– Bar´gør det!

Den unge iværksætter Thomas Friis ser mange uforløste potentialer i kristne sammenhænge. Derfor vil han gerne inspirere til at leve drømmene ud.

Thomas Friis er 27 år og blev i sommer færdig på Arkitektskolen Aarhus. Nu er han ansat som co-leader i et velrenommeret arkitektfirma i Aarhus, hvor han også bor. Desuden har han haft sit eget lydstudie, siden han var 20.

– Jeg er vokset op på en gård lidt udenfor Hjarup ved Kolding. Min far er landmand og lærte os fra barnsben at klare os selv. Derfor smed mine forældre heller ikke en pose penge efter os, for at vi kunne udleve drømmene. Det har haft uvurderlig betydning for min selvstændighed, fortæller Thomas.
På efterskolen var Thomas Friis på baggrund af en hel barndom med musik blevet meget interesseret i at indspille og producere musik. Da han som knap 20-årig skulle flytte til Aarhus for at læse til arkitekt, overvejede han, om det også var tid til at springe ud i en lydstudie-drøm. Han undersøgte sagen nøje, lavede budgetter og fandt et muligt sted.

Tydeligst i bakspejlet

– Jeg bad også Gud om at vise mig vejen, hvis det var det jeg skulle, fortæller Thomas Friis.
Alting faldt i hak, og han fik lån igennem, selvom finanskrisen lige var startet.
– At jeg fik lånet igennem, havde sikkert noget at gøre med min vedholdne vilje. Men jeg tror også, at der var en, som hjalp mig. Det har jeg oplevet med mange ting i livet: Det blev først rigtig tydeligt, når jeg så mig tilbage, forklarer han.
Derefter gik det stærkt de næste mange år i Thomas’ liv. På alle fronter. Efter tre år flyttede studiet til større lokaler. Thomas blev en del af det populære og cd-udgivende lovsangsband i Aarhus Bykirke, Light up Lion. Han blev forlovet, og han kom igennem bacheloren på Arkitektskolen med mindst muligt engagement. Da han startede på kandidaten, hvor der var indlagt praktik, blev han så oven i alt det andet bidt af en helt ny arkitektfeber.
– Jeg tror min indlæringskurve voksede eksponentielt, da studierne ramte virkeligheden. Jeg tog sammen med min makker opgaver på mange forskellige tegnestuer (arkitektfirmaer, red.), blandt andet fordi det blev så tydeligt for mig, hvor stor positiv indflydelse jeg kunne have på menneskers liv gennem arbejdet som arkitekt, forklarer Thomas Friis.
Selvfølgelig kan man det
Men midt i kandidaten blev han nødsaget til at genoverveje sine prioriteringer. Forlovelsen holdt ikke, og Thomas overvejede at opgive alle yderligere iværksætterdrømme og blive helt ”normal”.
– Jeg arbejdede nok op mod 100 timer i ugen på det tidspunkt og havde ikke meget tid til nære relationer eller kirke. Efter nogen tid opsøgte jeg Kjeld Ghozati, som selv er iværksætter, partner i en tegnestue og en del af menighedsrådet i Aarhus Valgmenighed. Jeg var i tvivl, om jeg både kunne bevare mine værdier og samtidig gøre karriere. Hans svar til mig var, at jeg selvfølgelig kunne gøre begge dele. Takket være ham er det indlysende for mig i dag, siger Thomas.
Kjeld Ghozati, som Thomas også samarbejder med i dag, har helt praktisk hjulpet ham til at forstå, hvordan man kan gøre karriere uden rundsave på albuerne.
– Han har tre punkter i sit såkaldte BullsEyeDNA, som også sidder på min rygrad i dag. Det første er, at du må have en stærk faglig vilje. At du skal være villig til at gå en ekstra mil for at yde dit absolut bedste. For det andet en personlig ydmyghed, evnen til at give plads til andre, at lytte før man taler. For det tredje må man have en generøs ånd. At have mod til at dele og eksempelvis gøre mere end din kunde forventer – uden forudsætning om, at det nødvendigvis kommer igen.

Elsker at vække drømme

– I kristne kredse joker man nogle gange med, at næsten alle er pædagoger, lærere eller sygeplejersker, fordi det er jobs, hvor det ligger lige for at bruge sine værdier i sit fag. Der kan måske være en tendens til at undervurdere, hvad man egentlig kunne gøre med sine evner. Jeg synes i hvert fald, at jeg møder mange uforløste potentialer.
– Jeg elsker at vække drømme. Mit motto er ”Bar’ gør det!”, selvom det kan lyde lidt overfladisk og ureflekteret. Det opstod lidt tilfældigt på en rejse med min bedste ven, men har vokset på mig siden. Jeg synes først og fremmest, det er vigtigt at turde springe ud i drømmen, selvom man ikke nødvendigvis kan se bunden klart, forklarer Thomas og skynder sig at understrege, at det ikke kommer an på, hvad man laver.
– Jeg kan møde en, som laver hot dogs på en tankstation, og som gør det, så jeg bliver dybt fascineret af engagement og dygtighed, lige så vel, som jeg kan møde en direktør, der er passioneret for sin sag. Det er ligegyldigt, så længe du gør en forskel, hvor du er.

Smittet af en skaberlyst

På grund af alt det uforløste potentiale ønsker Thomas Friis at skabe et forum, hvor mennesker bliver opmuntret til at tro på deres iværksætter-drømme, blandt andet gennem inspiration fra forskellige kristne erhvervsledere, som bevarer integriteten.
– Jeg er stadig i opstartsfasen af initiativet, men jeg regner med at samle en gruppe i løbet af efteråret, som vil være med til at skabe rammerne sammen med mig. Derfor er jeg også tøvende i forhold til at lægge mig helt fast på navn og form. Det skal ikke bare være min personlige vision, vi skal danne et fællesskab omkring det, siger Thomas.
Siden mødet med Kjeld Ghozati har Thomas afsluttet sit studie med topkarakter, vundet en pris, modtaget hædrende omtale og fået job på hånden allerede før eksamen. Men han er opmærksom på ikke at blive blindet af sin succes.
– Jeg tror på, at jeg er blevet smittet af en skaberlyst ovenfra, og når jeg lever ud fra min personlighed og egenidentitet, er jeg loyal mod den, jeg er. Derfor spørger jeg ikke Gud til råds i alle småting. Jeg tror på, at han har givet mig en evne til selv at træffe de rigtige valg. Samtidig er der selvfølgelig altid en kamp mellem arbejde og at være til stede i kirke og blandt relationer.
En bedre balance
Det er en kamp, som Thomas er meget optaget af. Han mødes løbende med nære venner, hvor de holder hinanden op på, hvad de egentlig vil og skal.
– Jeg arbejder mere end den gennemsnitlige person. Men jeg har fundet en langt bedre balance end tidligere. Og så har jeg fået en vidunderlig kæreste, der har givet mig fornyet lyst til at være skarp på mine prioriteringer, forklarer han.
Thomas Friis er også opmærksom på den udfordring, som mange penge kan betyde.
– Det er ikke penge, som motiverer mig. Jeg er drevet af at skabe noget godt. Men derfor skal jeg stadig passe på med at undervurdere den faktor. Kjeld Ghozati har lært mig, at hvis man ikke kan give tiende af sin SU, så gør man det heller ikke af sin direktørløn.