Jeg lider meget og fortryder meget

Kære Orla Lindskov
Jeg føler trang til at skrive til dig på grund af min sygdom, som er kronisk og har varet snart i mange år.

Sygdommen har kostet mig meget. På grund af sygdommen mistede jeg mit gode job, som jeg holdt meget af. Dernæst forlod min hustru mig. Det var måske ikke udelukkende på grund af sygdommen. Men sygdommen var i hvert fald stærkt medvirkende til, at hun forlod mig.

Dernæst må jeg så tilstå, at mine børn til min store sorg kun meget sjældent kontakter mig. Når det sker, er det mest angående økonomiske forhold, eller for at låne nøglen til sommerhuset. Jeg er meget trist over mit liv, som det har udviklet sig. Vennerne ser jeg heller ikke mere.

Jeg synes, at alt i rigtig mange år er gået den forkerte vej. Mit liv bliver mere og mere nøgent. Jeg selv, min kone og alle mine børn er kristne. Jeg forstår ikke ret meget af det hele.

Forleden aften, da jeg lå og læste i min Bibel, ramte jeg ind i Jobs Bog. Især verset, der lyder: –
”Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet”

Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget. (Jobs Bog kap. 1, versene 21 og 22).

Sådan oplever jeg også mit liv. Jeg bebrejder ikke Gud noget. Jeg bebrejder heller ikke min hustru eller mine børn noget. Ej heller bebrejder jeg mine venner for deres fravær. En syg ældre mand som mig er jo heller ikke særlig spændende at være sammen med. Jeg kan jo heller ikke være med vennerne på golfbanen mere. Den tid er endegyldigt forbi.

Men jeg vil så gerne, at du vil bede for mig og sende mig en salvedug, for længslen efter helbredelse lever stadig. Jeg lider meget både fysisk og psykisk, og jeg fortryder meget, hvordan jeg har været som ægtemand og far.

Venlig hilsen
K.

 

Kære K.
Jeg har sendt dig en salvedug, og jeg har bedt for dig og for din situation. Jeg har ikke rigtig nogen mulighed for at sige noget ind i din familie-situation, da jeg jo ikke kender andet til den, end det du sparsomt beskriver.

Men jeg har fået en levende fornemmelse af den tragiske situation, du befinder dig i. Og også af din smertefulde oplevelse af forladthed.

Da du selv nævner Jobs Bog i dit brev, vil jeg gerne sige lidt om Jobs Bog og budskabet i Jobs Bog.
Hele Jobs Bog er et forsøg på at forklare lidelsens gåde. Sådan opfatter jeg Jobs Bog.
Hvor svært det end er at forstå, så fortæller Jobs Bog os, at der for Job er en prøvelse, som Gud tillader Satan at prøve Job med. Og Job står prøvelsen igennem uden at fornægte Gud.

Endnu den dag i dag grunder mennesker over lidelsens gåde. De ser alle de forfærdelige ulykker, der sker. De ser al den uret, der findes her på jorden. De ser de forfærdelige krige. Og hvad resultat kommer mange mennesker til, når de ser og endda selv oplever lidelsen her på jorden?

Mange fornægter Gud og benægter, at Gud er til. Og skulle Gud være til, så er han bestemt ikke kærlig.

Det onde er her på jorden, det kan vi hverken benægte eller se bort fra. Og det onde bliver ved med at være en gåde, hvad enten vi er kristne eller ej.

Men som kristne er det heller ikke i verden eller i det onde, vi har fundet Gud. Vi har set Gud og fundet ham i Jesus Kristus. Det er det møde med Gud, vi holder fast i. Det er det møde, der er vores redningskrans, for der har vi mødt, og der ser vi Guds kærlighed.

Vi ser, at Gud lider med os mennesker midt i al vor lidelse. Han tager del i vores lidelse i sin søn, Jesus Kristus.

Og vi ved, at han vil give alle dem, der lider, trøst og styrke. Derfor kan vi faktisk styrket af Helligånden udbryde som Job midt i lidelsen: ”Herrens navn være lovet.”

Til slut vil jeg gerne nævne apostlen Paulus. Han regnede lidelsen som noget uundgåeligt, som i større eller mindre grad ville besøge os mennesker.

Men han var grebet så stærkt af det håbs herlighed, som evangeliet havde givet ham, at lidelsen ikke slog ham ud af kurs.

Følelsen af, at Guds barmhjertighed og kærlighed var nær og virksom hos ham, var så stærk, at han regnede lidelsen som noget betydningsfuldt i sin åndelige udvikling, for Gud tillod det jo. I dette ligner Job og Paulus hinanden.

Med venlig hilsen
Orla Lindskov