Lis og Per på Udfordringen
Det populære sangerpar har glædet beboerne på 15 plejehjem i Kolding kommune i julen.
Lis & Per har i december sunget for beboerne på Kolding kommunes 15 plejehjem. Og det har været en positiv oplevelse for både sangerne og beboerne.
– Beboerne liver op og smiler og synger med, og nogle kommer ud at danse lidt, når de hører sangene, fortæller Lis og Per. Selv beboerne med alzheimer huskede sangene.
– Der var mange sjove episoder, og vi har nydt det, selv om vi nu er lidt slidt, fortæller Lis og Per, da de besøger Udfordringen før deres sidste plejehjems-optræden.
– Vi skulle da lige se, hvordan Udfordringen har indrettet sig i det gamle posthus, og så ville jeg have en af de specielle Christiansfelder adventsstjerner, siger Lis over en kop kaffe.
Parret har kendt hinanden fra de var helt unge i Silkeborg. Senere hen blev Lis frisør og Per var marketingschef. De elskede begge at synge, og Per spillede harmonika. En dag blev de inviteret til at synge for de gamle på plejehjemmet. Og sådan begyndte deres professionelle sangkarriere, som siden har gjort dem til nogle af de mest kendte dansktop-sangere. Fra 1982 har de været fuldtids professionelle. En dag blev deres datter Lone og søn Ole troende kristne. Senere blev Gitte døbt i Israel. Per var meget betænkelig. Han frygtede, at de var kommet ind i en kult. Men efterhånden fandt han og Lis selv ind i en personlig tro, og de kommer stadig i Evangelisk Frikirke i Randers.
De har fortalt om deres liv i bogen ”Vi er Lis & Per” af Iben Thranholm. (ProRex forlag.)
Kro eller kirke
– Når vi tager ud at synge, skelner vi mellem, om det er på kroen eller i kirken. Hvis man har bestilt en kirkekoncert, så får de alle de kristne sange, som vi også holder af. Men er det et almindeligt arrangement, så er det dansktop-sangene, forklarer Per. Alligevel bliver de ind i mellem spurgt om, hvad det er, de har indeni, og så fortæller de, hvordan troen har givet dem noget helt særligt. De har spurgt Gud, om de skulle stoppe deres verdslige sangvirksomhed, men er gang på gang blevet bekræftet i, at de skal fortsætte – og være dem, de er, dér hvor de er.
