Missionærer dræbt i Afghanistan

To kvinder fra den finske missionsorganisation Folkmissionen blev for nylig dræbt i Afghanistan, skriver KPK.
– Det drejer sig om meget erfarne missionærer. De havde været i Afghanistan siden slutningen af 90’erne, oplyser Leif Nummela til Utsyn. Leif Nummela er ansat i Folkmissionen og er redaktør af medlemsbladet Uusitie.
Kvinderne befandt sig i en taxa, da de blev skudt og dræbt i provinshovedstaden Herat. De var begge tilknyttet den internationale organisation International Assistance Mission (IAM).
Efter et angreb i Kabul mod et forsamlingshus, som blev anvendt af internationale arbejdere, og mordet på tre udlændinge ved Cure Hospital i april, har mange trosbaserede organisationer evakueret vigtige medarbejdere og placeret dem i landene omkring Afghanistan. Mange af dem har haft planer om at vende tilbage i august/september efter ramadan og ferie, når det afghanske valgresultatet ville være kendt.
Bodil