Genbrugsarbejde gav 25 mio. i overskud til Norsk Luthersk Mission
Sidste fredag modtog moderorganisationen Norsk Luthersk Misjonssamband (NLM) en check på 25 millioner, skriver KPK.
NLM genbrug har 30 genbrugsbutikker rundt om i landet. Sidste års overskud udgør 60 procent af omsætningen på 42 millioner kroner. Det var formanden for bestyrelsen i NLM’s Genbrug, Per Inge Søreng, som overrakte checken til hovedbestyrelsens formand, Lars Gaute Jøssang, i forbindelse med hovedstyremødet i NLM i Oslo sidste fredag.
– Det er i år ti år siden, vores genbrugsvirksomhed blev startet. Det begyndte forsigtigt med én butik. Men i løbet af disse ti år har der været et samlet overskud på omkring 120 millioner kroner, som er gået til Misjonssambandets arbejde, fortalte Søreng.
Pengene vil gå til NLM’s arbejd, både i Norge og ude på missionsfelterne, fortæller Bjarte Rydland, som har været daglig leder af NLM genbrug siden juli sidste år.