du ikke Skrifterne?” ”Jo”, svarede hun, ”men på min egen måde”. Min afskedshilsen til hende blev: ”Tro Skrifterne, men på Guds måde” – Også dette råd må jeg give til de politisk korrekte og Kirkens folk. Gud i vold.