At komme hjem

Den senere tid har jeg tænkt på glæden ved at komme hjem, – måske foranlediget af alle de flygtninge, der er i verden, som ikke har et hjem. Hvor er vi privilegerede i at have et trygt hjem og land at bo i.

Igen i år var vi på sommerlejr, som mange foregående år. Det var dejligt at finde sig hjemme iblandt gamle og nye mennesker, at kunne få lov til at være, blive genkendt, få nye indtryk, oplevelser, udfordringer og være i Guds nærvær. Her mødte jeg en mand, som har oplevet den velsignelse at være i Himmelen og at komme tilbage til os her på jorden igen, for at give os en hilsen om, hvordan der er i Himmelen. – Hjemme i Himmelen!
Efter lejren var det heldigvis også godt at komme hjem igen. Vi tog på besøg i vores tidligere kirke, dejligt at være hjemme der igen. Senere kom vi tilbage i vores nuværende kirke, dejligt at være hjemme, hvor vi hører til nu.
I løbet af sommeren var jeg ude at svømme ved solnedgangstid, solen skinnede gyldent ned i vandet – sikke en herlighed det var at svømme direkte imod solen, i solens stråler på vandet. Det var fantastisk. Ja, sådan må det være at svømme/være på vej mod Himmelen. Direkte mod det mest lysgivende og varmende. – At svømme lige ind i solen og smelte sammen med den. – At komme helt ind i Guds nærvær og smelte sammen med ham.
Det har Jesus banet vejen for – tør jeg det?
Tør jeg? Ved nadverbordet – sammen med Gud – og andre. Tør jeg overgive mig helt til Gud?

Jeg vil prøve at huske at prioritere mere tid med Gud, glæde mig over at være sammen med mine kristne brødre og søstre, føle Guds gode nærvær midt iblandt os. Jeg vil prøve at tage taknemmeligheden til mig, for DET liv, der er givet mig! Og alt Gud giver mig på min vej!
At jeg har hjemme hos Gud, og at han har givet mig mange steder at være hjemme her på jorden.