Var erklæret død i 45 minutter

Hele redningsholdet besøgte den 14-årige,  som kom til live og er uden mén efter at have været død i over 45 minutter. Til højre i billedet ses Johns mor Joyce, som råbte til Gud om hjælp.
Hele redningsholdet besøgte den 14-årige, som kom til live og er uden mén efter at have været død i over 45 minutter.
Til højre i billedet ses Johns mor Joyce, som råbte til Gud om hjælp.

– Højst to minutter efter at hans mor bad til Gud, fik han en puls, siger de rystede læger og sygeplejersker fra St. Joseph Hospital i byen St. Louis i Missouri, USA.

– Jeg bad: ’Hellige Gud, send din Helligånd og red min søn’. Og så hørte jeg et udråb: ’ Vi har en puls!’ fortæller Joyce Smith.

Den 14-årige John Smith er i dag sund og rask – men han var erklæret død i 45 minutter, efter at han faldt i St. Louis Søen den 19. januar.

Heldige omstændigheder?

Der var flere utrolige sammenfald af ’heldige omstændigheder’ den dag, da John og to af hans venner faldt gennem isen. De to venner kom hurtigt op, men John var helt under vandet i 15 minutter.
Men ugen før havde det lokale ambulanceteam haft redningsøvelser på søen, så de havde alle procedurer i frisk erindring. Og da John kom ind på hospitalet, blev han modtaget af en læge, som er far til en af hans klassekammerater fra den kristne friskole i byen.
Nu begyndte genoplivningen for alvor. Dr Kent Sutterer og hans team arbejdede i 27 minutter uden at se livstegn. Hvor længe skulle de fortsætte? Og hvilken tilstand ville John være i, hvis han vågnede op igen?
På det tidspunkt kom Johns mor ind i rummet og begyndte at bede højt. Og hvad der senere skete, har ingen naturlig forklaring.
Indtil Joyce bad Gud redde sønnen, havde han ikke haft nogen puls.

Ægte mirakel
John sammen med sine to venner ved den sø, hvor de alle gik gennem isen.
John sammen med sine to venner ved den sø, hvor de alle gik gennem isen.

– Jeg husker ikke alt det, jeg sagde. Men jeg husker ’Hellige Gud, send din Helligånd og red min søn. Jeg har brug for min søn, red ham’, fortæller Joyce.
Pludselig hørte jeg dem sige: ”Vi har en puls, vi har en puls!”
Johns hjerte var startet igen.
Lægerne havde frygtet, at John ville få en alvorlig hjerneskade, hvis han vågnede igen. Men han kunne svare på spørgsmål om sine basketball-idoler efter 48 timer, han går selv og er ved at afslutte den sidste genoptræning.
– Det er et ægte mirakel, erkender Dr. Jeremy Garrett.
Hovedpersonen har ikke selv nogen erindring om ulykken og de efterfølgende begivenheder.
– Jeg er forbavset over, at jeg er i live, og jeg takker Gud. Der må være en grund til det, så jeg vil bare være opmærksom på, hvad Gud vil med mig, siger det 14-årige mirakel ifølge USA Today.